Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hos cirka fem pct. af alle kræftpatienter er sygdommen arvelig. Det betyder, at kræften skyldes, at man har arvet en fejl i de gener, som man har fået fra sine forældre. Man kan blive testet for arvelig kræft, men det bør overvejes nøje, da svaret påvirker ikke kun én selv, men hele ens familie.
Lægen kan få mistanke om, at en familie har en øget risiko for kræft på grund af deres gener, hvis:
Kræft i bryst, æggestokke, livmoder og tarm kan være arvelig. Det er dog kun hos få patienter med disse sygdomme, at årsagen findes i generne, og forskerne kender hovedparten af de gener, der kan medføre netop disse sygdomme. Andre kræftformer, der kan være arvelige, er prostatakræft, bugspytkirtelkræft og modermærkekræft, men her kender forskerne endnu ikke helt de genetiske ændringer, og derfor er der endnu ikke faste kontrolforløb til disse patienter og familiemedlemmer.
Hvis man selv eller ens læge tror, at man har en øget risiko for kræft på grund af ens gener, kan man i nogle tilfælde få svar gennem en genetisk udredning. Her får man optegnet et stamtræ, som viser hele familiens genetiske risiko i forhold til den kræftsygdom, der er mistanke om. Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv, hvad det betyder for en selv, hvis man lader sig undersøge, og hvilken indflydelse resultatet kan have på familien.
Et stamtræ kan ofte vise, at der ikke er tale om en forhøjet risiko, og det kan give ro. Men stamtræet kan også vise en øget kræftrisiko i familien. Den oplysning skal du så beslutte, om du skal give videre til nære og fjerne slægtninge. Det er vanskeligt, da man ikke altid i forvejen ved, om familiemedlemmerne ønsker denne viden.
For nogle vil det være nyttig viden, fordi man måske kan blive tilbudt en bestemt behandling, hvis man allerede er syg. Hvis man ikke er syg, kan man måske få hyppigere kontroller for at opdage sygdommen tidligt, og det kan give bedre mulighed for behandling. Det kan imidlertid være svært at leve med en viden om, at man befinder sig i en risikogruppe uden at vide, om sygdommen bryder ud, eller hvornår det i givet fald sker. Man får en bekymring om at blive syg, som man ikke havde før, og som måske aldrig bliver aktuel.
Hvis du ønsker svar på, om kræfttilfældene i din familie skyldes arvelige forhold, kan du tale med din praktiserende læge. Lægen vurderer, om du skal undersøges nærmere på en genetisk afdeling.
Her vil der blive indsamlet en række relevante oplysninger om familien bl.a. dødsattester og hospitalsjournaler. Det kræver fuldmagt fra de relevante familiemedlemmer og er et omfattende arbejde.
Når alle oplysninger er samlet, tegner lægerne et stamtræ med oplysninger om kræftsygdomme og eventuelt om dødsårsager.
Hvis stamtræet tyder på, at der er en arvelig kræftform i familien, betyder det, at cirka halvdelen af de nære slægtninge (søskende, forældre og børn) vil have en forøget risiko for at få sygdommen. Og da man ikke ved, hvilke familiemedlemmer der har den øgede risiko, kan alle få tilbudt regelmæssig kontrol for sygdommen.
Lægen kan derefter prøve at finde den bestemte genetiske ændring – den såkaldte genvariant – der er årsag til den øgede risiko. En kræftsygdom kan nemlig skyldes flere forskellige genvarianter.
For at finde genvarianten undersøger lægen en blodprøve fra det familiemedlem, som er under mistanke for at have en arvelig kræftsygdom. Hvis det lykkes at finde genvarianten, kan de raske familiemedlemmer få tilbuddet om at blive undersøgt med en blodprøve, og få svar på, om de har genvarianten eller ej.
Hvis et rask familiemedlem har genvarianten, får vedkommende tilbudt et regelmæssigt kontrolprogram, eksempelvis mammografi ved brystkræft eller kikkertundersøgelser ved tarmkræft. Det er vigtigt at vide, at selvom man får påvist en arvelig genvariant, er det ikke altid ensbetydende med, at man bliver syg.
Hvis man ikke har arvet genvarianten, har man den samme risiko som den øvrige befolkning for at få den pågældende kræftsygdom.
Hvis det ikke er muligt at finde genvarianten, vil lægen vurdere stamtræet, og kan herudfra ofte konkludere, at de undersøgte familier har en form for arvelig kræftform, selvom man ikke finder den genmutation, der ligger bag.
Da man ikke ved, hvilke familiemedlemmer der har den øgede risiko, kan alle få tilbudt et regelmæssigt kontrolprogram på hospitalet, så kræftsygdommen – hvis den opstår – kan behandles tidligt.
Det er en god idé at diskutere fordele og ulemper ved genetisk rådgivning med en fagperson, f.eks. din praktiserende læge. Du kan også ringe til Kræftlinjen og få gratis rådgivning. Tænk også over at inddrage din familie og slægtninge, inden du træffer beslutning om genetisk rådgivning.
De følgende spørgsmål kan eventuelt bidrage til en afklaring:
Der er genetiske rådgivningsklinikker i København, Roskilde, Odense, Vejle,Aarhus og Ålborg. Klinikkerne rådgiver blandt andet om følgende:
Adresser på klinisk genetiske afdelinger, hvor man kan få genetisk rådgivning: |
|
Klinisk Genetisk Klinik |
Klinisk genetisk enhed, Sjællands Universitetshospital, Roskilde |
Klinisk Genetisk Afdeling |
Klinisk Genetisk Afdeling |
Klinisk Genetisk Afdeling |
Klinisk Genetisk Afdeling |
Hvis man overvejer en genetisk udredning, er man måske bekymret for, om en sådan undersøgelse kan få konsekvenser for ens forsikrings- og pensionsforhold.
En ny lov om forsikring er vedtaget, således at forsikringsselskaber ikke må indhente oplysninger om hverken gentest eller arvelige sygdomme i familien.
Her kan du læse mere om kræft og arvelighed generelt: