- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Undersøgelser for kræft
- Scanning, røntgen og ultralyd
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Scanning, røntgen og ultralyd
Lægen bruger scanninger og billedundersøgelser af kroppen, for at undersøge en mistanke om kræft og til at planlægge et behandlingsforløb.
Hvis der er mistanke om kræft, kan scanninger og røntgenundersøgelser som f.eks. CT-, MR- og PET/CT-scanninger vise:
- Om der er en kræftknude
- Hvor stor knuden er
- Hvor i kroppen, den er placeret
Dette er vigtige informationer, når lægen skal vurdere, om det er muligt at operere kræften væk.
Scanninger og billedundersøgelser bruges også, når lægen skal vurdere om behandlingen (f.eks. kemoterapi) virker efter hensigten. Her kan du læse mere om de forskellige undersøgelser.
Hvis lægen har mistanke om kræft, får langt de fleste foretaget en eller flere scanninger eller røntgenundersøgelser.
CT-kolografi – scanning af tyktarmen
En CT – kolografi er en røntgenundersøgelse af tyktarmen. Undersøgelsen giver billeder af tarmens indre og kan vise, om der er tarmkræft eller polypper i tyktarmen. Læs mere:
CT-scanning
CT-scanneren giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. Læs mere:
CT-urografi – røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje
CT-urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren på et røntgenbillede. Læs mere:
DEXA-scanning
Nogle typer kræftbehandling kan øge risikoen for knogleskørhed (osteoporose). En DEXA-scanning kan måle knoglernes mineralindhold og knogletæthed. Ud fra den kan lægen vurdere risikoen for knoglebrud. Læs mere:
Mammografi – røntgenundersøgelse af brystet
En mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan afsløre, om der er knuder i brystet. Læs mere om undersøgelsen:
MR-scanning af brystet
MR-scanning kan vise et detaljere billede af brystet og bruges supplement til mammografi. Læs mere:
MR-scanning
Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet, kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. Læs mere:
PET/CT-scanning
PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor man i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. Læs mere om undersøgelsen:
Røntgenundersøgelse
Røntgenfotografering er en gennemlysning af kroppen, der gør det muligt at opdage mange forskellige kræftformer. Læs mere:
Skintigrafi
Skintigrafiske undersøgelser er funktionsundersøgelser, der kan give oplysninger om de forskellige organers funktion. Læs mere om undersøgelsen:
Ultralydsscanning af brystet
Ultralydsscanning af brystet er særligt velegnet til at undersøge kvinder med meget kirtelvæv i brystet. Læs mere:
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning er velegnet til at påvise kræftknuder og til at kontrollere størrelsen af disse under behandling. Læs mere om undersøgelsen: