Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Skintigrafi
Skintigrafiske undersøgelser kan vise, hvordan de forskellige organer fungerer. Knogleskintigrafi og thyroideaskintigrafi (skjoldbruskkirtel) er de skintigrafiske undersøgelser, som oftest bliver brugt til at undersøge kræftsygdommes indflydelse på organernes funktion.
En kræftsygdom påvirker ofte som det første et organ eller dele af organets funktion. Derfor kan sygdommen tit spores tidligt ved en skintigrafisk undersøgelse.
Ved en skintigrafisk undersøgelse får man sprøjtet en lille mængde radioaktivt lægemiddel (sporstof) ind i en blodåre i armen. Herefter registrerer et såkaldt gammakamera, hvordan stoffet bliver optaget, fordelt og udskilt i kroppen alt efter, hvad det er, man bliver undersøgt for.
Sporstoffet er udvalgt, så det bliver optaget og koncentreret i de organer i kroppen, som lægen skal undersøge. Hvis det er knoglerne, der skal undersøges, bliver sporstoffet optaget i skelettets celler.
Billedet viser et gammakamera, der er i gang med at optage billeder af en patient. Optagelsen tager 10-30 minutter.
Hvordan foregår en skintigrafisk undersøgelse?
Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre og bliver omsat i det organ, der bliver undersøgt.
Efter 15 minutter til tre timer – afhængig af om det er et organ eller knogler, der bliver undersøgt – får man taget billeder af gammakameraet. Det tager typisk 10-30 minutter.
Billederne lagres og bearbejdes i en computer. De er ikke så detaljerede som ved f.eks. røntgenundersøgelse og MR-scanning, men de giver meget bedre information om organets funktion og ændringer i knogler.
Undersøgelsen bliver ofte suppleret med en såkaldt tomografisk optagelse (SPECT), hvor kameraet roterer om patienten, mens det optager billeder i tre dimensioner.
Er undersøgelsen ubehagelig?
Bortset fra stikket med en tynd kanyle i armen er der intet ubehag under eller efter en skintigrafisk undersøgelse.
Er undersøgelsen farlig?
Stråledosis, du får ved undersøgelsen, er minimal og svarer til, hvad man får ved almindelige røntgenundersøgelser. Efter få døgn er det radioaktive sporstof udskilt og strålingen til kroppen og omgivelserne ubetydelig.
Risikoen for at pådrage sig kræft efter en typisk skintigrafisk undersøgelse øges med cirka 0,01 procent, hvilket anses for at være en ubetydelig risiko. Det er desuden ekstremt sjældent, at der er bivirkninger ved selve det radioaktive lægemiddel.
Graviditet og amning
Under graviditet er risikoen for fosterskade ved en skintigrafisk undersøgelse generelt meget lav. Derfor kan gravide kvinder godt få foretaget undersøgelsen.
Fostret er mindst følsomt over for stråling de første otte uger og efter 16. uge, så derfor anbefales gravide kvinder at få foretaget undersøgelsen inden for de to perioder. Risikoen for at skade fosteret er typisk meget lille i forhold til den risiko, som moderen løber ved ikke at lade sig undersøge.
Ved nogle få undersøgelser, hvor man benytter radioaktive sporstoffer, bliver radioaktiviteten udskilt i modermælken. I disse tilfælde, bliver ammende kvinder anbefalet at lade være med at amme i typisk 12-24 timer efter undersøgelsen.
De hyppigste skintigrafiske undersøgelser ved mistanke om kræft er:
- Knogleskintigrafi
- Thyroideaskintigrafi
Knogleskintigrafi
Knogleskintigrafi bruges til at undersøge for knoglekræft eller eventuelle metastaser i knoglerne. Når det radioaktive lægemiddel er sprøjtet ind i kroppen, skal der gå to til fire timer, inden billederne bliver taget.
På billederne vil lægen kunne se, hvor der er ændring i knogleomsætningen, hvilket kan være tegn på knoglekræft eller knoglemetastaser.
Der er ingen særlige forberedelser til undersøgelsen.
Undersøgelsen er meget følsom. Det vil sige, at man med stor sikkerhed kan se de steder, som skal undersøges nærmere. Skintigrafi vil derfor ofte være en af flere undersøgelser, f.eks. PET/CT-scanning og MR-scanning, som vil kunne vise eventuelle metastaser.
Hvis skintigrafien viser, at der er forandringer i knogleomsætningen, skal patienten igennem andre undersøgelser, før den endelige diagnose kan stilles. Ændring i knogleomsætningen kan også skyldes andre lidelser som f.eks. slidgigt eller følger af slag.
Ved enkelte kræftsygdomme kan knogleskintigrafi ikke anvendes. Det drejer sig om myelomatose (knoglemarvskræft) og lymfeknudekræft. Her vil man i stedet få foretaget en MR-scanning. Læs mere:
Thyroideaskintigrafi
Thyroideaskintigrafi kan bruges til at undersøge for kræft i skjoldbruskkirtlen. Det radioaktive sporstof bliver sprøjtet ind i en blodåre. Efter få minutter bliver stoffet optaget i cellerne i skjoldbruskkirtlen.
Optagelsen i cellerne sker på grund af en særlig jodpumpe, som findes på disse celler. Ved kræft i kirtlen virker pumpen ikke korrekt, og kræftvævet vil derfor fremstå som et 'hul' på de skintigrafiske billeder.
Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.
Til venstre ses en normal thyroideskintigrafi. Til højre ses en thyroideskintigrafi, hvor pilen peger på et 'hul' i nederste venstre kirtellap, som kan være kræft.
Da der kan være tale om andre sygdomme end kræft, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at stille diagnosen.
Kræftdiagnosen kan først stilles, hvis en vævsprøve viser, at der er kræftceller til stede.