Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsager til endetarmskræft
Årsagen til endetarmskræft er som regel ukendt. Men det ser ud til, at bl.a. overvægt, alkohol, forarbejdet kød, type 2 sukkersyge og rygning øger risikoen for at udvikle sygdommen. Endetarmskræft kan også være arveligt. Fiberrig kost har til gengæld en beskyttende effekt.
Faktorer der øger risikoen for endetarmskræft:
- Overvægt
- Type 2 sukkersyge
- Alkohol
- Kød
- Rygning
Overvægt øger risikoen
Overvægt øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.
Læs mere om overvægt og kræft:
Type 2 sukkersyge øger risikoen
Type 2 sukkersyge øger risikoen for at udvikle endetarmskræft med cirka 50 pct. sammenlignet med personer, som ikke har sukkersyge.
Mangel på motion, fedt på maven og en meget kalorierig kost er alle faktorer, der både øger risikoen for, at man udvikler endetarmskræft og type 2 sukkersyge.
Hvad er en genstand?
En genstand svarer til 4 cl. spiritus, et glas vin eller en øl (12 gram alkohol).
Det kan altid betale sig at skære ned – uanset hvor længe man har drukket – hvis forbruget overstiger Sundhedsstyrelsens anbefaling på max. 14 genstande om ugen for mænd og 7 genstande om ugen for kvinder:
Alkohol øger risikoen
Alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft allerede ved få genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko.
Årsagen til, at alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft, er sandsynligvis, at en række af de stoffer, der dannes, når leveren nedbryder alkohol er kræftfremkaldende, det gælder f.eks. acetaldehyd.
Kød øger risikoen
Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for endetarmskræft.
Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejde ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon og mange pålægsprodukter som f.eks. spegepølse.
De klare sammenhænge mellem kød (særligt de forarbejdede) og risiko for kræft i tyk- og endetarm er baggrunden for anbefalingen, om, at man ikke bør spise mere end 350 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre). Kød, som er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), bør man så vidt muligt undgå.
Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere:
Hvorfor øger kød risikoen?
Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft, er sandsynligvis, at der dannes kræftfremkaldende stoffer som heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet steges, grilles og/eller røges ved høje temperaturer.
Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, sandsynligvis en rolle.
Læs mere om kost og kræft:
Kostens betydning for udvikling af kræft
Rygning øger risikoen
Rygning øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Risikoen stiger, jo mere man har røget, og jo flere år man har røget. Pibe- og cigarrygning øger også risikoen for tyk- og endetarmskræft.
Læs mere om rygning og kræft:
Bliv røgfri
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.
Asbest øger sandsynligvis risikoen for kræft i endetarmen
Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for mere end 30 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.
Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:
Natarbejde kan sandsynligvis øge risikoen for kræft i endetarmen
Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer. Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få endetarmskræft.
Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen.
Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.
Arvelighed og endetarmskræft
Mennesker med godartede polypper i tarmen har større risiko for at udvikle kræft i tarmen. Det ses f.eks. ved den hyppigste form for arvelig tarmkræft, kaldet Lynch syndrom. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.
Det er mere almindeligt, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier uden man kender en bestemt årsag.
Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen) har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Læs mere om arvelig tarmkræft HNPCC (herunder hører Lynch syndrom):
HNPCC – Hereditær non-polypose colorectal cancer
Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft.
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
I tre ud af fire tilfældene nedarves Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) fra enten ens mor eller far. Sandsynligheden for at arve genforandringen fra en forælder påvirkes ikke af forælderens køn, ligesom sandsynligheden for at videregive mutationen til egne børn er den samme, hvad enten man har sønner eller døtre.
Børn af en person med polypose har 50 pct. sandsynlighed for at arve den genændring, der medfører sygdommen. Hvis man har arvet genforandringen, er risikoen for, at man udvikler polypose stort set 100 pct. Der er dog forskel familierne imellem i forhold til, hvor mange polypper der forekommer i tarmen. Læs mere om arvelige polypper i tyk- og endetarmen:
FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Peutz-Jeghers syndrom
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pigmentpletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.
Juvenil polypose
Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen.
