Testosteronmangel hos mænd

Rejsningsproblemer (impotens)

Tab af evnen til at få rejsning er en almindelig bivirkning til behandling af prostatakræft. Det kan både opstå ved antihormonbehandling og efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi). I nogle tilfælde er det muligt at få en operation, hvor nerverne, der styrer erektionen, ikke bliver beskadiget.

Graden af vanskelighed med at få rejsning afhænger af, hvor udtalt behandlingen hæmmer dannelsen af testosteron, eller af hvor udtalt nervebeskadigelsen er.

I nogle tilfælde er det muligt at få rejsning igen, efter antihormonbehandlingen er stoppet. Det kan tage mellem tre måneder til et år, eller endnu længere. I nogle tilfælde er rejsningsproblemet permanent. Det afhænger af typen af antihormon, og hvor længe man har fået det.

Omkring en ud af fem mænd (20 pct.) bevarer evnen til at få rejsning, selv med langvarig behandling.

Selv om man ikke kan få rejsning, vil de fleste stadig være i stand til at få orgasme.

Er man blevet behandlet for testikelkræft, kan man have for lavt niveau af mandligt kønshormon i blodet, og så vil behandling med dette hormon give lysten og rejsningsevnen tilbage.

Mindsket lyst til sex

Man kan som følge af nedsat koncentration af testosteron i perioder opleve at miste lysten eller evnen til seksuel aktivitet. Når antihormonbehandlingen er overstået, vender lysten til sex som regel tilbage til det niveau, der var før behandlingen.

Manglende lyst kan også skyldes, at store doser eller bestemte former for kemoterapi påvirker dannelse af mandligt kønshormon. Hvis du har mistet lysten, specielt hvis du er behandlet for testikelkræft, leukæmi eller lymfekræft, og samtidig også føler dig træt, kan det være en god idé at få undersøgt, om du mangler mandligt kønshormon.

Udover antihormonel behandling kan mindsket lyst til sex skyldes f.eks. træthed eller bekymring. Prøv at overveje, om der er medvirkende årsager, som du kan gøre noget ved: Er du træt? Har din selvopfattelse ændret sig? Har du talt med din partner? Føler du dig deprimeret?

Når kræften påvirker seksualiteten

Læs mere om, hvordan kræft kan påvirke seksualiteten, og hvad du selv kan gøre, bl.a. gennem sensualitetstræning og bækkenbundsøvelser.

Kræft og seksualitet

Lav øvelser for bækkenbund og underliv

Seksualitet og behandling af prostatakræft

Hedeture

Det er meget almindeligt for mænd at få hedeture i forbindelse med fald i testosteron niveauet i blodet. Hedeturene er de samme som dem, kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen.

Hedeture kan variere fra en let varme i ansigtet til voldsom sved over hele kroppen og hjertebanken, kvalme og svimmelhed. Mange får kraftige hedeture om natten, som kan give søvnproblemer.

Som regel mindskes hedeturene i løbet af behandlingen, men for nogle mænd varer de ved under hele behandlingen. Te, kaffe og krydderier kan udløse hedeture hos nogle mænd.

Prøv at lægge mærke til, hvad der kan udløse hedeture, så du måske kan prøve at undgå at udløse dem.

Ved svære hedeture - tal med din læge om mulighederne for medicin

Behandlingen afhænger af årsagen til manglen på testosteron. Hvis testosteronmanglen skyldes operation for testikelkræft, kan man få behandling med testosteron, mens patienter med prostatakræft kan få symptomlindrende behandling med forskellige typer medicin.

Nogle mænd får mindsket deres hedeture af en kort behandling med hormonet progestogen.

Nogle antidepressive midler (af typen neurotransmittergenoptagshæmmere f.eks. venlafaxin, paroxetin and fluoxetin) kan hos nogle reducere hyppigheden og intensiteten af hedeturene efter en til fire ugers behandling.

Tal med din læge om, hvilken medicin der kan være den rette for dig.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Neurotransmittergenoptagshæmmere SSRI

Ømhed af brystet

Brystet kan blive ømt og forstørret. Det er symptom på testosteronmangel. Behandlingen er testosteron, hvis man ikke har prostatakræft. For mænd med prostatakræft kan en lille dosis strålebehandling mod brystet før hormonbehandlingen imødegå ømheden.

Længere tids antihormonbehandling kan medføre:

Vægtøgning

Mange patienter, der får antihormonbehandling, tager på i vægt. Det kan hjælpe at spise sund kost og dyrke motion.

Øget risiko for knogleskørhed

Antihormonbehandling kan på længere sigt medføre en øget risiko for knogleskørhed (osteoporose) og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man kan få undersøgt sin knogletæthed ved en DEXA-scanning. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud mod knogleskørhed. Læs mere om DEXA-scanning her:

DEXA-scanning

Fysisk aktivitet og træning kan forebygge knogleskørhed og styrke balance og muskler, så fald og knoglebrud forebygges. Som forebyggende træning anbefales cykling, gang, løb og blandet træning.

Det kan også hjælpe at holde op med at ryge og reducere indtagelsen af alkohol.

Denosumab mod knogleskørhed hos mænd

En type medicin mod knogleskørhed, kaldet denosumab (Prolia®), kan være en mulighed for nogle mænd med øget risiko for knoglebrud. Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Behandlingen gives som indsprøjtning hvert halve år.

Læs mere:

Årsager til testosteronmangel

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Læs alt om bivirkninger ved kræftsygdom og -behandling:

Bivirkninger og senfølger