Hvad er kræft?

I alle kroppens celler findes arvemateriale, som styrer cellens aktivitet. Kræftceller kan udvikle sig, hvis arvematerialet bliver beskadiget og muterer.

Kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hele processen bliver nøje styret af cellernes arveanlæg (generne).

Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord.

Godartede knuder (benign tumor)

Normale celler deler sig som regel uden problemer. Men der kan ske fejl, som gør, at de deler sig for meget. Det er relativt almindeligt og viser sig som en lille godartet knude et sted på kroppen. På latin kaldes det en benign tumor. Tager man en vævsprøve af knuden og kigger på cellerne i et mikroskop, vil de stadig se normale ud, der er bare for mange af dem.

Godartede knuder spreder sig ikke og må ikke forveksles med kræft. De kan forsvinde af sig selv eller blive siddende, der hvor de er opstået. Men de kan også blive så store, at de giver gener i hverdagen. I tarmen kan de f.eks. give forstoppelse eller diarré, og på huden er de synlige. I de tilfælde kan man vælge at få dem fjernet.

Ondartede knuder (malign tumor)

Kræftceller lytter ikke til kroppens signaler og begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet deler kræftceller sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange kræftceller, at de bliver til en kræftknude.

Det kaldes hyperplasi. Hvis der sker en mere alvorlig genvariation i cellens gener, som ændrer cellens form og udseende, kaldes det dysplasi. 

Hvor normale celler begår selvmord, hvis de er syge, fortsætter de ændrede celler med at skabe nye ændrede celler, der kan udvikle sig til egentlige kræftceller, og der er dermed dannet en kræftknude. Uden behandling kan kræftknuden med tiden vokse ind i de organer og blodkar, der befinder sig i nærheden.

Kræft kan sprede sig (metastaser)

Hvis kræftceller vokser ind i lymfebanerne, bliver de opsamlet i de lymfeknuder, som ligger tæt på den oprindelige kræftknude. Forstørrede lymfeknuder kan derfor være det første tegn på spredning af kræft.

Hvis kræftcellerne når blodbanen, kan kræften bevæge sig videre rundt i kroppen og slå sig ned og vokse i andre organer, end de der lå i nærheden af kræftens oprindelsessted. Men det er stadig den samme oprindelige kræftform, som har spredt sig. De celler, der har spredt sig fra den oprindelige knude, bliver kaldt metastaser. Hvis brystkræft spreder sig til f.eks. lunger eller lever, er det altså spredning af brystkræft.

Navn efter den type celle, kræften opstår i

Kræft kan opstå i alle kroppens celler. Ofte navngiver man en kræftform efter det organ, kræften opstår i, f.eks. brystkræft eller lungekræft. Men fordi vores organer er bygget op af flere forskellige slags celler, som hver især kan blive til kræft, får en kræftform også et latinsk navn efter den type celler, hvori den starter.

• Karcinomer er kræft i kirtler, hud- og slimhindeceller, f.eks. bryst, bronkier, livmoder og fordøjelseskanal
• Sarkomer er kræft i muskelceller, knogleceller og bindevævsceller
• Leukæmi er kræft i blodets hvide celler
• Lymfomer er kræft i lymfesystemets celler

Kræft er mange forskellige sygdomme

Her kan du vælge den kræftsygdom, du vil læse mere om - og få viden om symptomer, undersøgelser og behandling af den specifikke sygdom:

Kræftsygdomme

Læs alt om kræft: 

Fakta om kræft - forsiden