Overvægt og kræft

Den nyeste forskning viser, at der er en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af visse kræftformer. I forhold til en række andre kræftformer er omfanget af forskning mindre, og det konkluderes, at der sandsynligvis er en sammenhæng.

Nedsætter man risikoen for at udvikle kræft ved at tabe sig, hvis man har overvægt?

Der findes ikke meget viden på området, men den nyeste forskning tyder på, at et planlagt og blivende vægttab hos mennesker med overvægt lader til at reducere den efterfølgende risiko for at udvikle kræft. Dette ses tydeligst hos kvinder efter overgangsalderen, hvor et vægttab kan reducere risikoen for at udvikle især livmoder- og brystkræft.

For mænds vedkommende er der kun vist mindre klare sammenhænge. Det behøver dog ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng, derimod kan det skyldes, at der kun er få studier om emnet, og at disse har varierende kvalitet.

Der er stadig mange detaljer, som skal undersøges mere i dybden, før forskere kan udtale sig om, hvor meget et vægttab vil sænke kræftrisikoen, og om nogle vægttabsmetoder er bedre end andre for at opnå et blivende vægttab. Den bedste anbefaling er at bevare en sund normalvægt og undgå store vægtstigninger op gennem voksenlivet.

Kræftpatienter med overvægt klarer sig muligvis dårligere ved visse kræftformer

Hvis man får kræft, tyder forskning på, at overvægt kan påvirke sygdomsforløbet negativt. Forskningen er dog begrænset, og indtil nu er det hovedsageligt brystkræft, der er undersøgt.

Kvinder med overvægt, der får konstateret brystkræft, har større risiko for at få tilbagefald og dø af deres brystkræft, end kvinder, som ikke har overvægt. Det gælder både hos ældre og yngre kvinder med brystkræft, og dermed adskiller det sig fra tidligere undersøgelser, der viste, at overvægt kun øger risikoen for at udvikle brystkræft efter overgangsalderen og ikke før.

Forskningen tyder også på, at overvægt giver en større sandsynlighed for at få tilbagefald og dø ved kræft i tyk- og endetarm, æggestokke og prostata.

Derfor kan overvægt medføre kræft

Meget tyder på, at nogle af de mekanismer, som gør kroppen ekstra følsom over for kræft som følge af overvægt, er de samme, der gør sig gældende for hjerte-karsygdomme og type 2-sukkersyge. Det drejer sig om biologiske mekanismer, som f.eks. at kroppen får et øget niveau af nogle hormoner og vækstfaktorer.

Fedtvæv giver forhøjet insulinniveau og insulinresistens

Hvis man har meget fedtvæv – og især hvis det sidder på maven – har man en øget mængde af de såkaldte 'frie fede syrer' i blodet. Når koncentrationen af frie fede syrer er forhøjet, bliver leveren, musklerne og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for det druesukker (glukose), som organerne foretrækker.

Samtidig bliver kroppen dårligere til at optage det glukose, som er i kroppen. Kroppen producerer mere og mere insulin, hvilket resulterer i, at man har kronisk høje niveauer af insulin. Dette fænomen kaldes 'insulinresistens'.

Forhøjede niveauer af insulin er måske i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.

Det øgede insulinniveau påvirker også niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling og dermed for at udvikle kræft.

Væksthormonet IGF1 øger formentlig risikoen for at udvikle kræft

Når der er et øget niveau af insulin i kroppen, medfører det blandt andet en tilsvarende stigning i væksthormonet Insuline like Growth Factor (IGF1). Et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon er også sat i forbindelse med udvikling af kræft.

Væksthormonet IGF1 øger celledelingen i kroppen. Celleforandringer, som kan føre til kræft, opstår blandt andet ved celledelinger. Derfor vil et øget niveau af IGF1 medføre en højere risiko for at udvikle kræft.

BMI, taljemål, talje-hofte ratio

Hvis man vil vide, om man har en forhøjet kræftrisiko som følge af overvægt, skal man både kende sin vægt i forhold til højden (BMI) og vide, hvordan fedtet er placeret på kroppen (taljemålet, talje-hofte ratio).

BMI: Sådan kan du måle, om du vejer for meget

Overvægt og fedme har man hidtil oftest målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI), der er baseret på ens vægt og højde. Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.

Udregn dit BMI (Body Mass Index)

BMI = vægt i kg
(højden i m)2

Det betyder, at en person på 1,78 m, som vejer 75 kg, har et BMI på 23,7.

75
1,78x1,78 = 23,7

BMI:

• Lavere end 18,5: Undervægt
• Mellem 18,5 og 25: Normalvægt
• Mellem 25 og 30: Overvægt
• Højere end 30: Svær overvægt

51 pct. af den danske voksne befolkning har overvægt (BMI over 25).
Omkring 17 pct. af befolkningen har svær overvægt (BMI over 30).

Taljemål

En simpel måde at måle, hvor meget fedt man har på maven, er taljemålet. Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet.

Man har ikke for meget fedt på maven, hvis man har et:

• Taljemål under 80 cm for kvinder
• Taljemål under 94 cm for mænd

Talje-hofte ratio

En anden måde at måle fedtfordelingen på er talje-hofte ratioen, hvor taljemålet deles med hoftemålet.

Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet. Hoftemålet skal måles, hvor hofteomkredsen er størst.

Hvis man måler 84 cm omkring taljen og 103 cm omkring hoften, så bliver det:

84
103 = 0,82

Talje-hofte ratioen er som tommelfingerregel sundest under:

• 0,95 for mænd
• 0,85 for kvinder

Oversigt over kost og drikkevarer, der kan øge risikoen for kræft

Overblikket er lavet af det internationale kræftforskningsinstitut World Cancer Research Fund International.

Interactive Cancer Risk Matrix

Læs mere om årsager til kræft:

Årsager til kræft - forsiden