- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Undersøgelser for kræft
- Kikkertundersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kikkertundersøgelser
Kikkertundersøgelser (endoskopier) kan vise, om der kræft i f.eks. mavesæk, spiserør, tarm, blære, lunger og luftveje. Gennem kikkerten kan lægen tage vævsprøver eller helt fjerne små kræftknuder.
Kikkertundersøgelse kaldes også endoskopi. Et endoskop er en tynd, bøjelig kikkertslange, som føres ind i kroppens naturlige åbninger, f.eks. gennem spiserøret.
Gennem kikkerten (endoskopet) kan lægen bl.a. se nærmere på kræftknuden, tage vævsprøver og eventuelt helt fjerne mindre knuder. Nogle kikkerter har også ultralyd, så lægen kan foretage en indvendig scanning af kroppens organer.
Læs om de enkelte kikkertundersøgelser:
Generelt om kikkertundersøgelser
I endoskopet er der indbygget kanaler til lys, kikkert, sug og en stålwire med en lille tang i enden til at tage vævsprøver samt fjerne små knuder. Læs mere:
Bronkoskopi - undersøgelse af bronkier og lunger
Med et bronkoskop kan lægen systematisk efterse luftrør, bronkier og lunger og tage vævsprøver fra forandringer, som kræver nærmere undersøgelse i mikroskop. Læs mere:
Endoskopisk ultralydsundersøgelse
Endoskopisk ultralyd (EUS) er en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning. Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af endoskopet kan lægen lave en indvendig scanning af organerne.
Gastroskopi - undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm
Ved en gastroskopi får man undersøgt spiserør, mavesæk og tolvfingertarm med en lang, bøjelig kikkert med lys i. Læs mere:
Koloskopi - undersøgelse af tarmene
En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen:
Laparoskopisk ultralydsundersøgelse
Ved en laparoskopisk ultralydsundersøgelse fører lægen et lille rør ind ved navlen og herigennem en lille ultralydsscanner, som kan scanne f.eks. lever, bugspytkirtel og mavesæk.