Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for lymfødem

Diagnosen lymfødem kan som regel stilles på baggrund af din forhistorie og lægens undersøgelser, hvor du bliver undersøgt for tegn på lymfødem, og om der er forskel på de to sider af kroppen. Ved fund af lymfødem vil du blive henvist til behandling hos en specialuddannet lymfødemterapeut.

Når du skal undersøges for lymfødem, bør det være en erfaren specialist, der laver undersøgelsen. Det gælder både, når diagnosen skal stilles og senere, når effekten af behandlingen måles. 

Når effekten af behandlingen skal måles, bliver der ofte lavet en såkaldt volumenmåling. Den bedste til at lave denne undersøgelse er den behandlende lymfeterapeut, som eventuelt kan diskutere resultaterne fra undersøgelsen med lægen. Det er vigtigt, at undersøgelserne bliver udført under standardiserede forhold for at sikre, at resultaterne kan sammenlignes over tid. Begge arme eller ben skal altid måles, da det normale volumen varierer i løbet af dagen og ved vægtændringer. Målene skrives ind i et skema. 

Måling af omkredsen kan bruges til at beregne lymfødemets volumen 

Måling af omkredsen af arm/ben lægges ind i et specielt computerprogram, som beregner kropsdelens rumfang (volumen). Metoden kan dog ikke bruges til at måle hænder eller fødder.

Skema til måling af volumen på arme og ben

På universitetssygehuset i Skåne bruger man blandt andet regneark til at notere målingerne og dermed følge udviklingen. Ved hjælp af disse skemaer kan din læge eller terapeut foretage regelmæssige målinger af volumen af dine arme eller ben. Skemaerne er på svensk og engelsk:

Regneark til lymfødem

Vurdering af volumen ved vandfortrængning

Arm- og benvolumen kan også måles med såkaldt vandfortrængning. Her bliver volumen af den hævede kropsdel undersøgt ved, at din arm eller dit ben sænkes ned i en beholder med vand. Det vand, der løber over, når kropsdelen kommer ned i vandet, bliver vejet, og vægten af vandet er lig med kropsdelens volumen. Metoden kan også bruges til hænder og fødder. 

Du bliver typisk målt på diagnosetidspunktet, efter to ugers kompressionsbehandling og senere ved kontrol, hvor lægen eller lymfødemterapeuten bruger måling af volumen til at vurdere, hvor godt behandlingen virker. 

Kompressionsbehandling

Volumen beregnes på denne måde:

Drejer det sig f.eks. om en arm, bliver den hævede arm målt og sammenlignet med den anden arm (volumen hævet arm minus volumen normal arm). Forskellen angives i milliliter og i procent (volumen af hævet arm – volumen normal arm)/volumen normal arm x 100). Der er tale om et lymfødem, hvis den hævede kropsdels volumen er mere end 10 pct. større end den på den modsatte side. 

To undersøgelser kan måle mængden af vand i vævet   

Bioimpedans vil sige, at lægen måler mængden af vand i vævet ved at måle den elektriske modstand (impedans) i f.eks. en hævet arm og sammenligner det med den raske arm.

En anden mulighed er måling af TDC (tissue dielectric constant), som er baseret på refleksion af et elektromagnetisk signal, der er afhængig af indholdet af vand i vævet.

Begge metoder kan tidligt afsløre et begyndende lymfødem, allerede inden det kan måles med volumenmåling. Metoderne kan ikke måle volumen af ben eller vurdere, om hævelsen også skyldes bindevæv og fedt.

Vurdering af lymfødemets omfang over tid ved sammenligning af fotografier  

Har du lymfødem af hoved, hals, bryst, krop eller kønsdele, kan lymfødemets omfang bedst vurderes ved hjælp af fotografier, som sammenlignes over tid.

Andre undersøgelsesmetoder til vurdering af lymfødem

Lægen kan også vurdere lymfødemet ved hjælp af forskellige andre undersøgelsesmetoder:

Lymfoskintigrafi  

Du vil få foretaget en lymfoskintigrafi, hvis årsagen til hævelsen er uklar, eller hvis der måske kan være tale om en anden lidelse end lymfødem. Hævelse kan f.eks. skyldes hjertesygdom og sygdom i venerne, for eksempel efter en blodprop. 

En lymfoskintigrafi viser, om lymfesystemet fungerer normalt, er nedsat eller mangler.

Man får sprøjtet en lille mængde radioaktivt sporstof ind i hænderne eller fødderne, både på den raske og den hævede side. Ved hjælp af et særligt gammakamera kan lægen kan se sporstoffets vej gennem lymfesystemet.  

Du får taget billeder i løbet af de første 15 minutter og igen efter 1, 2, 3 og 4 timer, så lægen kan se, hvor hurtigt sporstoffet bliver transporteret gennem lymfesystemet. 

Ved en lymfoskintigrafi svarer strålemængden til få dages baggrundsstråling i Danmark. 

Læs mere om skintigrafiske undersøgelser: 

Skintigrafi

CT-scanning og MR-scanning 

I særlige tilfælde hvor udredningen er vanskelig, kan en CT-scanning eller MR-scanning af armen eller benet komme på tale. CT- og MR-scanning kan vise, om der er: 

  • fortykkelse af huden og andre tegn på lymfødem som øget væske og fedt 
  • forstørrede lymfekirtler som tegn på kræft 
  • tale om andre lidelser end lymfødem 

Læs mere:

CT-scanning

MR-scanning

Stadieinddeling af lymfødem


Læs alt om lymfødem:

Lymfødem - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.