Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Sådan nedarves en genvariant

Hvert år får omkring 35.000 mennesker en kræftdiagnose. Cirka 5 pct. af kræfttilfældene skyldes arvelige forhold.

Arvelige kræftformer skyldes ofte nedarvede sygdomsdisponerende genvarianter i de gener, der påvirker cellens vækst eller evnen til at reparere skade på arvematerialet (DNA). Arver man en sådan genvariant fra sine forældre, har man som regel en meget høj risiko for at udvikle kræft – og ofte tidligt i livet.

Kræftsygdomme, der kan være arvelige:

Brystkræft
Kræft i æggestokke
Livmoderkræft
Tarmkræft

Her kender forskerne hovedparten af de gener, der kan forklare arveligheden.

Andre kræftsygdomme, der kan være arvelige, er f.eks.:

Prostatakræft
Bugspytkirtelkræft
Modermærkekræft

Her kender forskerne ikke de genetiske årsager til fulde, men deres viden øges hele tiden.

Hvorfor får man kræft?

Cirka 5 pct. af kræfttilfældene skyldes arv. Derudover kan årsagerne til, at mennesker udvikler kræft, findes i vores livsstil eller i miljøet. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.

Kræft kan også opstå ved, at nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Forskerne skønner, at:

40 pct. af alle kræfttilfælde skyldes miljø eller livsstil (f.eks. tobak, alkohol, sol og kemikalier)
Op mod 50 pct. af alle kræfttilfælde skyldes spontane mutationer.
5-10 pct. af alle kræfttilfælde skyldes nedarvede mutationer.

Sådan udvikles kræft

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Hvad er kræft?

Genernes betydning for udvikling af kræft

Det er generne, der styrer aktiviteten i kroppens celler. Nogle gener sørger for, at cellen vokser (vækstfremmere). Andre gener sørger for, at den ikke vokser for meget (væksthæmmere).

Der er også gener, som har til opgave at reparere de skader, der uundgåeligt opstår i alle celler (DNA-repair gener).

Andre gener igen programmerer cellen til at 'begå selvmord' (apoptose), hvis den bliver så syg, at den ikke kan repareres.

Skader på generne (mutationer) spiller en vigtig rolle for udviklingen af kræft.

Skader på generne kan medføre, at normale celler udvikler sig til kræftceller

Hvis et gen bliver beskadiget (muterer), medfører det forstyrrelser i den måde, hvorpå cellen vokser, og derfor kan de normale celler udvikle sig til kræftceller.

Ofte er det dog et sammenfald mellem mutationer i flere gener - f.eks. både i de vækstfremmende og de væksthæmmende gener - der resulterer i udviklingen af en kræftsygdom. Det kan sammenlignes med, at speederen i en bil sætter sig fast samtidig med, at bremserne svigter. Dette vil øge bilens hastighed så meget, at føreren ikke længere kan styre bilen.

Gener og arvelighed

Mennesket er sat sammen af milliarder af celler, som indeholder vores arvemateriale eller gener i cellekernen. Hver eneste celle indeholder cirka 20.000 gener, men det er forskelligt fra celle til celle, hvilke gener der er aktive.

Generne optræder i par, idet vi har arvet den ene kopi fra mor og den anden kopi fra far. Det gælder dog ikke generne på kønskromosomerne. Her indeholder de kvindelige celler to X-kromosomer, mens de mandlige celler indeholder et X-kromosom og et Y-kromosom. X-kromosomerne arver man fra mor, mens Y-kromosomerne stammer fra far.

Generne styrer aktiviteten i enhver af kroppens celler. Ændringer i bare en lille del af et gen kan have store følger. Sådanne ændringer kaldes sygdomsdisponerende genvarianter og kan f.eks. resultere i, at et barn fødes med misdannelser.

Varianter i generne kan nedarves fra forældre til barn. Nogle gange skal man arve genvarianter fra begge forældre, før det giver anledning til sygdom (autosomalt recessiv arvegang). Andre gange vil en mutation fra kun den ene forælder give anledning til sygdom (autosomalt dominant sygdom).

Sådan kan en genvariant nedarves

Figuren herunder viser, hvordan en sygdomsdisponerende genvariant kan nedarves fra forældre til børn. På figuren vises ét gen hos hver forælder, og stjernen illustrerer en sygdomsdisponerende genvariant hos den ene forælder.

Alle vores celler har to kopier af hvert gen (i figuren kaldet kropsceller). Dog har kønscellerne kun én kopi af hvert gen.

Figuren viser den autosomale dominante arvegang, hvor der er 50 pct. sandsynlighed for at videreføre den sygdomsdisponerende genvariant ved hver graviditet.

Eller sagt på en anden måde: Hvis den ene af ens forældre bærer en genvariant, så er sandsynligheden for, at man selv har arvet genvarianten 50 pct.

Mønsteret for nedarvningen er uafhængigt af kønnet af den forælder, der videregiver mutationen, ligesom barnets køn heller ikke har betydning. Dette arvemønster kaldes også autosomalt dominant.

Selvom arvemønstret ikke er afhængigt af køn, er der ofte en kønsafhængig gennemslagskraft (penetrans) for genvarianterne. F.eks. medfører sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1-genet forhøjet risiko for brystkræft hos kvinderne, hvorimod mænd med denne genmutation, som oftest er raske. Mændene kan dog give genvarianten videre til deres børn. Det vil sige, at en pige godt kan udvikle brystkræft på grund af en genvariant, hun har arvet fra sin far.

Det er ikke alle personer, som bærer en given genvariant, der udvikler kræft. Dette kan også ses ved, at sygdommen i nogle tilfælde kan springe en generation over.

Som regel er gennemslagskraften for sygdomsdisponerende genvarianter dog høj, men det varierer mellem de forskellige arvelige kræftformer. Det afhænger også af alder - ved mange arvelige tilstande viser kræftsygdommene sig først i voksenalderen.

De hyppigste arvelige kræftformer med de hyppigste gener

Arvelig kræftform	Øget risiko for kræft i disse organer	Gener
Bryst- og æggestokkræft	Bryst, æggestokke og prostata	BRCA1 BRCA2
Familiær colonpolypose (FAP)	Tarm	APC
Hereditær nonpolypøs kolorektal cancer HNPCC (Lynch syndrom)	Tarm, livmoder, urinveje og æggestokke	MLH1 MSH2 MSH6 PMS2
Kræft i mavesækken	Mavesækken (diffus type) og bryst	CDH1
Modermærkekræft	Modermærke og måske bugspytkirtel	CDKN2A CDK4
MYH-associeret tarmkræft	Tarm	MYH
Retinoblastom (øjensvulst)	Øjne og knogler	RB1
Prostatakræft	Prostata	Mange gener, men endnu ikke anvendeligt til gentest
Er der f.eks. arvelig bryst- og æggestokkræft i familien (kolonne1), kan man i den pågældende familie se en øget forekomst af både brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft (kolonne 2). I kolonne 3 kan man se navnet på det/de hyppigste gen(er), hvori sygdomsdisponerende genvarianter går i arv fra den ene person til den anden.