Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis du har nedsat appetit eller har tabt dig, er det en god idé at vælge fødevarer med et højt indhold af energi (kJ/kcal) og protein, uden at du samtidig behøver at øge mængden af den mad, du spiser.
Både kræftsygdommen i sig selv og forskellige former for behandling kan give nedsat appetit. Bekymring, angst og depression kan også påvirke lysten til at spise. Hvis din appetit er lille, kan det medføre, at din krop ikke får nok energi og næringsstoffer. Følgerne er vægttab, træthed, uoplagthed og nedsat immunforsvar. Det tærer på kroppen, især muskelvævet. Det er derfor vigtigt at spise mad, hvor du i små portioner får mange kalorier og meget protein, så du ikke taber dig yderligere og om muligt tager på igen. Du skal derfor vende de almindelige kostråd på hovedet: Spar på frugt, grønt og fiberrig mad. Spis i stedet mad med højt indhold af fedt og protein.
Mens min appetit var væk, satte jeg en alarm til for at huske at spise.
Kvindelig kræftpatient
Hvis du har nedsat appetit og eller har tabt dig, er det vigtigt at tale med din læge/sygeplejerske om, hvad du kan gøre. På nogle sygehuse er der tilknyttet en diætist, som kan hjælpe. I de fleste kommuner har du mulighed for at blive henvist til en klinisk diætist. Spørg din kommune eller praktiserende læge om mulighederne.
På Sundhed.dk kan du se, hvad din kommune kan tilbyde i eller efter et kræftforløb (bl.a. kostvejledning).
Du kan også ringe gratis til Kræftlinjen. Hver torsdag kl. 9-13 kan du tale med en diætist, men du er velkommen til at ringe i hele Kræftlinjens åbningstid med dine spørgsmål.
I Kræftens Bekæmpelses opskriftsamling er opskrifter mærket med en rød prik energirige. Opskrifter mærket med en lyserød prik er ikke energirige i udgangspunktet, men du kan få tips til, hvordan du kan øge energiindholdet i retten.
Hvis den syge har manglende appetit og taber sig, kan I sammen prøve jer frem med forskellige retter eller nye spisevaner. Måske hjælper det at servere flere små måltider i løbet af dagen.
Som pårørende er det svært at se på, at den syge taber sig og ikke har lyst til at spise, selvom du gør dit bedste for at servere god mad. Den syges behov kan ofte ændre sig. Selvom det er frustrerende, kan du støtte ved at blive ved med at prøve dig frem til mad, som den syge har lyst til og kan spise. Du hjælper også ved at respektere den syges ønsker til mad og drikke, portionsstørrelser og måltidsmønster.
En del kræftpatienter kan opleve perioder, hvor sygdommen eller behandlingen gør det svært at spise og synke almindelig mad. De kan få behov for ernæringspræparater som erstatning for eller som supplement til den sædvanlige mad. Eksempler på ernæringspræparater er sondemad og færdigfremstillede protein- og energirige drikke. Du kan købe nogle af de energiberigede produkter i større supermarkeder, mens andre kræver recept og skal købes på apoteket eller hos et ernæringsfirma.
Hvis lægen ordinerer en Grøn Recept, får du tilskud til køb af produkterne. Det offentlige dækker 60 pct. af ernæringspræparatets pris. De resterende 40 pct. skal du selv betale. Det er en række bestemte præparater, der ydes tilskud til. Det er oftest lægen, der ordinerer Grøn Recept i forbindelse med sygdom og svækkelse.
Du kan godt købe ernæringsdrikke uden Grøn Recept, men du får så ikke tilskud.
Manglende appetit kan også skyldes bekymring, angst eller depression. Her kan du læse om nogle af de reaktioner og følelser, der kan opstå når du har eller haft kræft:
Dette er en generel beskrivelse af nedsat appetit og vægttab. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:
Download pjecen Manglende appetit og vægttab med gode råd om mad med højt indhold af kalorier og protein