Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Arbejdsmiljø og kemikalier

I arbejdsmiljøet kan man blive udsat for påvirkninger fra sundhedsskadelige kemikalier og materialer. Størsteparten af de kemiske stoffer, som vi i dag ved er kræftfremkaldende, er fundet i arbejdsmiljøet.

Kemikalier i arbejdsmiljøet udgør en risiko for at udvikle kræft.

En række undersøgelser har skønnet, at omkring 4-5% af alle kræfttilfælde skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Blandt andet vurderede den mest omfattende undersøgelse fra Storbritannien i 2012, at 5,3 % af alle kræftdødsfald og 4,0% af alle nye kræfttilfælde skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger.

Der er over 40.000 kræfttilfælde i Danmark om året. Hvis man overfører tallene fra Storbritannien til Danmark, svarer det til, at omkring 1.600 tilfælde af kræft om året er arbejdsbetingede i Danmark.

Visse påvirkninger i arbejdsmiljøet kan øge risikoen for kræft senere i livet. Det er især kemikalier, som kan medvirke til udvikling af kræft, men eksempelvis udsættelse for træstøv, passiv rygning på arbejdspladsen og natarbejde kan også have denne virkning.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's kræftforskningsinstitut International Agency for research on Cancer (IARC) har vurderet omkring 120 forskellige påvirkninger som kræftfremkaldende for mennesker, herunder tobaksrygning, alkohol, kost, lægemidler, trafikforurening og påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Omkring halvdelen af de dokumenteret kræftfremkaldende påvirkninger findes i varierende grad i dele af arbejdsmiljøet. Hertil kommer flere hundrede kemikalier mv., der også findes i arbejdsmiljøet, og som er vist kræftfremkaldende i dyreforsøg, uden at der findes tilstrækkelige undersøgelser på mennesker.

Kræftformer opstået på grund af arbejde

De hyppigste kendte kræftformer, som kan opstå på grund af arbejde, er:

Kræft i luftvejene (dvs. næsehuler, næsebihuler, næsesvælg, strube, lunge og lungehinde)
Nyrekræft
Blærekræft
Hudkræft
Leverkræft
Leukæmi (kræft i blodets celler) og lymfekræft
Kræft i bughinden (meget sjælden kræftform)

Kræft på grund af kemikalier og forskellige typer støv

Dyreforsøg har vist, at flere hundrede kemikalier er kræftfremkaldende, men der mangler stadig afklaring af kræftrisikoen for langt de fleste af de stoffer, der findes i arbejdsmiljøet. Forventningen er, at flere kemikalier og andre stoffer bliver afsløret som kræftfremkaldende.

Også naturligt forekommende stoffer som f.eks. træstøv, asbest og visse typer kvartsstøv ('sand') kan øge risikoen for kræft hos mennesker. Du kan læse mere om asbest som årsag til kræft her:

Asbest

Forebyg kræft som skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet

Det er vigtigt, at brugere advares mod farlige stoffer af myndighederne i love og regler, så længe der er berettiget tvivl om stoffernes sikkerhed - det såkaldte 'forsigtighedsprincip'.

Arbejdstilsynet har regler for at arbejde med kræftfremkaldende kemikalier.

Hvis man skal arbejde med produkter, som findes på listen over stoffer (kemikalier), der anses for at være kræftfremkaldende, skal arbejdspladsen lave anvisninger for, hvordan man bedst beskytter sig.

Hvis stoffet ikke er strengt nødvendigt, skal det erstattes af noget andet. Endelig skal stoffet anmeldes til Arbejdstilsynets Produktregister, så de kan holde øje med udbredelsen af stoffet i Danmark.

Kræft på grund af passiv rygning

Tobaksrøg indeholder gasser og partikler, som er dokumenteret kræftfremkaldende. Mennesker, der udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, har større risiko for at udvikle lungekræft og muligvis andre kræftformer.

Kræft på grund af natarbejde

Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer.

Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få brystkræft, prostatakræft samt kræft i tyk- og endetarm.

Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen. Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.

Se film om natarbejde og brystkræft. 3.49 min.

Anmeld brystkræft, hvis du har haft mange års natarbejde

Der er en sandsynlig sammenhæng mellem mange års natarbejde og brystkræft. Det betyder, at det under visse omstændigheder er muligt at få anerkendt brystkræft som en arbejdsbetinget sygdom og dermed få erstatning, hvis man har haft mange års natarbejde.

Derfor er det vigtigt, at man anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis man har fået brystkræft og i en længere årrække – 15 år eller mere – har haft natarbejde.

Du kan selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Svært at dokumentere risikoen

Man har i flere 100 år været opmærksom på, at visse former for arbejde øger risikoen for at udvikle kræft, men der går ofte mange år fra en mistanke til den endelige dokumentation. Det skyldes blandt andet, at der kan gå mange år fra, et menneske udsættes for en kræftfremkaldende påvirkning, til kræftsygdommen bliver opdaget.

Over to tredjedele af alle kræfttilfælde bliver først konstateret i pensionsalderen. Hvis sygdommen er opstået på grund af påvirkninger fra en arbejdsplads 15-20 år forinden, kan det være svært at finde denne sammenhæng. Ikke mindst fordi man skal tage højde for de mange forskellige livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og soldyrkning, som også er årsager til kræft, og som i de fleste tilfælde er stærkere risikofaktorer for kræft end arbejdsmiljøfaktorer. Desuden skifter mange mennesker arbejde adskillige gange gennem et livsforløb, hvilket vanskeliggør udredningen af årsager.

Søg erstatning

Ifølge dansk lov kan man søge om erstatning, hvis man er blevet syg af sit arbejde.

Som udgangspunkt har lægerne pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis de får mistanke om, at en kræftsygdom er arbejdsbetinget. Men desværre viser undersøgelser, bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse, at lægerne alt for ofte glemmer det.

Erstatning: Tag selv initiativet, hvis ikke lægen gør det

Det er en god idé selv at spørge den behandlende eller den praktiserende læge om eventuelt at søge erstatning.

Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Erstatning til personer, der har været indirekte udsat for asbest

Personer, som har udviklet den sjældne kræftform mesotheliom (kræft i hinderne omkring lunger, bug og testikler) og har været indirekte udsat for asbeststøv, kan søge om godtgørelse.

Man kan have været indirekte udsat for asbestfibre, hvis man f.eks. har vasket sin partners eller forældres arbejdstøj.

Du kan læse om godtgørelse til indirekte asbestofre på Borger.dk. Her kan du også søge om udbetaling af kulancemæssig godtgørelse på 170.000,- kr.:

Borger.dk: Godtgørelse til indirekte asbestofre

Kræftforskningsinstituttet IARC

Verdenssundhedsorganisationen WHO har en organisation, som hedder International Agency for Research on Cancer (IARC).

I begyndelsen koncentrerede IARC sig udelukkende om vurdering af kemikalier i arbejdsmiljøet. I dag vurderer de også om andre faktorer kan udgøre en kræftrisiko for mennesker, f.eks. tobaksrøg, alkohol og infektioner.