Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Tidlig overgangsalder hos kvinder
Når koncentrationen af kønshormon nedsættes, går kvinder i overgangsalder med forskellig grad af symptomer, som f.eks. hedeture, blødningsforstyrrelser, nedsat sexlyst og tørhed i skeden. Her kan du læse om, hvad du kan gøre ved generne.
Symptomer på overgangsalder fremkaldt af behandling er de samme som aldersbetinget overgangsalder hos kvinder:
- Hedeture
- Tørhed i skeden
- Vanskelighed med at holde på vandet
- Humørsvingninger
- Mindsket lyst til sex
- Uregelmæssig eller ophørt menstruation
- Man kan ikke blive gravid længere
- Vanskelighed med at sove
- Ledsmerter
- Øget risiko for knogleskørhed
- Vægtøgning
Læg mærke til, hvad der kan udløse hedeturene
Det er meget almindeligt at få hedeture i forbindelse med overgangsalderen. Det skyldes den nedsatte mængde østrogen. Hedeture kan variere fra en let varme i ansigtet til sved over hele kroppen og hjertebanken, kvalme og svimmelhed. Mange får kraftige hedeture om natten, som kan give søvnproblemer.
Som regel aftager hedeturene i løbet af behandlingen, men for nogle kvinder varer det ved under hele behandlingen. Te, kaffe og krydderier kan udløse hedeture hos nogle kvinder. Prøv at lægge mærke til, hvad der kan udløse hedeture, så du måske kan prøve at undgå dem.
Motion, sund livsstil og vægttab ved overvægt kan øge kvindens velbefindende og nedsætte generne af hedeture.
Ved svære hedeture kan du høre din læge om mulighederne for medicin
Nogle antidepressive midler (af typen neurotransmittergenoptagshæmmere f.eks. venlafaxin, paroxetin, fluoxetin) kan hos nogle kvinder nedsætte hyppigheden og styrken af hedeturene efter en til fire ugers behandling. Vær opmærksom på, at nogle typer neurotransmittergenoptagshæmmere ikke bør tages sammen med tamoxifen, da de kan nedsætte effekten. Tal med din læge om det.
Vær opmærksom på, at alle disse stoffer har bivirkninger, som for nogle kvinder er lige så generende som hedeturene. Tal med din læge om, hvilken medicin der kan være den rette for dig.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Neurotransmittergenoptagshæmmere SSRI
Kvindelige hormoner mod gener i overgangsalderen øger risiko for kræft
Behandling med kvindelige kønshormoner kan afhjælpe hedeture, humørsvingninger, tørre slimhinder i forbindelse med overgangsalderen, men giver også en øget risiko for at udvikle brystkræft og kræft i livmoderen. Behandling med kvindelige kønshormoner kan også medføre blodpropper forskellige steder i kroppen.
Ved hormontilskud, hvor progesteron og østrogen kombineres, er der en højere risiko for at få brystkræft end ved behandling med østrogen alene.
Inden man går i gang med en hormonbehandling, er det derfor en god idé sammen med sin læge nøje at overveje fordele og ulemper ved behandlingen. Nye data tyder på, at små doser naturligt østrogen (østradiol) i plaster eller gel-form til optagelse gennem huden giver mindre risiko for kræft- og blodpropper.
Nogle kvinder tager hormonbehandling for at mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed. Det kan man dog også forebygge på andre måder med motion, kalkholdig kost, et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin og ved at undgå rygning. Forebyggende behandling med såkaldte bisfosfonater kan også komme på tale.
Stoffer, der ligner kønshormoner, som f.eks. tibolon og progesteron, frarådes til behandling af gener i overgangsalderen hos kvinder, der har haft brystkræft.
Læs mere:
Ingen dokumenteret grund til at spise kosttilskud med østrogenlignende virkninger
Kosttilskud, der markedsføres mod symptomer på overgangsalder, som f.eks. hedeture, indeholder ofte planteøstrogener (soja, isoflavoner fra soja eller andre plantestoffer), der minder om det kvindelige kønshormon østrogen.
En stor undersøgelse har vist en ringe effekt af kosttilskud mod hedeture, så derfor er der ingen dokumenteret grund til at spise disse tabletter med soja eller andre typer af plantestoffer med østrogenlignende virkninger.
Kvinder, der har eller har haft hormonfølsom brystkræft, bør ikke spise kosttilskud og naturlægemidler mod hedeture
Kvinder, der har eller har haft hormonfølsom brystkræft, bør undgå høje niveauer østrogen i blodet, da det er en risikofaktor for udvikling af brystkræft. Der er en risiko for, at planteøstrogenerne i høje doser (som man får dem i kosttilskudstabletter) kan øge risikoen for tilbagefald af hormonfølsom brystkræft.
Det er ikke afklaret, om planteøstrogenerne kan hæmme virkningen af tamoxifen, dvs. den antihormonbehandling, der gives som behandling efter brystkræft.
Ikke-hormonelle behandlingsmuligheder
Som hjælp til tørre slimhinder kan ikke-hormonelle behandlingsmuligheder eventuelt prøves før de hormonelle. Det kan f.eks. være hormonfri cremer (Replens®), der kan bruges ved tørhed, svie eller irritation i skeden. Desværre er ikke-hormonelle præparater ikke ligeså effektive som østrogenholdige midler.
Behandling med vaginal østrogen synes ikke at øge risikoen for tilbagefald
Antiøstrogenbehandling af brystkræft medfører mangel på østrogen, hvilket kan give gener i form af tørhed i skeden, kløe, hyppige blærebetændelser og smerter ved samleje. Generne kan afhjælpes med vaginal hormonbehandling i form af cremer og stikpiller.
