Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Mælk og kræft
Mælk kan på nuværende tidspunkt hverken frarådes eller anbefales. Ud fra befolkningsundersøgelserne er der ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft.
Om mælk og kræft – i korte træk
Overordnet set udvikler mennesker, der drikker meget mælk, hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker, som drikker lidt eller ingen mælk
- Mælk og andre mejeriprodukter beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft, formentligt pga. mælkens indhold af calcium
- Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og en øget risiko for udvikling af prostatakræft. Også her er det muligvis calcium, som er årsagen
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og risiko for brystkræft
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for kræft i æggestokkene
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for blærekræft
Kræftens Bekæmpelse forsker i sammenhængen mellem mælk og kræft
Spørgsmålet om mælks rolle i forhold til kræft optræder jævnligt i medierne. Nogle af debattørerne fraråder indtagelse af mælkeprodukter og tilskriver mælkeprodukterne at være årsagen til en række livsstilssygdomme, herunder flere kræftsygdomme.
Netop på grund af den debat, der har været de seneste år om mulige kræftfremkaldende effekter af mælk, har dette emne også været blandt de områder, Kræftens Bekæmpelse har valgt at forske i. Derudover har nogle debattører anklaget meget af den tilgængelige forskning for at være påvirket af instanser, der har økonomiske og/eller politiske interesser i produktion af mælk. Vi ved med sikkerhed, at de forskningsprojekter, vi selv har været aktivt medvirkende til, er gennemført for uafhængige forskningsmidler og alene med det formål at afdække de reelle sammenhænge.
En af de vigtigste årsager til, at mælk sættes i forbindelse med kræft, er en formodning om, at indtagelse af mælk øger niveauet af IGF-1 og andre af de såkaldte vækstfaktorer i blodet og herigennem stimulerer til udviklingen af kræft i blandt andet tyk- og endetarmen og prostatakræft.
EPIC – stor europæisk undersøgelse
Et af de bedste studier, der findes, er det fælleseuropæiske EPIC-studie. I EPIC-studiet følges 500.000 europæere, heriblandt også 57.000 danskere fra den såkaldte 'Kost, kræft og helbred'-undersøgelse. I undersøgelsen ser forskere på, om mennesker, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme. Derudover måler de på deltagernes blodniveauer af vækstfaktorer som IGF-1 og ser på, om disse hænger sammen med kræftudvikling.
I EPIC-studiet sammenlignes befolkningsgrupper med meget forskellige kostvaner. Der indgår både personer, som drikker meget lidt eller slet ingen mælk, og personer, som drikker langt mere (½ liter om dagen eller mere). Den store variation i mælkeindtagelsen gør, at eventuelle effekter af f.eks. mælk bliver svære at overse.
Viden om de kræftformer, som hyppigst nævnes i forbindelse med indtagelse af mælk:
Brystkræft og mælk
I et stort studie baseret på 319.826 kvinder i EPIC-studiet blev sammenhængen mellem indtagelse af forskellige typer af mælk og risikoen for at udvikle brystkræft undersøgt. Kvinderne blev fulgt igennem 8,8 år, og i den periode udviklede 7.119 brystkræft.
Undersøgelsen sammenlignede kvinder, der næsten ikke drak mælk, med kvinder, der drak over ½ liter om dagen. Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft.
Tallene i EPIC-undersøgelsen støtter en samlet analyse af otte tidligere studier, som heller ikke fandt, at kvinderne havde større eller mindre risiko for at udvikle brystkræft, selvom de drak meget mælk
Undersøgelser vedrørende IGF-1 og brystkræft er ikke helt så sikre i deres fund. Tidligere har en lang række mindre studier påvist en sammenhæng mellem IGF-1 og udvikling af brystkræft før overgangsalderen. Analyser i EPIC-studiet af 1.081 kvinder med brystkræft og 2.098 kontrolpersoner viste kun en sammenhæng hos kvinder efter overgangsalderen og med et BMI under 25. Studiet viste også en lavere risiko, jo højere niveau af IGF-1 for de kvinder, der blev diagnosticeret inden for 2 år efter blodprøvetagningen, mens der var en højere risiko for kvinder, der blev fulgt i studiet længere end 2 år.
Baseret på næsten 7.000 tilfælde af brystkræft har vi i et nyere studie undersøgt, om risikoen for at udvikle brystkræft bliver påvirket af variationen i de gener, der styrer niveauet af IGF-1 i blodet. Den genetiske variation havde betydning for niveauet af IGF-1 i blodet, men generne havde ingen betydning for risikoen for at udvikle brystkræft hos disse kvinder.
Konklusion: brystkræft og mælk
Befolkningsundersøgelser har ikke fundet nogen øget risiko eller sammenhæng i øvrigt for brystkræft ved indtagelse af mælkeprodukter.
Studier af sammenhængen mellem niveauet af IGF-1 og risikoen for at udvikle brystkræft er ikke entydige, men har vist variation i henhold til blandt andet opfølgningstid, kvindens hormonstatus (overgangsalder) og BMI.
Der er behov for yderligere studier, som kan klarlægge disse sammenhænge og dermed betydningen af IGF-1 og risikoen for at udvikle brystkræft.
Mejeriprodukter beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft, formentligt pga. mælkens indhold af calcium
Tyk- og endetarmskræft og mælk
I en samlet analyse af 60 studier baseret på 26.335 tilfælde af tyk- og endetarmskræft var resultatet, at en høj indtagelse af mælkeprodukter var forbundet med en lavere risiko for udvikling af tyktarmskræft, mens der ingen sammenhæng var for endetarmskræft.