Cowden syndrom
Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer) og at man har et stort hoved. Sygdommen giver en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren, tyk- eller endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Læs mere om arvelige sygdomme, som giver øget risiko for kræft:
Forebyggende undersøgelser for den nærmeste familie
Da kræft i endetarmen kan være arvelig, anbefales det, at du får foretaget forbyggende undersøgelser, hvis du er forælder, søskende eller barn til:
- Personer, der før 50-årsalderen bliver diagnosticeret med tyk- eller endetarmskræft
- Personer i familier med mindst to tilfælde af tyk- eller endetarmskræft
- Patienter med FAP, Lynch syndrom (HNPCC) eller andre arvelige tilstande, hvor der er øget risiko for tarmkræft
Der er forskellige opfølgningsprogrammer afhængigt af, hvilken risikogruppe familien klassificeres i.
De forebyggende undersøgelser indebærer kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).
Man bør have lavet koloskopien én gang som 50-årig og derefter anbefales det, at man deltager i tarmkræftscreeningen, hvis ens familie er i en let øget gruppe.
Hvis der er påvist en sygdomsdisponerende genvariant, eller ens familie er i risikogruppe 'familiær tarmkræft', går man til regelmæssige koloskopier med 2 eller 5 års mellemrum.
Hvis du har mistanke om, der er arvelig tarmkræft i familien, så tal med lægen for at afgøre, om du bør henvises til genetisk rådgivning på en Klinisk Genetisk afdeling. Læs mere:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Andre sygdomme og endetarmskræft
Mennesker, der lider af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, har en let øget risiko for tarmkræft. Det samme gælder for mennesker, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft, samt mennesker med godartede polypper i tarmen.
Faktorer der nedsætter risikoen for endetarmskræft:
- Fuldkorn og fibre fra kornprodukter
- Acetylsalicylsyre (f.eks. Aspirin®, Magnyl®, Albyl®)
- P-piller
Fuldkorn beskytter mod tyk- og endetarmskræft
Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod endetarmskræft.
Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på, at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.
Risikoen for at udvikle endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.
Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er bl.a. gavnlige for sundheden, fordi de:
- Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
- Forbedrer tarmfunktionen
- Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt
En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.
Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner
Fuldkorn er kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Læs mere:
Aspirin nedsætter risiko for endetarmskræft – men anbefales ikke til generel forebyggelse
En lang række undersøgelser foretaget over de seneste 25 år har slået fast, at brug af aspirin (acetylsalicylsyre) mindsker risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Flere resultater tyder på, at brug af aspirin hos patienter med tarmkræft også kan sænke risikoen for at dø af tarmkræft, men disse resultater er ikke entydige.
Desværre er aspirinbehandling forbundet med risiko for alvorlig mave-tarmblødning og i sjældne tilfælde også for hjerneblødning. Aspirin kan derfor ikke anbefales til generel forebyggelse af tarmkræft på nuværende tidspunkt. Læs mere:
Start aldrig selv på at tage aspirin forbyggende uden aftale med egen læge
Aspirin kan give alvorlige bivirkninger, og risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Derfor skal man aldrig selv starte med at tage aspirin som forebyggelse mod kræft. Tal altid først med din egen læge.
P-piller kan nedsætte risikoen for tyk- og endetarmskræft
P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.
I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft.
For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.
Frugt og grøntsager beskytter måske
Der har tidligere været fokus på særligt frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens man tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager ikke ser ud til at spille en meget stor rolle.
Dog ser det ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt risikofaktorerne for at udvikle tyk- og endetarmskræft.
Fisk beskytter måske
Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Endnu er der dog ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og tarmkræft.
Mælk, mejeriprodukter og tyk- og endetarmskræft
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft. Der er meget der peger på, at det især er calcium i mælk, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Det er formentlig især de magre mejeriprodukter, som beskytter mod tarmkræft. Læs mere:
Fysisk aktivitet beskytter måske
Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af endetarmskræft. Der er lavet en del studier, men resultaterne af studierne er ikke helt entydige og peger både på en beskyttende effekt og på ingen effekt.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:
Alt om endetarmskræft
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?