Gå til sygdomsliste

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Det er godt for både krop og sind, at du rører dig hver dag, også når du har kræft. Bevægelse og motion giver energi, bedre humør og styrker kroppen – uanset hvad dit udgangspunkt og niveau er.

Tre mænd cykler i skoven

Nogle kræftpatienter er i tvivl om, hvor hårdt de må presse sig selv med fysisk træning. Som udgangspunkt må du motionere, så meget du kan og har lyst til. Men du skal selvfølgelig være opmærksom på din krops signaler undervejs og reagere på dem.

Stå, gå og bevæg dig

Selvom du dyrker regelmæssig motion, og uanset om du er syg eller rask, så har det stor betydning at tænke bevægelse ind i dine daglige gøremål og prøve at bryde de perioder, du sidder stille. Det vil i længden styrke dine muskler og dit kredsløb. Få tips til at tænke mere bevægelse ind i hverdagens gøremål og få gode råd til motion og træning.

Øvelser og gode råd


Retningslinjer og anbefalinger for motion, når du har kræft

Måske er du i tvivl om, hvor meget du må udsætte dig selv for fysisk. Som udgangspunkt må du motionere, så meget du kan. Der er dog nogle enkelte forholdsregler, du skal tage, før du dyrker motion, som får pulsen højt op, hvis du er under behandling for kræft. Læs retningslinjerne her:

Retningslinjer for motion og træning, når du har kræft


Sæt dine forventninger efter din dagsform

I hverdagen med kræft er der både gode og dårlige dage. Energien svinger fra dag til dag, og det kan være svært at lægge en fast plan for bevægelse og motion. Mærk efter og sæt dine forventninger efter din dagsform. Det kan du gøre ved at have forskellige aktiviteter til gode og til dårlige dage.

Ditliv kursus – få redskaber til bevægelse og motion

’Ditliv’ er et gratis kursustilbud til dig, der har kræft, eller er pårørende til en kræftpatient. På kurset får du inspiration til, hvordan du ved at arbejde med de fire områder kost, bevægelse, søvn og tanker kan sætte en positiv spiral i gang i din hverdag. Kurset foregår i din lokale kræftrådgivning. Læs mere og find et kursus nær dig:

Ditliv kursus 

TEMA: Fysisk træning giver længere og bedre liv
Medlemsbladet tæt på kræft sætter i maj 2021 fokus på betydningen af fysisk træning før, under og efter kræft

Fysisk træning er næppe det første, man tænker på, hvis man har fået en kræftdiagnose. Eller er midt i et kemoforløb. Men forskningen viser, at bevægelse er essentielt i forhold til kræft.

I "Tæt på kræft" bringer vi den nyeste viden om, hvad bevægelse betyder før, under og efter kræft:

Tæt på kræft, maj 2021 


Læs alt om, hvad ud selv kan gøre:

Hvad kan du selv gøre - forside

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning