Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af prostatakræft

Diagnosen prostatakræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden viser, at der er kræftceller til stede. Prostatakræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Din alder og dit generelle helbred spiller også en rolle. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Det var en lettelse at få diagnosen. Nu ved jeg, hvad jeg er oppe imod!

Jens, 55 år.

Det er forskelligt, hvordan kræft i blærehalskirtlen udvikler sig.

Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være lokaliseret til selve blærehalskirtlen, eller den kan have spredt til de nærmeste lymfeknuder eller til knoglerne. Kræften kan også have spredt sig til andre organer i kroppen, men det er i det tidlige stadie meget sjældent.

Om sygdommen har spredt sig eller ej har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Prostatakræft inddeles i flere stadier, og lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

Overvej fordele og ulemper ved undersøgelse og behandling

De fleste mænd med prostatakræft dør ikke af sygdommen, og samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for betydelige bivirkninger.

Derfor er det langt fra nødvendigt, at alle - specielt ældre mænd - får taget vævsprøver blot pga. et let forhøjet PSA-tal.

Man bør således altid opveje ulemperne med den mulige gevinst ved udredning og behandling.

Mand og kvinde, der taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er 

TNM-systemet anvendes internationalt til stadieinddeling af prostatakræft.

TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

  • T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
  • N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
  • M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)

Forkortelser i TNM-systemet for prostatakræft:

Tx og T0 Udbredningen af knuden (tumor) i dybden er så beskeden, at den ikke kan vurderes
T1 Knuden er så lille, at den ikke kan føles, men kun ses i et mikroskop
T2 Knuden kan føles og er begrænset til selve prostata
T3 Knuden er vokset igennem prostata
T4 Knuden er vokset ind i naboorganer (blærehals, endetarm, muskler, bækkenvæg)
N0 Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder
N1 Der er spredning uden for de nærmeste lymfeknuder
M0 Der er ingen metastaser
M1 Der er metastaser (spredning til knogler eller andre organer)

At få en kræftdiagnose er som at få sparket benene væk under sig og blive sendt ud på et oprørt hav! Angst, usikkerhed og bunker af spørgsmål rejser sig for både den syge og de pårørende og forude venter en lang række udfordringer og svære beslutninger.

Så hjælper det at kunne finde den rigtige information om sygdommen. Stil spørgsmål til de læger og sygeplejersker, du møder, og tal med andre patienter. Det hjælper!

Mand med prostatakræft
MR-scanning af prostata

MR-scanning vil i nær fremtid komme til at indgå tidligt i udredningen for prostatakræft. Indførelse af MR-scanning, før man får taget vævsprøver, vil betyde, at mange mænd kan undgå at skulle have taget vævsprøver, at få en unødvendig kræftdiagnose samt at blive overbehandlet med de efterfølgende bivirkninger.

MR-scanning af prostata bliver afrapporteret i et scorings-system kaldet PIRADS:

PIRADS 1-2 giver ikke mistanke om kræft, og der skal ikke ske yderligere.

PIRADS 3 giver typisk anledning til, at man i en periode bliver fulgt med PSA-målinger.

PIRADS 4-5 rejser mistanke om aggressive kræftforandringer, og det bliver anbefalet at tage vævsprøver

Gleason-score: System til vurdering af kræftknuden i prostata (T)

Gleason-score er et system, lægen bruger til at vurdere, hvor aggressivt kræften vil udvikle sig.

Når vævsprøverne fra prostata bliver undersøgt i mikroskop, får celleforandringerne en Gleason-score ud fra de syge kirtlers vækstmønster. Celleforandringer får i praksis fra 6-10 point, alt efter hvor udtalte forandringerne er.

Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig. Gleason-score 6 betragtes som regel som et slags forstadie til aggressiv sygdom.

Risikovurdering af mænd med prostatakræft

Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra:

  • Alder og den almene helbredstilstand
  • Hvor udbredt kræftknuden er (TNM stadieinddeling)
  • PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen i blodet)
  • Hvor aggressive kræftcellerne er (Gleason-score)

På baggrund af den samlede risikovurdering kan lægen vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig. 

Lav risiko

Man er i lavrisikogruppen, når PSA-tallet er mindre end 10 ng/ml, og Gleason-scoren er mindre end eller lig med 6, og kræftknuden er T1-T2a (knuden vurderes til at fylde halvdelen eller mindre af den ene side af prostata).

Mellem risiko

Man er i mellemrisikogruppen, når PSA-tallet er mellem 10 og 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er lig med 7, eller kræftknuden er højst T2b (knuden vurderes til at fylde mere end halvdelen af den ene side, men ikke begge sider af prostata).

Høj risiko

Man er i højrisikogruppen, når PSA-tallet er større end 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er mellem 8 og 10, eller kræftknuden er T2c eller mere (knuden vurderes til at fylde begge sider af prostata).

Stadieinddeling af kræft i lymfeknuderne omkring prostata (N)

Det er normalt, at mellem- og højrisikopatienter får fjernet lymfeknuderne omkring prostata i forbindelse med operation.

Kun i meget særlige tilfælde fjernes lymfeknuderne ved en kikkertoperation før strålebehandling. I stedet får man typisk også bestrålet området, hvor bækkenets lymfeknuder ligger.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve af lymfeknuderne med en tynd nål, hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelse viser, at lymfeknuderne er forstørrede.

Stadieinddeling af spredning til andre dele af kroppen (M)

Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen – spredning sker oftest til knoglerne. Som regel bliver man undersøgt ved en knogleskintigrafi, eventuelt suppleret med MR-scanning eller PET/CT-scanning.

Hvis kræften har spredt sig til knoglerne eller andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses og næsten fjernes med blandt andet hormonbehandling.

Læs mere om, hvordan man bestemmer stadiet for kræftsygdomme generelt:

Stadieinddeling

Reaktioner og følelser, når man får kræft

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også mulighederne for at få hjælp. Læs mere og få gode råd:

Reaktioner og følelser

Hvis du lige har fået kræft

Råd til pårørende

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Prostatakræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Patientforening for prostatakræftpatienter og deres pårørende:

PROPA


Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.