Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Den egentlige årsag til mavesækskræft er ukendt, men mavesækskræft ses oftere hos personer, der har bakterien Helicobacter pylori i mavesækken. Epstein Barr virus, nitrosaminer, overvægt, et højt alkoholforbrug og rygning øger også risikoen. I sjældne tilfælde skyldes sygdommen, at man er arveligt disponeret.
Antallet af personer, der får mavesækskræft, har været faldende igennem de sidste 50 år, især i den vestlige del af verden. Det kan skyldes, at mad i dag kan holde sig lang tid på køl, og man derfor ikke længere salter og ryger maden for at forlænge holdbarheden.
Igennem de senere år er hyppigheden af kræft i den øverste del af mavesækken (cardia) ved overgangen mellem spiserør og mavesæk dog steget. De medvirkende årsager til stigningen er den hyppigere forekomst af refluks-sygdom (gastroesophageal reflux disease, GERD) og overvægt.
Mavesækskræft forekommer mere end dobbelt så ofte hos mænd som hos kvinder. Risikoen for mavesækskræft stiger med alderen.
Bakterien Helicobacter pylori øger desuden risikoen for at få mavesår og mavekatar (kronisk gastritis). En kronisk infektion i mavesækken med bakterien øger risikoen for at udvikle mavesækskræft.
Helicobacter pylori er en bakterie, der lever i mavesækkens slimhinde hos en stor del af verdens befolkning, men i Danmark er antallet af infektioner faldende på grund af stadig bedre hygiejne. Infektionen kan behandles med en særlig kombination af antibiotika.
Ved mavesækskræft i tidligt stadium er det vigtigt, at du bliver behandlet for Helicobacter pylori, da behandling af bakterien kan nedsætte risikoen for en ny kræftknude i mavesækken med cirka 2/3. Risikoen bliver ikke fjernet helt, da andre faktorer også har betydning.
Mavesækskræft kan også skyldes en kronisk infektion med Epstein Barr virus. Akut infektion med EBV kan give kyssesyge (mononukleose). EBV er sat i forbindelse med forskellige former for kræft, herunder Burkitts lymfom, Hodgkin lymfom, kræft i næsesvælget, spytkirtlerne og i maven.
Næsten alle mennesker bliver på et tidspunkt smittet med EBV, men det er sjældent, at infektionen medfører, at man udvikler kræft.
EBV-induceret mavesækskræft adskiller sig fra andre former for mavesækskræft ved:
Der er ingen grund til at teste vævsprøver for EBV, da der ikke er udviklet en effektiv EBV-vaccine.
Læs mere om infektioner og kræft:
En teori er, at kræft i mavesækken i nogle tilfælde kan udvikle sig på grund af en kronisk irritation af mavesækkens slimhinde, som specielt i kombination med bakterien Helicobacter pylori kan medføre en betændelse i mavesækken. Især ved en saltholdig kost kan betændelsen udvikle sig til 'kronisk atrofisk gastritis'. Kronisk atrofisk gastritis betyder, at slimhinden begynder at forsvinde, og at cellerne udvikler forstadier til kræft.
Denne proces fremskyndes af en kost med højt indhold af nitrat, idet nitrat i mavesækken omdannes til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser under disse betingelser. Andre kræftfremkaldende forbindelser, som f.eks. tjærestoffer (polycykliske aromatiske hydrocarboner) kan også være involveret.
Kunstgødning kan give høje koncentrationer af nitrat i frugt og grøntsager og i grundvandet. Når man spiser disse grøntsager eller drikker vandet, kan nitrat ved hjælp af bakterier blive omdannet til nitrit.
Nitrat anvendes som konserveringsmiddel i f.eks. ost, kryddersild, brisling, bacon, spegeskinke og nitrit i f.eks. bacon, pølser, skinke og en række kødpålæg.
Nitrit kan i mave-tarmkanalen eller i selve maden danne nitrosaminer. Nitrosaminer giver en øget risiko for at udvikle mavesækskræft.
Et højt indtag af forarbejdet kød udgør sandsynligvis en risiko for at få mavesækskræft. Læs mere om forarbejdet kød og kræft:
Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser. Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Rygere har en øget risiko for en lang række kræftsygdomme, deriblandt mavesækskræft.
Hvis du ryger og samtidig har en infektion med bakterien Helicobacter pylori, er der øget risiko for at udvikle mavesækskræft. Læs mere om rygning og kræft:
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Efter et rygestop falder risikoen for mavesækskræft år for år. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis du vil holde op med at ryge.
Arbejdere i gummiindustrien har en dokumenteret øget risiko for at udvikle mavesækskræft.
Kemiske blyforbindelser, som f.eks. blyfarver anvendt i industrien, og asbest øger sandsynligvis risikoen for at udvikle mavesækskræft. Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Forskning viser, at alkohol øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken, hvis man indtager mere end tre genstande om dagen.
Om der er en øget risiko ved et lavere indtag af alkohol er endnu usikkert. Læs mere om alkohol og kræft:
Et højt indtag af salt, herunder saltede fødevarer, er sandsynligvis en risikofaktor for at udvikle mavesækskræft.
Derudover tyder noget forskning på, at det også øger risikoen for mavesækskræft, hvis man spiser store mængder grillede og røgede fødevarer. Det skyldes formentligt tjærestoffer, kaldet Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), der kan dannes ved madlavning, specielt ved grillstegning, røgning og tørring. Forskningen er dog endnu ikke så klar som i forhold til salt.
Den nyeste forskning viser, at der sandsynligvis er sammenhæng mellem overvægt og risikoen for udvikling af mavesækskræft.
Personer med overvægt (BMI større end 25) har en højere risiko for at udvikle kræft i den øverste del af mavesækken (cardia) ved overgangen mellem spiserør og mavesæk. Risikoen er højere, jo mere overvægt man har. Læs mere om overvægt og kræft:
Det er meget sjældent, at kræft i mavesækken er arvelig. Der kan være mistanke om, at mavesækskræft er arvelig i de sjældne tilfælde, hvor der i familien er:
Nære slægtninge kan deles op i 'førstegradsslægtninge' og 'andengradsslægtninge'. Førstegradsslægtninge er ens forældre, børn og søskende. Andengradsslægtninge er bedsteforældre, moster, morbror, faster, farbror, niecer og nevøer.
Det gælder for familier med:
Hvis du har mistanke om, at der forekommer arvelig kræft i familien, kan du bede din praktiserende læge om en henvisning til genetisk rådgivning.
Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen.
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke fregner på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
En kost, som er rig på frugt, beskytter muligvis mod udvikling af mavesækskræft. Også fysisk aktivitet beskytter muligvis mod udvikling af mavesækskræft, men primært i den øverste del af mavesækken (cardia). Læs mere om fysisk aktivitet:
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.