Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
CT-kolografi (CT-scanning af tyktarmen)
En CT-kolografi er en røntgenundersøgelse af tyktarmen, som udføres ved hjælp af CT-scanning. Lige inden scanningen fyldes tarmen med luft. Undersøgelsen giver billeder fra indersiden af tarmen.
En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Med en moderne CT-scanner kan lægen (radiologen) scanne hele maveregionen på 20 sekunder eller hurtigere og få snitbilleder på 1-2 millimeters tykkelse.
En patient på vej ind i CT-scanneren.
Snitbillederne omdannes ved hjælp af digital billedbehandling til tredimensionelle billeder af hele tyktarmen:
Ud fra CT-scanningens snitbilleder (første billede) kan radiologen danne et tredimensionelt oversigtsbillede af hele tyktarmen (andet billede).
En CT-kolografi kaldes også for en virtuel kikkertundersøgelse, fordi undersøgelsen giver billeder fra indersiden af tarmen, der ligner det, lægen kan se ved en kikkertundersøgelse (koloskopi).
CT-kolografi hvis en almindelig kikkertundersøgelse af tarmen ikke er mulig
Man kan få lavet en CT-kolografi, hvis man har symptomer på tarmkræft i form af ændringer eller blod i afføringen. Undersøgelsen bruges også til at screene for tarmkræft, hvis en afføringsprøve viser, at afføringen indeholder skjult blod.
Hvis man har symptomer på tarmkræft, er første valg en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Imidlertid vil det hos 10-15 pct. af patienterne ikke være nok med en kikkertundersøgelse. Det skyldes for det meste, at det ikke altid er muligt at nå hele vejen igennem tyktarmen med en kikkertundersøgelse. Det kan f.eks. være, hvis tarmen er for snoet, eller hvis undersøgelsen udløser for mange smerter.
I de tilfælde kan en CT-kolografi bruges som supplerende undersøgelse for at få undersøgt hele tyktarmen.
CT-kolografien kan udføres umiddelbart efter en kikkertundersøgelse (koloskopi). Man kan også bruge CT-kolografi som den første undersøgelse, især hvis der tidligere har været forsøgt en kikkertundersøgelse, hvor det var meget vanskeligt eller smertefuldt at gennemføre undersøgelsen.
Sådan foregår en CT-kolografi
Før undersøgelsen skal tarmen være tom, og derfor skal man udrenses på samme måde som før en kikkertundersøgelse (koloskopi). Et døgn før undersøgelsen må man kun indtage flydende kost, og man får et kraftigt virkende afføringsmiddel.
Lige inden selve scanningen fyldes tarmen med luft gennem et lille plasticrør, som lægges op i endetarmen. Tarmen fyldes enten med almindelig luft eller kuldioxid. Luft pumpes ind med en lille ballon. Kuldioxiden gives via en pumpe, som samtidig måler trykket i tarmen.
Herefter får man lavet selve CT-scanningen først liggende på ryggen og bagefter på maven. Selve scanningen tager cirka 1 minut.
Nogle føler ubehag ved undersøgelsen
Udrensningen kan føles ubehagelig på grund af mange toiletbesøg. Udspilingen af tarmen med luft kan også føles ubehagelig. Maven føles meget spændt, og det kan gøre lidt ondt, men det går over, når scanningen er færdig, og trykket tages af.
I nogle tilfælde gør det ondt, hvis tarmen trækker sig sammen, når den fyldes med luft. Dette kan afhjælpes med en indsprøjtning med medicin, som får tarmen til at slappe af.
Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse (koloskopi)
Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse (koloskopi). Lægen kan her direkte se tarmslimhinden og eventuelle forandringer, f.eks. polypper og svulster og samtidig tage en vævsprøve (biopsi).
Ved en CT-kolografi er billedet af tarmslimhinden, polypper og svulster også godt, men der er ikke mulighed for at tage en vævsprøve. Derfor foretrækkes kikkertundersøgelsen i nogle lande. I de tilfælde hvor en kikkertundersøgelse ikke kan gennemføres, er en CT-kolografi et godt alternativ.
En CT-kolografi kan påvise tarmkræft eller polypper i tyktarmen
Polypper på 1 cm eller større kan indeholde områder med kræftceller eller forstadier til kræft. Polypper menes også at kunne udvikle sig til tarmkræft i løbet af en lang årrække, formentlig 10 år eller mere.
Hvis CT-kolografien viser, at man har tarmkræft, vil man blive tilbudt en operation, hvor man får fjernet det pågældende stykke tyktarm.
Hvis CT-kolografien finder en polyp på 1 cm eller mere, får man den fjernet ved en kikkertundersøgelse. Har man mindre polypper, vil man som regel blive tilbudt en kontrolundersøgelse efter et par år for at se, om polypperne har ændret sig.
Hvis udrensningen af tarmen ikke er fuldstændig, kan rester af afføring ligne polypper. Dette kan give såkaldte falsk positive svar, hvor billederne tolkes som polypper, som i virkeligheden ikke er der. Her kan en indsprøjtning med kontraststof hjælpe til at skelne mellem polypper og afføring.
Fortæl om dine allergier
Det er vigtigt, at man fortæller den henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling, hvis man tidligere er blevet behandlet med medicin for en bivirkning efter at have fået kontraststof. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man har ubehandlet allergi eller astma.
Meget lille risiko for at reagere på kontraststoffet
Mange oplever en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden, mens kontraststoffet bliver sprøjtet ind.
Der er en meget lille risiko for, at man reagerer på kontraststoffet. En hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) er langt det hyppigste. Rigtige allergiske reaktioner forekommer næsten ikke.
Der er få risici ved CT-kolografi
I og med at tarmen blæses op under undersøgelsen, er der en meget lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Ved at anvende en pumpe, som samtidig måler trykket i tarmen, er risikoen for, at der går hul på tarmen formentlig næsten nul.
Ved CT-scanningen bliver man udsat for røntgenstråling, som øger risikoen for at pådrage sig en kræftsygdom en lille smule. På grund af den store kontrast mellem luften i tarmen og det omgivende væv, kan CT-scanningen udføres med meget lavere stråledosis end en almindelig CT-scanning. Det er oftest ældre mennesker, som undersøges med CT-kolografi, og de har en langt mindre risiko for at udvikle kræft end yngre personer (dvs. personer under 40 år inklusive børn) efter at have været udsat for røntgenstråler.
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er således meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen. Især fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
Fordele og ulemper ved CT-kolografi
Fordelen ved CT-kolografi er, at det er en hurtig, nem og næsten smertefri undersøgelse. De fleste synes, at den mest ubehagelige del af undersøgelsen er udrensningen.
En ulempe er, at det kan blive nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse efter CT-kolografien. Det kan være for at fjerne polypper, der er blevet fundet. Mange patienter foretrækker CT-kolografien, da den opleves som mindst ubehagelig. Man skal i den forbindelse huske, at det er kun ved en lille andel af de patienter, der bliver undersøgt, at lægen ser forandringer, der skal biopteres.