Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Tatoveringer

Det er ikke bevist, at tatovering og tatoveringsfarve øger risikoen for at få kræft - selvom tatoveringsblæk ret ofte indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer. Erfaringen over mange år taler imod, at tatovering indebærer en risiko for kræft. Men man mangler sikker medicinsk dokumentation på området.

Indtil videre har man ikke set en sammenhæng mellem tatoveringer og kræft.

Det debatteres løbende om potentielt kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk kan give kræft i huden eller andre typer kræft, og om blækket kan skade fosteret hos gravide. Risikoen afhænger af frigivelsen af kemisk stof fra tatoveringen. Når man får en tatovering, er det en engangsdosering, og en stor del af farvestoffet forbliver i huden i form af indkapslede mikropartikler. Den situation er meget forskellig fra f.eks. cigaretrygning, hvor de kræftfremkaldende stoffer typisk inhaleres direkte i lungerne mange gange.

Undgå tatovering hen over modermærker

Det anbefales, at man ikke lader sig tatovere hen over et brunt modermærke. Farven fra tatoveringen vil gøre det svært eller umuligt at se ændringer i modermærket, hvis der opstår modermærkekræft. Det vil derfor være svært at opdage i tide.

Tatoverede personer får ikke kræft oftere

Systematisk gennemgang af den medicinske litteratur viser, at det er yderst sjældent at få kræft i huden i en tatovering. Risikoen for at få hudkræft i en tatovering er ikke større end risikoen for at få hudkræft i den øvrige hud på grund af solens UV-lys, som en tatovering jo også udsættes for.

Der er ikke rapporteret tilfælde, hvor tatovering har givet kræft i de indre organer. Selv personer med rigtig mange tatoveringer ser ikke ud til at have en øget risiko for kræft.

Det vil kræve undersøgelser af mange tusinde tatoverede personer over en lang årrække for at undersøge om tatoveringer øger risikoen for kræft. Og i så fald hvilken form for blæk og kræfttype.

Det skønnes, at det ikke er realistisk at gennemføre et så stort videnskabeligt, fremadrettet studie. Men omkring 500 millioner verdensborgere og op mod 20% af danskerne er tatoverede, og med så mange tatoverede igennem mange år ville den medicinske verden normalt have opfanget, hvis der skulle være selv en mindre overrisiko for kræft forbundet med tatovering.

Den sparsomme forskning i tatovering har medført stor usikkerhed om den lovmæssige regulering af området, herunder især produktion og leverance af blæk.

Gravide frarådes tatovering

Blæk til tatovering kan indeholde mutagene stoffer, der kan påvirke cellernes deling abnormt. Da fostre først i graviditeten er særlig følsomme for sådanne påvirkninger - selv i lav dosis - er der international enighed om, at fraråde kvinder at blive tatoveret, hvis de forsøger at blive gravide eller er i første del af graviditeten. Der er ikke påvist en overrisiko for fosterskader hos børn af allerede tatoverede mødre.

Nye regler fra EU om indholdsstoffer i tatoveringsblæk

For at udelukke brug af muligt skadelige stoffer har EU i januar 2022 indført nye regler, der begrænser mere end 4.000 indholdsstoffer i tatoveringsblæk.

Ifølge EU er det imidlertid producenters og leverandørers eget ansvar at afgøre, hvilke stoffer de oplever som kontroversielle og derfor ønsker at analysere i blækprodukterne.

Blækdokumentationen er imidlertid svær at gennemskue uden let adgang til at kunne se det kemiske analyseprogram bag et blækprodukt. Det er derfor oftest umuligt for tatovører og kunder at bedømme, om en blæk overholder EU kravene, og om producentens påstand om sikkerhed er retvisende.

Tatoveringsfarver i kroppen

Nogle tatoveringsfarvepartikler er utroligt små (i nanostørrelse), og der er begrænset viden om nanopartiklers effekt i kroppen. Forsøg udført på mus tyder på, at omkring en tredjedel af pigmentpartiklerne i tatoveringsfarver bliver optaget i kroppen. Tatoveringsfarverne følger lymfestrømmen, og en del pigment samles i de lokale lymfeknuder. Noget pigment når blodbanen og fordeles videre til kroppens andre organer især leveren, hvor det nedbrydes.

Hvilke sygdomme kan man få af en tatovering?

Den største helbredsrisiko ved tatovering er bakterielle infektioner med risiko for alvorlig blodforgiftning.

Desuden øger sorte partikler i huden risikoen for at udvikle en sygdom i immunsystemet, som kaldes sarkoidose. Tatoverede har 500 gange større risiko for sakoidose. Røde tatoveringer kan give kronisk allergi i tatoveringen, som kræver behandling på specialklinik. Derudover giver tatoveringer hyppigt gener, når man udsættes for sol og UV-B.

EU reglerne kontrollerer ikke, om et nyt blækprodukt er mikrobielt forurenet eller sterilt, eller om de røde og sorte farver kan give allergi eller sarkoidose. Der er ikke indført krav om konservering.