Kvinder med brystkræft, der er i antihormonbehandling, skal være opmærksomme på brugen af cremer og stikpiller med østrogen, men det tyder på, at det er uden risiko at bruge østrogenholdige præparater til lokal behandling af slimhinden i skeden.
Forskere mener, at lokal østrogenbehandling optages i udtalt grad de første 2-4 uger, men at optagelsen derefter er minimal. Den aftagende optagelse i blodet kan skyldes en styrkelse af slimhinden i skeden.
Hvis du er i behandling med tamoxifen og oplever gener, kan du tale med din læge på kræftafdelingen om at prøve lokal vaginal østrogenbehandling. På grund af tamoxifens virkningsmekanisme mener forskere nemlig ikke, at der skulle kunne opstå risiko i forhold til brystkræft, selvom østrogen optages i lille mængde i blodet.
Hvis du er i behandling med aromatasehæmmere, kan lokal østrogenbehandling være et problem, men optagelsen af østrogen i blodet lader dog til at være relativt beskeden. Spørg den læge, der står for din behandling, om han vil råde dig til det eller ej.
Dansk brystkræftgruppe har gennemført en større registerundersøgelse af lokalbehandling med østrogen i skeden og tilbagefald hos kvinder med hormonreceptor-positiv brystkræft.
Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at der ikke er noget problem ved at anvende en lokal østrogen behandling. Hvis du ønsker det, kan du derfor med forsigtighed forsøge lokal østrogen behandling. Tal med den læge, der står for din behandling.
Vanskelighed med at holde på vandet
Østrogenmanglen kan også føre til tørre slimhinder i urinrøret og blæren. Det kan give problemer i form af vanskeligheder med at holde på vandet og tendens til blærebetændelse.
Bækkenbundstræning (knibeøvelser) med et ugentligt træningsprogram, hvor man gentager bækkenbundsknib efter instruktion af sundhedsfagligt personale i mindst 3-6 måneder, har god effekt. Bækkenbundstræning styrker de muskler, der holder urinen inde i blæren.
For at undgå blærebetændelse er det godt at drikke mindst 1,5 liter dagligt for at skylle blæren igennem. Symptomer på blærebetændelse kan være svie eller smerter ved vandladning samt grumset eller ildelugtende urin. Tal med din læge, hvis du udvikler blærebetændelse.
Mindsket lyst til sex
Man kan som følge af overgangsalderen i perioder opleve at miste lysten eller evnen til seksuel aktivitet. Når antihormonbehandlingen er overstået, vender lysten til sex som regel tilbage til det niveau, der var før behandlingen.
Udover antihormonel behandling kan mindsket lyst til sex også skyldes mange andre ting, f.eks. vaginal tørhed, træthed eller bekymring. Prøv at overveje, om der er medvirkende årsager, som du kan gøre noget ved: Er du træt? Har din selvopfattelse ændret sig? Har du talt med din partner? Føler du dig deprimeret?
Ved tørhed i skeden kan det være en idé at gøre brug af fugtende geler og glidecremer. Desuden kan man også have gavn af at træne musklerne i bækkenbunden.
Lav øvelser for bækkenbund og underliv
Menstruationer kan nogle gange komme igen
Når man går i overgangsalder, stopper æggestokkene med at modne æg og producere kvindelige kønshormoner. Det fører til, at menstruationerne holder op, og man kan efter en periode ikke længere få børn.
Hos nogle kvinder i kræftbehandling med kemoterapi og/eller strålebehandling bliver fertiliteten kun nedsat midlertidigt, da æggestokkenes funktion vender tilbage efter behandlingen, og menstruationerne kommer igen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan blive uplanlagt gravid, da ægløsningen kommer før menstruationen.
Selv om man får menstruation igen, er det dog ikke sikkert, at man kan blive gravid.
Evnen til at få børn kan i nogle tilfælde bevares
I mange tilfælde er det muligt at prioritere at nedfryse æg, inden behandlingen starter, så det senere er muligt at forsøge at få børn. Hvis det er nødvendigt at starte kræftbehandlingen akut, bliver man nødt til at acceptere, at evnen til at få børn bliver påvirket.
Kvinder og piger kan få udtaget æg eller væv fra æggestok ved en kikkertoperation. Æg eller væv bliver så nedfrosset til senere brug. Man kan godt få foretaget nedfrysning af æg og væv, uden at det er afklaret på forhånd, om man vil forsøge at have børn senere hen.
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Vanskelighed ved at sove
Hedeture og ængstelse kan gøre det vanskeligt at falde i søvn. Det kan hjælpe at slappe af ved at:
- Tage et bad før sengetid
- Drikke varm mælk eller urtete før sengetid
- Bruge nattøj af absorberende bomuld
- Foretage dig noget ved søvnbesvær - du kan f.eks. læse, høre radio eller audiobøger, indtil du føler dig træt
- Anvende massage, meditation eller lyt til afslapningscd'er
Ledsmerter
Ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter.
Knogleskørhed
Antihormonbehandling kan på længere sigt medføre en øget risiko for knogleskørhed (osteoporose) og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud mod knogleskørhed.
Fysisk aktivitet og træning kan forebygge knogleskørhed og styrke balance og muskler, så fald og knoglebrud forebygges. Som forebyggende træning anbefales cykling, gang, løb og blandet træning. Det kan også hjælpe at holde op med at ryge og ikke indtage større mængder alkohol.
Man kan få undersøgt sin knogletæthed ved en DEXA-scanning. Læs mere om DEXA-scanning her:
Forebyggende behandling mod knogleskørhed
Behandling med bisfosfonater kan bremse svækkelsen af knogler og i en del tilfælde medføre, at knoglerne styrkes. Behandlingen kan desuden forebygge knoglebrud.
Læs mere om bisfosfonater:
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.