Gå til sygdomsliste

Hvad er prostatakræft?

Prostatakræft er en ondartet knude i prostata (blærehalskirtlen), der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er ikke alle former for prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.

Her får du et kort overblik over prostatakræft med links til mere læsning:

Tværsnit af mandens underliv

Prostata eller blærehalskirtlen (farvet lilla på illustrationen) sidder lige under urinblæren. Prostata danner den væske, som ved udløsning transporterer sædcellerne.

Fakta om prostata

Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen og har form og størrelse som en lille kastanje. Prostata danner den sædvæske, som ved udløsning transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder. Læs mere:

Om prostata (blærehalskirtlen)

Hvorfor får nogle mænd prostatakræft?

Årsagen til prostatakræft er oftest ukendt. Men generelt har mænd, der har en vestlig livsstil, en øget risiko for at udvikle prostatakræft. Kost, overvægt, natarbejde, visse kemikalier, nogle stoffer i arbejdsmiljøet og arvelige forhold har muligvis en betydning for risikoen for at udvikle prostatakræft. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til prostatakræft 

Problemer med vandladningen og blod i sæden kan være tegn på prostatakræft

Der er sjældent nogle særlige symptomer forbundet med afgrænset og helbredelig prostatakræft. Symptomer som f.eks. vandladningsforstyrrelser og eventuelt urinvejsinfektion skyldes oftere en godartet forstørrelse af prostata.

Andre symptomer kan være smerter omkring endetarmen og i mellemkødet og eventuelt blod i sæden. Har sygdommen spredt sig til knoglerne i ryggen, kan man have vedvarende og oftest stærke smerter i f.eks. lænden. Læs mere:

Symptomer på prostatakræft

Flere får målt PSA

Antallet af mænd, der får stillet diagnosen er stigende - særligt i de seneste 20 år.

Det er dog ikke et udtryk for, at der er kommet mange flere tilfælde af sygdommen til. Det skyldes snarere, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet (Prostata Specifikt Antigen).

Undersøgelser ved prostatakræft

Ved mistanke om prostatakræft vil lægen føle på prostata med en finger i endetarmen (rektaleksploration). En blodprøve kan vise mængden af PSA – Prostata Specifikt Antigen – i blodet. PSA er et naturligt forekommende protein. Et højt PSA-tal behøver derfor ikke at skyldes prostatakræft, men kan også skyldes f.eks. betændelse i prostata eller i blæren.

Andre undersøgelser er ultralydsundersøgelse via endetarmen og eventuelt vævsprøver af prostata. Viser det sig, at der er kræft i prostata, kan en knoglescintigrafi og eventuelt en MR-scanning vise, om sygdommen har bredt sig uden for prostata.

Undersøgelser ved prostatakræft

En præcis diagnose er vigtig for valg af behandling

Det er forskelligt, hvordan kræft i blærehalskirtlen udvikler sig. Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være lokaliseret til selve blærehalskirtlen, eller den kan have spredt sig til de nærmeste lymfeknuder eller til knoglerne. Om sygdommen har spredt sig eller ej har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.

Prostatakræft inddeles i flere stadier, og lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig. Læs mere:

Diagnose og stadieinddeling af prostatakræft

Sreendump af video om prostatakræft med overlæge Michael Borre

Professor og overlæge Michael Borre fortæller i denne film om symptomer, undersøgelser og behandling af prostatakræft.

Flere behandlingsmuligheder ved prostatakræft

Prostatakræft kan behandles med operation, strålebehandling, hormonbehandling og kemoterapi.

Valg af behandling kræver nøje overvejelser og en grundig drøftelse mellem dig og din læge. Flere faktorer har betydning for valg af behandlingsform, f.eks. din alder og sundhedstilstand, hvor udbredt sygdommen er, samt en vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsformer. Nogle gange ser man tiden an og venter med at sætte behandlingen i gang. Læs mere:

Behandling for prostatakræft

Få gode råd til at tackle hverdagen med prostatakræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for kræft i prostata, og efter behandlingen er afsluttet. Forløbet afhænger først og fremmest af sygdommens sværhedsgrad.

Mange oplever at skulle leve med senfølger efter behandlingen. Få gode råd til, hvordan du tackler senfølger og læs om bl.a. træning, sexlivet efter kræft og kost:

At leve med prostatakræft

Opfølgning efter behandling for prostatakræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt et opfølgningsforløb på hospitalet eller hos egen læge. Opfølgningsforløbene foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at man ikke skal indlægges.

Opfølgningsforløbet afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling man har fået. Læs mere:

Opfølgning efter prostatakræft

Hvis sygdommen vender tilbage

Ved tilbagefald af prostatakræft er det ofte muligt at få tilbudt ny behandling. Behandlingen afhænger af symptomerne ved tilbagefaldet, og hvilken behandling man har fået tidligere. Læs mere:

Tilbagefald ved prostatakræft

Prostatakræft i tal

Omkring 4.500 mænd får hvert år konstateret prostatakræft. Sygdommen rammer sjældent personer under 50 år og er mere almindelig, jo ældre personen er.

Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Statistik om prostatakræft

Screening for prostatakræft

Man screener ikke for prostatakræft i Danmark, fordi der ikke findes en test, der er sikker nok.

Screening for prostatakræft

Mere viden om prostatakræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om sygdommen:

Links om prostatakræft

Cancerforum - online mødested

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende - f.eks. i gruppen 'prostatakræft' på Cancerforum.

Cancerforum


Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.