I en anden stor, samlet undersøgelse med resultater fra 10 studier fra Nordamerika og Europa sammenlignede man indtag af mælk og risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Studiet fandt frem til, at der var en 15 pct. lavere risiko for de personer, som drak mere end 250 ml mælk om dagen, sammenlignet med de personer, som drak mindre end 70 ml om dagen.
Den beskyttende effekt af mælk skyldes formentligt især indholdet af calcium i mælken, som kan binde blandt andet galdesyrer i tarmen. En anden mulig forklaring kan være en direkte hæmning af tarmcellernes deling.
I EPIC-studiet blev sammenhængen mellem blodniveauer af IGF-1 og risiko for udvikling af tyk- og endetarmskræft undersøgt. Studiet var baseret på 1.121 personer, der havde udviklet kræft, og lige så mange kontrolpersoner. Der var ikke nogen overordnet sammenhæng mellem blodniveauerne og udvikling af kræft.
Studiet undersøgte også, om effekten af IGF-1 varierede afhængigt af mælkeindtagelsen. Der var en sammenhæng mellem stigende IGF-1 og risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft for de personer, der drak mindre end 85 ml mælk per dag, mens der ikke var nogen sammenhæng med IGF-1 for de personer, som drak mere mælk.
Studiet viste desuden en moderat positiv sammenhæng mellem IGF-1 og risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft, altså en stigende risiko med stigende IGF-1. Men det er væsentligt at bemærke, at blodets indhold at IGF-1 påvirkes af mange andre faktorer end indtaget af mælk, f.eks. leder overvægt til et højere IGF-1 niveau.
Konklusion: tyk- og endetarmskræft og mælk
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft.
Prostatakræft og mælk
En række befolkningsundersøgelser har vist en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og risikoen for at udvikle prostatakræft.
I en samlet analyse af 10 befolkningsundersøgelser fandt man en sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og risikoen for at udvikle prostatakræft. Forskerne vurderede, at de mænd, der indtog tre portioner af mejeriprodukter pr. dag (en portion er 244 ml mælk svarende til 1 glas) havde en 9 pct. højere risiko for at udvikle prostatakræft sammenlignet med de mænd, der gennemsnitligt indtog mellem en og to portioner dagligt (1,8 portion).
Analyser i EPIC-studiet har vist, at niveauet af IGF-1 ikke er stærkt forbundet med risikoen for at udvikle prostatakræft, selvom en lille øget risiko ikke kan udelukkes – specielt for den mere ondartede type af prostatakræft. Det kan heller ikke helt udelukkes, at det højere niveau af IGF-1 er en konsekvens af at have en ikke-diagnosticeret kræftsygdom.
Konklusion: prostatakræft og mælk
Samlet er der en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af calcium muligvis øger risikoen for at udvikle prostatakræft.
Mennesker, der drikker meget mælk, udvikler hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker, der drikker lidt eller ingen mælk
Kræft i æggestokkene
Flere befolkningsundersøgelser fandt for 15-20 år siden, at kvinder, der drak meget mælk, havde en øget risiko for kræft i æggestokkene. Dette blev særligt tilskrevet mælkesukkeret (laktose).
Forskningen er ikke helt entydig, men nyere og bedre studier har, generelt set, ikke fundet en øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder, der drikker mælk. En samlet analyse af 19 studier fra 2015 konkluderede dog, at der var en let øget risiko for at udvikle æggestokkræft blandt kvinder, som drak meget fed mælk (svarende til sødmælk), mens der ikke var nogen risiko ved andre typer mælk.
Konklusion: æggestokkræft og mælk
Den samlede forskning er på nuværende tidspunkt ikke entydig, når det handler om fed mælk. Men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem mager mælk (svarende til skummet-, mini- og letmælk) og risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.
Kræft i urinblæren
Der er lavet nogle få undersøgelser vedrørende mælk og blærekræft i befolkningsundersøgelser. Teorien er, at mælk skulle beskytte mod udvikling af blærekræft. De få eksisterende undersøgelser peger i retning af en nedsat risiko, men vores viden er endnu for spinkel til, at der kan drages konklusioner.
Samlet konklusion for sammenhængen mellem mælk og kræft
Når man kigger på den samlede viden fra befolkningsundersøgelserne og vurderer mælk i forhold til udvikling af kræftsygdomme, så er der ikke nogen overbevisende sammenhæng for nogen kræftformer.
Hvis man stiller knap så strenge krav til, hvor sikker man skal være for at drage en konklusion, er det mest klare billede i forhold til udvikling af kræft i tyk- og endetarmen, hvor mælk ser ud til at beskytte. Den kræftform, hvor vi er næstmest sikre, er prostatakræft, hvor mælk muligvis øger risikoen.
Den samlede viden om mælk og kræft støtter ikke påstandene om, at mælk øger risikoen for at udvikle brystkræft og æggestokkræft eller andre kræftformer.
I medierne har dyreforsøg med blandt andet mælkeproteinet kasein være trukket frem som argumentation for mælks kræftfremkaldende effekter. Men så længe vi ikke overordnet kan se en forskel mellem udvikling af kræft og et højt eller lavt dagligt indtag af mælk, så kan vi ikke konkludere, at mælk har en større betydning for antallet af kræfttilfælde i Danmark.
Det betyder, at når det handler om kræftsygdomme, må mælkeprodukter betegnes som en neutral fødevaregruppe, og vi har derfor ikke anbefalinger i forhold til hverken at øge eller mindske indtaget af mælkeprodukter.