Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen prostatakræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden viser, at der er kræftceller til stede. Prostatakræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Din alder og dit generelle helbred spiller også en rolle. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Det var en lettelse at få diagnosen. Nu ved jeg, hvad jeg er oppe imod!
Jens, 55 år.
Det er forskelligt, hvordan kræft i blærehalskirtlen udvikler sig.
Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være lokaliseret til selve blærehalskirtlen, eller den kan have spredt til de nærmeste lymfeknuder eller til knoglerne. Kræften kan også have spredt sig til andre organer i kroppen, men det er i det tidlige stadie meget sjældent.
Om sygdommen har spredt sig eller ej har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Prostatakræft inddeles i flere stadier, og lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
De fleste mænd med prostatakræft dør ikke af sygdommen, og samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for betydelige bivirkninger.
Derfor er det langt fra nødvendigt, at alle - specielt ældre mænd - får taget vævsprøver blot pga. et let forhøjet PSA-tal.
Man bør således altid opveje ulemperne med den mulige gevinst ved udredning og behandling.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
TNM-systemet anvendes internationalt til stadieinddeling af prostatakræft.
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Tx og T0 | Udbredningen af knuden (tumor) i dybden er så beskeden, at den ikke kan vurderes |
T1 | Knuden er så lille, at den ikke kan føles, men kun ses i et mikroskop |
T2 | Knuden kan føles og er begrænset til selve prostata |
T3 | Knuden er vokset igennem prostata |
T4 | Knuden er vokset ind i naboorganer (blærehals, endetarm, muskler, bækkenvæg) |
N0 | Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder |
N1 | Der er spredning uden for de nærmeste lymfeknuder |
M0 | Der er ingen metastaser |
M1 | Der er metastaser (spredning til knogler eller andre organer) |
At få en kræftdiagnose er som at få sparket benene væk under sig og blive sendt ud på et oprørt hav! Angst, usikkerhed og bunker af spørgsmål rejser sig for både den syge og de pårørende og forude venter en lang række udfordringer og svære beslutninger.
Så hjælper det at kunne finde den rigtige information om sygdommen. Stil spørgsmål til de læger og sygeplejersker, du møder, og tal med andre patienter. Det hjælper!
Mand med prostatakræft
MR-scanning vil i nær fremtid komme til at indgå tidligt i udredningen for prostatakræft. Indførelse af MR-scanning, før man får taget vævsprøver, vil betyde, at mange mænd kan undgå at skulle have taget vævsprøver, at få en unødvendig kræftdiagnose samt at blive overbehandlet med de efterfølgende bivirkninger.
MR-scanning af prostata bliver afrapporteret i et scorings-system kaldet PIRADS:
PIRADS 1-2 giver ikke mistanke om kræft, og der skal ikke ske yderligere.
PIRADS 3 giver typisk anledning til, at man i en periode bliver fulgt med PSA-målinger.
PIRADS 4-5 rejser mistanke om aggressive kræftforandringer, og det bliver anbefalet at tage vævsprøver
Gleason-score er et system, lægen bruger til at vurdere, hvor aggressivt kræften vil udvikle sig.
Når vævsprøverne fra prostata bliver undersøgt i mikroskop, får celleforandringerne en Gleason-score ud fra de syge kirtlers vækstmønster. Celleforandringer får i praksis fra 6-10 point, alt efter hvor udtalte forandringerne er.
Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig. Gleason-score 6 betragtes som regel som et slags forstadie til aggressiv sygdom.
Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra:
På baggrund af den samlede risikovurdering kan lægen vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig.
Man er i lavrisikogruppen, når PSA-tallet er mindre end 10 ng/ml, og Gleason-scoren er mindre end eller lig med 6, og kræftknuden er T1-T2a (knuden vurderes til at fylde halvdelen eller mindre af den ene side af prostata).
Man er i mellemrisikogruppen, når PSA-tallet er mellem 10 og 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er lig med 7, eller kræftknuden er højst T2b (knuden vurderes til at fylde mere end halvdelen af den ene side, men ikke begge sider af prostata).
Man er i højrisikogruppen, når PSA-tallet er større end 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er mellem 8 og 10, eller kræftknuden er T2c eller mere (knuden vurderes til at fylde begge sider af prostata).
Det er normalt, at mellem- og højrisikopatienter får fjernet lymfeknuderne omkring prostata i forbindelse med operation.
Kun i meget særlige tilfælde fjernes lymfeknuderne ved en kikkertoperation før strålebehandling. I stedet får man typisk også bestrålet området, hvor bækkenets lymfeknuder ligger.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve af lymfeknuderne med en tynd nål, hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelse viser, at lymfeknuderne er forstørrede.
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen – spredning sker oftest til knoglerne. Som regel bliver man undersøgt ved en knogleskintigrafi, eventuelt suppleret med MR-scanning eller PET/CT-scanning.
Hvis kræften har spredt sig til knoglerne eller andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses og næsten fjernes med blandt andet hormonbehandling.
Læs mere om, hvordan man bestemmer stadiet for kræftsygdomme generelt:
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også mulighederne for at få hjælp. Læs mere og få gode råd:
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Prostatakræft' på cancerforum.
Patientforening for prostatakræftpatienter og deres pårørende: