Gå til sygdomsliste

  • Hvorfor får man kræft?

    Årsager til kræft

    Livsstil, miljø, arv og biologiske faktorer - f.eks. hormoner - kan have betydning.


Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna. 

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

En flaske øl og et glas

Alkohol øger risikoen for at udvikle kræft

Alkohol er kræftfremkaldende, også i små mængder. Det kan give kræft i de organer, der kommer i berøring med alkoholen, dvs. fra mund til endetarm. Derudover øger alkohol risikoen for at udvikle brystkræft.

Alkohol


Radon giver 300 lungekræfttilfælde årligt

Radon er en radioaktiv luftart, som øger risikoen for lungekræft.

Radon dannes naturligt i jorden og kan sive ind i bygninger, hvis fundamentet er utæt.

Radon

Rygning skyld i hvert tredje kræftdødsfald i Danmark

Rygning er den faktor, som er skyld i flest tilfælde af kræft. Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer og fører også til mange andre sygdomme

Rygning

Et skilt advarer om asbest

Asbest og kræft

Asbest blev tidligere brugt meget i især byggematerialer og til isolering. Det er nu forbudt, da asbeststøv kan være årsag til visse kræftsygdomme, som først viser sig mange år efter, man har været udsat for det.

Asbest


Nogle kræftformer er arvelige

Cirka fem pct. af kræfttilfældene skyldes arvelige forhold. Læs her om de hyppigste arvelige kræftformer med de hyppigste gener og om genetisk rådgivning:

Arvelige forhold

Kemikalier og arbejdsmiljø

Flere sundhedsskadelige kemikalier og materialer, bl.a. fra arbejdsmiljøet, kan være kræftfremkaldende. Mange års arbejde nat eller tidlig morgen øger risikoen for visse kræftformer. Læs mere her: 

Arbejdsmiljø og kemikalier

For lidt motion

De præcise sammenhænge mellem for lidt fysisk aktivitet og udvikling af kræft kendes ikke. Men man ved, at fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af tyktarmskræft og brystkræft.

For lidt fysisk aktivitet


Hormoner kan spille en rolle

Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan hormoner der naturligt findes i kroppen også kan have betydning for udvikling af kræftsygdomme. Forskerne kender ikke de præcise årsagssammenhænge.

Hormoner

En pige vaccineres i armen

Infektioner, herunder HPV

Nogle bakterier, virus og parasitter kan medføre kræft. I Danmark er det hovedsageligt virusinfektion med human papillomavirus (HPV) og infektion med bakterien Helicobacter pylori, der har betydning for udvikling af kræft.

Infektioner (herunder HPV)

Kræftbehandling som årsag til kræft er sjældent

I sjældne tilfælde kan kræftbehandling (kemoterapi eller røntgenstråler) i sig selv være årsag til, at man får en ny kræftsygdom. Den gavnlige virkning af behandlingen overstiger dog risikoen.

Kræftbehandling


Bilkø på motorvej

Dieseludstødning og udendørs luftforurening

Både trafik, røg fra brændeovne og stearinlys forurener luften med partikler. Luftforurening med partikler øger risikoen for lungekræft hos mennesker. 

Luftforurening

Kød fra firbenede dyr

Kød fra okse, svin og lam – særligt hvis det er forarbejdet – øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Læs mere her: 

Kød fra okse, svin og lam

Overvægt øger risikoen for kræft

Der er en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af visse kræftformer hos både mænd og kvinder. Men er det så selve fedmen, manglen på motion eller den usunde mad, som er årsag til kræften? Det kan være svært at skille ad, og formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer. Læs mere her.

Overvægt


Dreng leger under parasol på stranden

Sol kan give hudkræft og modermærkekræft.

Uv-stråling fra sol og solarium kan lave fejl i arvematerialet i generne, og derved kan der udvikles almindelig hudkræft og modermærkekræft.

Solens uv-stråling

Nogle former for stråling giver meget lille risiko for kræft

Vi kan udsættes for flere forskellige former for stråling, bl.a. radioaktiv stråling, stråling fra mobiltelefoner, sendemaster og elektromagnetiske felter. Læs mere her om, hvad strålerne betyder for kroppen.

Stråling

Arv, miljø og livsstil

Årsager til kræft kan findes i vores livsstil, som f.eks. rygning, overvægt eller solbadning. Arv og det miljø, vi lever i, har også betydning for vores risiko for at udvikle kræft. Se en oversigt over de mange faktorer bag kræft

Mange faktorer bag kræft