Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af tyktarmskræft, livmoderkræft og brystkræft. Forskerne mangler dog stadig meget viden om, hvad fysisk aktivitet betyder for forebyggelse af kræft.
Fysisk aktivitet er alt fra styrketræning i fitnesscentret til at tage trapperne i hverdagen.
Det at være fysisk aktiv har en umiddelbar positiv effekt på helbred og velvære, og derudover kan regelmæssig fysisk aktivitet forebygge en række livsstilssygdomme.
Man mindsker risikoen for nogle af de hyppigste kræftformer, hvis man følger anbefalingerne om at være fysisk aktiv i sin dagligdag.
Fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af kræft i tyk- og endetarm, livmoder og bryst.
Derudover tyder det på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt i forhold til spiserørskræft, leverkræft og lungekræft. Der mangler dog stadig viden, før dette kan endeligt afklares.
Selvom man ved meget mere i dag end for blot få år siden, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan kræft og fysisk aktivitet hænger sammen. Meget af forskernes viden stammer fra befolkningsundersøgelser. Hvis man får sin fysiske aktivitet på løbeturen, på fodboldbanen eller i træningscenteret, er det ret nemt at sætte tal på. Men for nogle mennesker findes den fysiske aktivitet mest i mange timers bevægelse ved daglige gøremål, og det er langt sværere at måle.
Hvis vi ser på vores viden om biologien bag kræft, og de studier der laves på dyr, giver det god mening, at fysisk aktivitet bør virke forebyggende i forhold til en række kræftformer.
Fysisk aktivitet er også at tage trapperne til hverdag. Det kan forebygge bryst- og tyktarmskræft.
Fysisk aktivitet kan forebygge kræft, mindske bivirkningerne ved kræftbehandling, gavne mennesker i genoptræning og forbedre udsigten for et sygdomsforløb (prognose) efter en kræftdiagnose. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter om dagen.
Hormoner, immunsystem, sundere vægt?
Fysisk aktivitet påvirker en lang række mekanismer i kroppen. En del af dem virker ved, at fysisk aktivitet leder til en sundere vægt og et sundere forhold mellem fedt og muskler i kroppen. Den trænede krop har en bedre følsomhed for insulin og lavere niveauer af vækstfaktorer, østrogen og andre hormoner.
Men også et forbedret immunsystem og et bedre forsvar mod frie radikaler kan have betydning. Særligt i forhold til tyk- og endetarmskræft har det sandsynligvis en væsentlig betydning, at fysisk aktivitet giver en hurtigere fordøjelse og dermed mindre tid til kontakt mellem kræftfremkaldende stoffer og tarmvæggen.
Overblikket er lavet af det internationale kræftforskningsinstitut World Cancer Research Fund International.
De behandlinger, jeg har været igennem, har gjort det klart for mig, hvor vigtigt det er at være i god fysisk form (...) Selv da jeg hostede helt vildt, løb jeg. Det at sætte det ene ben foran det andet giver også en fornemmelse af, at så længe jeg kan det, kan det ikke være helt galt.
Tidligere modermærkekræftpatient
Få inspiration til at bevæge dig mere i hverdagen
Hvor meget motion må du dyrke, når du har og har haft kræft?
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sidst ændret:13.07.2020
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Livsstil, sundhed og kræft, kap. 7, Gert Skov Nielsen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17