Gå til sygdomsliste

Hvad er kræft i endetarmen?

Endetarmskræft, også kaldet rectumcancer, opstår i de nederste 15 cm af tarmens slimhinde. De mest almindelige tegn på kræft i endetarmen er blod i afføringen og besvær med at tømme tarmen. Behandlingen er som regel operation. Nogle får også strålebehandling og kemoterapi før operationen.

Her får du et kort overblik over kræft i endetarmen med links til mere viden:

Hvad er endetarmskræft

Endetarms- og analkræft opstår hos cirka 1.670 personer om året i Danmark, og lidt flere mænd end kvinder får diagnosen. Overlevelsen af sygdommen er steget gennem de sidste 10-15 år.

Årsager til endetarmskræft

Årsagen til endetarmskræft er som regel ukendt. Men overvægt, type 2 sukkersyge, alkohol, stort indhold af industrielt forarbejdet kød i kosten, rygning og sandsynligvis asbestpåvirkning øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. I visse tilfælde kan sygdommen være arvelig betinget. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til endetarmskræft

Symptomer på endetarmskræft

De hyppigste symptomer på endetarmskræft er blodig, slimet afføring, diarré eller forstoppelse. Du kan også opleve fornemmelsen af ikke at kunne tømme tarmen helt efter toiletbesøg. Læs mere:

Symptomer på til endetarmskræft

Undersøgelser for endetarmskræft

Ved mistanke om endetarmskræft får man først foretaget en undersøgelse, hvor lægen føler endetarmen efter med fingeren. Ved fortsat mistanke får man en kikkertundersøgelse af tarmen, og lægen tager eventuelt en vævsprøve. Læs mere:

Undersøgelser for til endetarmskræft

Endetarmskræft inddeles i stadier

Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve (biopsi), der tages i forbindelse med kikkertundersøgelsen. Endetarmskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Den præcise diagnose er vigtig for valget af behandling:

Diagnose på endetarmskræft

Sygdommen behandles oftest med operation

Endetarmskræft behandles med operation, hvor man får fjernet kræftknuden. Ofte får man strålebehandling og kemoterapi inden operationen.

Efter operationen får man ofte en midlertidig stomi i nogle måneder, så tarmen får ro til at hele. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en permanent stomi.

Har sygdommen spredt sig uden for tarmen, kan behandling med kemoterapi og antistofbehandling komme på tale.

Behandling for endetarmskræft

Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft 3:04 min.

Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft. 3:04 min.

Hverdagen med kræft

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Hvis du f.eks. har fået stomi, skal du vænne dig til den. Læs om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion:

At leve med endetarmskræft

Opfølgning - når du er færdig med behandlingen

Når du har afsluttet behandlingen, bliver du tilbudt at gå til opfølgning, hvor du bl.a. bliver undersøgt for, om kræften er kommet tilbage.

Kontrol efter endetarmskræft

Hvis endetarmskræften vender tilbage

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første 2-3 år efter endt behandling. Jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Tilbagefald

Mød andre online

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'tarmkræft' på cancerforum.

Cancerforum

Tal på endetarms- og analkræft

Her kan du se statistik for, hvor mange der får endetarms- og analkræft hvert år, hvor mange der lever med sygdommene, og hvor mange der dør af dem:

Statistik for endetarms- og analkræft

Læs mere om sygdommen

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om endetarmskræft.

Links om endetarmskræft

Screening for tarmkræft

Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen.

Screening for tarmkræft

Der er forskel på endetarmskræft og analkræft

Endetarmskræft er ikke det samme som kræft i endetarmsåbningen. Kræft i endetarmsåbningen hedder analkræft.

Læs mere her:

Analkræft


Alt om endetarmskræft

Endetarmskræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende