Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ioniserende stråling

En gennemsnitsdansker udsættes kun for meget små doser ioniserende (radioaktiv) stråling igennem livet, så risikoen for at få kræft af ioniserende stråler er meget lille.

Ioniserende (radioaktive) stråler er f.eks.:

Gammastråler fra radioaktivt materiale
Kosmiske stråler fra verdensrummet
Gasarten radon
Røntgenstråler

Ioniserende stråler kort fortalt

Når ioniserende stråler kommer ind i mennesket, omdanner de atomer eller molekyler i det væv, som strålerne passerer, til ioner. En ion er et elektrisk ladet atom/molekyle. De ioniserende stråler påvirker cellernes arvemateriale (DNA), og dermed kan de medvirke til, at man udvikler kræft. Det er dog meget sjældent, at man får kræft efter at have været udsat for ioniserende stråling.

Forskellige former for ioniserende stråler

De forskellige former for ioniserende stråler kan deles i to kategorier: Den naturlige baggrundsstråling, som alle mennesker er udsat for, og som man ikke kan undgå, og menneskeskabt stråling, som er stråling, man bliver udsat for f.eks. på grund af behandling.

Alle er udsat for ioniserende stråler

Alle danskere er udsat for ioniserende stråler i hverdagen. Men i gennemsnit udsættes hver enkelt dansker kun for meget små doser ioniserende stråler. Det betyder, at risikoen for at få kræft, fordi man har været udsat for ioniserende stråler, er meget lille.

På årsbasis bliver en gennemsnitsdansker udsat for en dosis på ca. 4 mSv. Heraf er ca. 74 % naturlig baggrundsstråling og kun 26 % menneskeskabt stråling.

Figuren viser fordelingen af den dosis på cirka 4 mSv, som en gennemsnitsdansker udsættes for årligt. Betegnelsen millisievert – forkortet mSv – bruges som måleenhed for stråledosis.

Den naturlige baggrundsstråling

Den naturlige baggrundsstråling kommer primært fra radon (2/3 af den samlede naturlige baggrundsstråling) og ellers fra kosmisk stråling fra verdensrummet, gammastråling fra undergrund og byggematerialer og naturligt forekommende radioaktive stoffer i fødevarerne. Læs mere:

Radon

Kosmisk stråling

Den menneskeskabte stråling

Den menneskeskabte stråling stammer hovedsageligt fra stråling i forbindelse med undersøgelser på hospitalet, som f.eks. røntgen- og CT-scanninger og strålebehandling.

Risikoen for at få kræft

Når man udsættes for ioniserende stråler, vil man have en øget risiko for at udvikle stort set alle former for kræft. Hvor stor risikoen er afhænger af, hvor stor en stråledosis man udsættes for, og hvilken del af kroppen der bliver strålebehandlet. Stråledosis skal være af en vis størrelse, før man kan måle på risikoen, og derfor kan det være svært at sige noget om risikoen ved de enkelte former for ioniserende stråler.

De fleste kræftformer, som opstår, fordi man er blevet udsat for ioniserende stråler, udvikler sig langsomt, så man vil ofte først få symptomer 15-20 år efter, at kræften reelt er opstået.

Nogle kræftformer udvikler sig dog hurtigt, blandt andet leukæmi og skjoldbruskkirtelkræft. Det skyldes, at knoglemarven og skjoldbruskkirtlen er særligt følsomme over for høje doser af ioniserende stråler.