Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftbehandling

I sjældne tilfælde kan kræftbehandling i sig selv være årsag til, at man får en ny kræftsygdom. Risikoen for at udvikle en ny kræftsygdom på grund af kemoterapi eller røntgenstråler er dog så lille, at den gavnlige effekt af behandlingen overstiger risikoen.

Kemoterapi (cytostatika) og røntgenbestråling, bl.a. strålebehandling, kan i sjældne tilfælde være årsag til, at der opstår ny kræftsygdom i kroppen.

Lav risiko for at kemoterapi kan føre til ny kræftsygdom

Det er kun visse typer af kemoterapi, der flere år efter behandlingen kan være årsag til, at der opstår en ny kræftsygdom. Det er de såkaldte alkylerende stoffer og topoisomerasehæmmere, som er:

Cyklofosfamid
Platinpræparater
Doxorubicin
Epirubicin
Etoposid

Kemoterapi er kun årsag til meget få kræfttilfælde i Danmark. Blandt dem, der har fået behandling med kemoterapi, opstår der nye kræftformer hos ca. 3-5 pct. De første to år efter behandlingen kan der opstå leukæmi. Senere, måske efter 15-20 år, kan man udvikle andre former for kræft.

Lægerne tilstræber naturligvis at give kemoterapi, som ikke indeholder de nævnte stoffer, men det er ikke altid muligt at finde effektive erstatninger.

Den gavnlige virkning overstiger risikoen

Den gavnlige effekt af kemoterapi og ioniserende stråling overstiger langt den lave risiko, der er, for at behandlingen kan blive årsag til en ny kræftsygdom.

Ioniserende stråler (røntgenundersøgelser, strålebehandling)

Lægerne bruger ioniserende stråler til røntgenundersøgelser (f.eks. CT-scanning) og strålebehandling, og dette kan mange år eller årtier efter bestrålingen være årsag til kræft.

Ved PET-scanning, undersøgelser med radioisotoper og radiojodbehandling af kræft i skjoldbruskkirtlen bruger lægerne radioisotoper, hvilket også i meget sjældne tilfælde kan være årsag til ny kræftsygdom.

Lav risiko ved almindelige røntgenundersøgelser

Ved almindelige røntgenundersøgelser og PET-scanninger er risikoen meget lille, mens den er noget større ved CT-scanninger og strålebehandling. Risikoen stiger med den stråledosis, man har fået.

Børn og unge er mest følsomme over for ioniserende stråling, og derfor får børn mindre doser, ligesom lægerne prøver at finde andre måder at behandle på. Det samme gælder for gravide. Risikoen for ældre er væsentligt mindre.

Den gavnlige effekt ved brugen af ioniserende stråling overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.

Nye teknikker og apparaturer bliver til stadighed udviklet for at minimere risikoen så meget som muligt

Blandt andet gør moderne apparater det muligt at placere strålerne så præcist, at de altovervejende rammer kræftvævet og kun i meget begrænset omfang det raske væv.

Nye former for strålebehandling med partikler, enten protoner eller lette ioner, gør det muligt at stråle endnu mere præcist. Derved opnås en endnu bedre effekt, uden at det omliggende væv bliver skadet.

Alt i alt anslås det, at medicinsk brug af ioniserende stråling er årsag til mindre end to pct. af alle kræfttilfælde i Danmark.