Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Endetarmen (rectum) udgør de nederste 15 cm af tarmen. Endetarmen er en fortsættelse af tyktarmen og slutter i analkanalen, som er en 3-4 cm lang snæver kanal, omgivet af lukkemusklen.
Tyk- og endetarmen er fremhævet med lyserød på tegningen. Tyktarmen er en fortsættelse af tyndtarmen. Det brune organ øverst til venstre er leveren.
Tarmen kan beskrives som et tyndvægget muskelrør. Væggen består dels af ringformet muskulatur, dels af to muskelbånd, der transporterer tarmindholdet fremad.
Indersiden af tarmen er dækket af slimhinde.
Uden på tarmen ligger talrige lymfeknuder som perler på en snor, hvor snorene er lymfekar, der forbinder lymfeknuderne. Lymfekarrenes funktion i kroppen er at optage overskydende væske i alle væv og føre væsken til lymfeknuderne. Her bliver væsken renset, før den sendes tilbage til blodbanen.
I tyndtarmen bliver madens næringsstoffer spaltet og optaget sammen med omtrent ni liter væske. Væsken stammer fra maden og de mange sekreter, som tarmsystemet danner (mavesyre, galde, bugspytkirtelsaft).
Tyktarmen optager en mindre mængde vand og salte og danner slim til at lette transporten af det nu faste tarmindhold. Kostfibre og stivelse, som ikke er fordøjet i tyndtarmen, bliver nedbrudt af tyktarmens bakterier og optages. Bakterierne producerer K-vitamin og danner gasser. Mængden af gasser afhænger af madens sammensætning.
Størstedelen af madens ufordøjelige dele, hovedsagelig kostfibre fra planter, passerer til tyktarmen. Her spiller de en væsentlig rolle for tyktarmens evne til at arbejde og få tarmindholdet til at passere.
Endetarmen er en fortsættelse af tyktarmen.
Afføringen farves brun af galden og består hovedsagelig af vand samt ufordøjet føde, cellerester og døde bakterier. Hvis tarmens væske ikke opsuges, og/eller tarmen afgiver øget væske, får man tynd afføring.
Normalt er endetarmen stort set tom, men afføringen kan opsamles og opbevares i den nederste del af tyktarmen (colon sigmoideum) og til dels i endetarmen. Når den nederste del af tarmen er fuld, udløses en refleks, der meddeler hjernen, at tarmen skal tømmes.
Afføringstrangen kan som regel undertrykkes - i hvert fald for en tid. For mange melder refleksen sig nærmest på klokkeslæt f.eks. efter morgenmaden. Væsentlige ændringer af dette mønster og uden klar grund kan være et faresignal, som du bør drøfte med din læge.
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Sidst ændret:26.01.2023
Professor, dr. med. Hans Bjarke Rahr (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17