Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis din læge har mistanke om, at du kan have brystkræft, får du tilbudt en klinisk mammografi. Det er en grundig undersøgelse af bryst og armhuler, der kan afsløre selv små forandringer.
Klinisk mammografi er en grundig undersøgelse af brystet, der som regel består af:
Ved en mammografi bliver brystet fotograferet fra flere vinkler.
Røntgenbillede af brystvæv, hvor kræftknuden ses inde i firkanten.
Ved en mammografi får du taget røntgenbilleder fra tre forskellige vinkler.
Undersøgelsen kan også blive suppleret med en 'snitbillede-mammografi' (såkaldt tomosyntese), eller 'kontrast mammografi', som er en ny form for mammografi, hvor der sprøjtes jodholdig kontrastvæske ind i blodbanen for bedre at kunne se kræftknuden.
Mammografien kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.
Billedet viser en mammografi med tomosyntese, hvor kræftknuden træder frem i det markerede område.
Hvis mammografi viser en knude, vil man i nogle tilfælde få foretaget en såkaldt tomosyntese.
Tomosyntese er en teknik, der giver 3-dimensionelle billeder. Ved at tage millimetertynde snitbilleder af brystet, er det nemmere at se knudens afgrænsning. Denne metode er også velegnet til at undersøge kvinder, der har tæt kirtelvæv i brystet.
Lægerne bruger undersøgelsen som supplement til den almindelige mammografi.
Tomosyntese bliver også brugt til at undersøge nogle af de kvinder, som ikke har tegn på brystkræft, men som kan have øget risiko for at få brystkræft. Det kan f.eks. være, at familiens sygehistorie kan give lægerne mistanke om, at der kan være tale om arvelig brystkræft.
Lægen ser også efter, om der er hud- eller brystvorteforandringer og føler også begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder. Armhulerne bliver også undersøgt for, om lymfeknuderne er hævede.
Den kliniske mammografi suppleres ofte med en ultralydsscanning, hvor brystet og armhulen også bliver undersøgt ved hjælp af lydbølger.
Læs mere om ultralydsscanning generelt:
Hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelsen viser en knude eller andet, der tyder på kræft, får du taget en celle- eller vævsprøve (biopsi).
Prøven vil oftest blive foretaget under en ultralydsscanning af brystet, men hvis forandringerne kun kan ses på mammografi, vil man få en røntgenvejledt (stereotaktisk) biopsi.
Nogle kvinder oplever dette som ubehageligt. Men det gør som regel ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
Celle- eller vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop og kan vise, om der er tale om kræft eller forstadier til brystkræft.
Nogle gange kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan stille en sikker diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Knuden bliver derefter undersøgt i mikroskop. Læs mere:
Der kan gå op til en uge, før du får resultatet af celle- eller vævsprøven.
Hvis prøven viser, at der er kræftceller til stede, skal du have flere undersøgelser, der bl.a. kan vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først når den endelige diagnose foreligger, kan man få tilbudt den bedst egnede behandling.
Prøven kan selvfølgelig også vise, at der er tale om godartede forandringer. Hvis der er tale om en godartet knude, vil den i nogle tilfælde blive opereret væk, men de fleste godartede forandringer kræver ingen behandling.
Alle kvinder både med og uden implantater bliver undersøgt på samme måde, hvor lægen mærker brysterne efter, og mammografien suppleres med ultralydsscanning. Lægen tager muligvis også en vævsprøve med en nål.
Der findes ikke klinikker eller hospitaler, som har specialiseret sig i at undersøge kvinder med brystimplantater, men erfaringen er generelt størst på brystcentrene på regionernes hospitaler.
I meget sjældne tilfælde er det rapporteret, at implantater kan være bristet i forbindelse en mammografi. Der er dog ingen kendte tilfælde i Danmark, hvor mammografi har været årsag til implantatbrist.
Hvis du alligevel er bekymret for, at det skal ske, kan du tale med personalet på hospitalet om det.
Systematisk selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi. Men det kan være en god idé at kende sit bryst og vide, hvordan det føles. På den måde er det lettere at opdage eventuelle forandringer.
Sidst ændret:13.07.2021
Screeningchef, overlæge Ilse Vejborg, formand DBCG´s billeddiagnostiske udvalg
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17