Årsager til prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, men ses sjældent hos mænd under 50 år. Derefter stiger risikoen i takt med alderen. Antallet af nye tilfælde per år har været stærkt stigende, hvilket hovedsagligt skyldes, at man er blevet bedre til at opspore sygdommen. 

Vestlig livsstil giver øget risiko for at udvikle prostatakræft

Forekomsten af prostatakræft er højere hos afroamerikanske end hos hvide og asiatiske mænd. Forskellen skyldes tilsyneladende en blanding af arv og miljø. Hvis mænd flytter fra et land med lav risiko for prostatakræft til et land med høj risiko, stiger deres risiko. For eksempel har asiatiske mænd, der bor i Storbritannien og USA, en meget højere risiko for prostatakræft end asiatiske mænd, der bor i Asien.

Kostens betydning for at udvikle prostatakræft

Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar, og på nuværende tidspunkt er der ikke med sikkerhed påvist specifikke ting i kosten, der enten kan medføre eller beskytte mod prostatakræft. Helt generelt kan man se, at en ’vestlig’ livsstil medfører en øget risiko for at udvikle prostatakræft, men det er svært at udpege mere præcist, hvad det er i vores livsstil der øger risikoen.

Selen og prostatakræft

Nogle undersøgelser har vist, at et lavt niveau af selen i blodet eller et lavt indtag af selen gennem kosten muligvis kan øge risikoen for at udvikle prostatakræft. Ligeledes kan meget høje niveauer af selen i blodet muligvis øge risikoen for at udvikle prostatakræft. Den præcise sammenhæng mellem selen og prostatakræft er dog stadig uklar. Læs mere om, hvad selen er, og hvordan mineralet virker:

Selen

Meget mælk øger muligvis risikoen

Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udvikling af prostatakræft. Forskere ved ikke præcis hvorfor. Det har været foreslået, at det skyldes mælkens indhold af kalk, men det sætter andre studier spørgsmålstegn ved. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.

Læs mere om mælk og kræft:

Mælk og kræft

Overvægt øger sandsynligvis risikoen for fremskreden prostatakræft

Overvægtige mænd har sandsynligvis en øget risiko for at have prostatakræft i et mere fremskredent stadie på diagnosetidspunktet. Overvægt er den livsstilsfaktor, der er stærkest relateret til prostatakræft. De biologiske mekanismer bag denne sammenhæng er endnu ikke afklaret, men kønshormonproduktionen påvirkes af fedtvæv, hvilket kan være problematisk, da prostatakræft er afhængig af netop tilstedeværelse af det mandlige kønshormon testosteron.

Studier tyder desuden på, at overvægtige prostatakræftpatienter har en større sandsynlighed for at få et alvorligere sygdomsforløb med hyppigere tilbagefald af sygdommen, end normalvægtige patienter har.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Erhverv, kemikalier og mistanke om prostatakræft

En række erhvervspåvirkninger er under mistanke for at kunne være årsag til, at man udvikler prostatakræft.

Der er sandsynligvis øget risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man udsættes for arsen og uorganiske arsenforbindelser samt kadmium og kadmiumforbindelser. Disse metaller har været forbudt i Danmark de seneste cirka 20 år. Derudover øger røntgen- og gammastråling, insektmidlet malathion samt hvis man er ansat i gummiindustrien sandsynligvis risikoen for at udvikle prostatakræft.

Brandmænd har sandsynligvis øget risiko for prostatakræft (IARC 2A)

Det er dokumenteret, at brandmænd sandsynligvis har øget risiko for at udvikle kræft i prostata, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.

Visse plantebekæmpelsesmidler øger sandsynligvis risikoen 

Insektbekæmpelsesmidlet Malathion øger sandsynligvis risikoen (IARC 2A). 

Hvis man udsættes for bekæmpelsesmidler med indhold af glyfosat, øger det sandsynligvis risikoen for at udvikle prostatakræft. Dokumentationen for det omfatter primært erhvervsmæssig udsættelse. Der er ikke dokumentation for denne sammenhæng ved indtagelse gennem kosten. Glyfosat (Roundup®) er på verdensplan det mest brugte ukrudtsmiddel.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for prostatakræft

Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer. Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få prostatakræft.

Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen.

Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.

Genetisk rådgivning for prostatakræft

Det er som hovedregel endnu ikke muligt at tilbyde genetisk test for prostatakræft. Den eneste undtagelse er familier, hvor der findes arvelig bryst- og æggestokkræft, der skyldes en variation i de såkaldte BRCA1- og BRCA2-gener, som kan disponere til kræft. For mænd medfører variationer i disse gener en øget risiko for prostatakræft. Det gælder især ved ændringer i BRCA2-genet.

Genetisk analyse for BRCA1- og BRCA2-generne ved prostatakræft

Nogle kræftpatienter overvejer at få genetisk rådgivning, fordi de er bange for, at sygdommen er arvelig. Hvis du er bekymret for, om der er arvelig prostatakræft i din familie, kan du kontakte din egen læge for at få en henvisning til en genetisk afdeling.

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Ud fra skemaet laver man en risikovurdering.

Genetisk analyse består i, at man undersøger en blodprøve eller vævsprøve fra én i familien, som mistænkes for at have eller have haft prostatakræft, der arvelig. I dag er det kun muligt at tilbyde genetisk analyse af BRCA1 og BRCA2. Prøven bliver eventuelt gemt til genetisk analyse på et senere tidspunkt, da man ved, at arvelig prostatakræft kan skyldes en række andre gener (f.eks. HPC1, HPCX, HPC2, PCAP, RNAseL). Men det er endnu ikke muligt at tilbyde genetisk analyse af disse gener.

Hvis lægen finder en sygdomsdisponerende genvariant i f.eks. BRCA2-genet, kan raske slægtninge herefter blive tilbudt gentest for at se, om de har arvet genvarianten og dermed har en forøget risiko for prostatakræft. 

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

De kolesterolsænkende lægemidler, statiner, kan formentlig forbedre overlevelsen ved prostatakræft

En stor undersøgelse viser, at mænd med prostatakræft, som er i behandling med statiner, efter de har fået deres kræftdiagnose, har lavere risiko for at dø af prostatakræft end mænd, der ikke behandles med statiner.

Forklaringen er muligvis, at statiner kan hæmme kræftcellers vækst.

Der mangler endnu viden fra afprøvning i kliniske forsøg med kræftpatienter, før statiner kan tilbydes som supplerende behandling til kræftpatienter.

Statiner vil desuden kunne beskytte mænd i kirurgisk eller medicinsk kastrationsbehandling mod den øgede risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, som disse behandlinger typisk medfører.

Fysisk aktivitet og prostatakræft

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af prostatakræft. Mens nogle studier viser en positiv effekt af at dyrke motion, viser andre ingen tydelige effekter. En eventuel effekt ved at være fysisk aktivitet kan skyldes, at man så ikke er overvægtig. Forskere ved dog, at der ved fysisk aktivitet frigives såkaldte myokiner, som bl.a. stimulerer immunforsvaret og dermed kroppens forsvar mod kræft.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Man har tidligere ment, at tomater havde en beskyttende effekt ved prostatakræft

Nyere undersøgelser har dog ikke kunnet bekræfte den beskyttende virkning af tomater. Stoffet lycopen, som netop findes i tomater, har været undersøgt i relation til prostatakræft, men den eksisterende forskning har ikke kunne drage endelige konklusioner. Det er sandsynligvis sundt at lade tomater indgå i en varieret kost, men der er ikke tegn på, at det er specielt gavnligt at spise tomater i meget store mængder.

Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft – forsiden