Gå til sygdomsliste

Føleforstyrrelser (nerveskader)

Bestemte typer kemoterapi kan give skader på nervebanerne. Generne spænder fra let ændret følesans i fingre og tæer til invaliderende gangbesvær.

Risikoen for nerveskader øges, jo mere behandling man har fået med bestemte typer kemoterapi. Generne aftager, når behandlingen ophører, og forsvinder som regel med tiden. Men hos nogle kan føleforstyrrelserne blive permanente.

Nerveskadernes omfang afhænger af den samlede dosis kemoterapi

Jo større dosis og jo længere tid man får behandling med de nævnte stoffer, jo større er risikoen for alvorlige skader.

Hvis kemoterapien kan helbrede kræftsygdommen, vil man ofte acceptere en større risiko for nerveskader. Er man uhelbredelig syg og derfor får kemoterapien med et lindrende formål, er man måske ikke villig til at acceptere så svære bivirkninger.

Tal med din læge om, hvad der er den bedste løsning i netop din situation.


Billede af Bente fra videoen

Bente lever med bl.a. føleforstyrrelser og sovende fingerspidser efter behandling for brystkræft. I videoen fortæller hun, hvordan hun håndterer senfølgerne i sin hverdag efter kræft. (4:30 min.)

Læs hele Bentes historie om livet med senfølger efter kræft:

'Jeg er stadig Bente - bare på en anden måde'


Symptomer på nerveskade

Symptomerne opstår gradvist og opleves meget forskelligt fra person til person. Fortæl lægen, hvis du får symptomer på nerveskader, så de rette forholdsregler kan blive taget.

Lette symptomer, som opstår tidligt i behandlingen:

  • Snurrende, prikkende eller brændende fornemmelser i fingre og tæer
  • Følelsesløshed
  • Følelse af at gå på vat
  • Smerte. Let berøring kan udløse smerte
  • Forstoppelse af tarmen og træg afføring

Svære symptomer, som opstår sent i behandling:

  • Besvær med at lukke små knapper, bladre i en avis, skrive eller ramme tasterne på et tastatur
  • Muskelsvaghed
  • Usikker gang
  • Balanceproblemer
  • Besvær med at gå på trapper, tendens til at snuble over dørtrin
  • Drop-fod, dvs. lammelse af fodens løft (opstår kun sjældent)

Hvilke dele af kroppen bliver ramt?

  • Fingre og tæer
  • Underben og underarm
  • Ansigt og omkring munden (ved oxaliplatin)
  • Strubehoved og stemmelæber (ved oxaliplatin)
  • Tarmen (ved vinorelbine og vincristin)

Nogle gener kan udløses af kulde

En bestemt type kemoterapi, oxaliplatin, kan give en særlig form for nerveskader, som udløses af kulde. Hvis man:

  • Rører ved kolde genstande, kan det snurre i fingrene
  • Drikker kolde væsker, kan halsen snøre sig sammen, og man kan blive hæs
  • Udsættes for blæst, kan det give en prikkende fornemmelse i huden

De fleste føleforstyrrelser forsvinder efter endt behandling

Når kemoterapien er afsluttet, vil generne som regel aftage gradvist. De fleste er uden gener et år efter kemoterapien.

Svære permanente gener er sjældne, men det er dog ikke altid, at generne forsvinder. Nogle patienter oplever en forværring i månederne efter, kemoterapien er afsluttet. Andre patienter har vedvarende lette symptomer, som dog ofte bliver mindre generende, som tiden går. Mange lærer at tilpasse sig situationen og finder måder at håndtere generne på.

Hvem har øget risiko for at få svære nerveskader?

Hvis du i forvejen har nerveskader, er der en øget risiko for, at du får svære nerveskader i forbindelse med kemoterapi. Det gælder patienter med nerveskader udløst af:

  • Sukkersyge (diabetes)
  • Stort alkoholforbrug
  • Svær underernæring
  • Tidligere behandling med kemoterapi

Nerveskader, der skyldes kemoterapi, kan lindres

Hvis man har smerter pga. nerveskader, der skyldes kemoterapi, kan smerterne nogle gange lindres med medicinsk behandling. Derudover er der ting, du selv kan gøre, så føleforstyrrelserne generer mindst muligt.

Fortæl lægen, hvis du oplever symptomer på føleforstyrrelser, så lægen kan vurdere, hvordan generne kan minimeres.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne?

Mens du er i behandling og i tiden efter behandlingen, kan du:

  • Fortælle lægen om begyndende symptomer på nerveskade, så generne kan minimeres, og du undgår en forværring
  • Bruge strømper og gode sko, der ikke klemmer
  • Skifte fodtøj ofte 
  • Bruge handsker ved f.eks. havearbejde og opvask
  • Tjekke fødder og hænder for sår og rifter (undgå sko, der gnaver)
  • Bruge en god fed fugtighedscreme
  • Beskytte dig mod kulde - undgå kolde drikke og bruge vanter i koldt vejr i dagene efter behandlingen (gælder for oxaliplatin)
  • Motionere tilpasset din tilstand
  • Få fodmassage og tage fodbad

Hvad kan lægen gøre?

Lægen kan vælge at:

  • Mindske dosis af kemoterapien, hvis du får genererende symptomer
  • Afbryde behandlingen, hvis evnen til at skrive, lukke knapper, gå eller holde balancen begynder at svigte
  • Foreslå en anden behandling, som ikke giver nerveskader

Medicin, der kan lindre nerveskader

Smerter udløst af kroniske nerveskader efter kemoterapi kan nogle gange behandles med stoffet duloxetin, et lægemiddel, der normalt bruges mod depression. Behandlingen reducerer smerterne i moderat grad. Du kan læse mere om medicinen og bivirkninger her:

Duloxetin

Læs mere:

Kemoterapi - behandling og bivirkninger

Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af føleforstyrrelser. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme

Podcast om føleforstyrrelser
Føleforstyrrelser (nerveskader)

Hvorfor bliver nogle mennesker ekstra sensitive over for kulde og varme, efter de har gennemgået kemoterapi? 

Dét og mange andre spørgsmål kan du høre svaret på i podcasten 'OUH Talks'.

Her fortæller Nanna Elman Andersen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, om de resultater, de er kommet frem til ved Klinisk Genetisk Afdeling på OUH. Lyt til podcasten her:

Kemoterapi - Kan du undgå neuropatiske smerter efter kemo?

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.