- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Undersøgelser for kræft
- Scanning, røntgen og ultralyd
- CT-urografi - scanning af nyrer og urinveje
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
CT-urografi (scanning af nyrer og urinveje)
CT-urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren. CT-urografi bruges bl.a. til undersøgelse for blod i urinen og smerter i lænden og flanken.
CT-scanneren kan tage detaljerede røntgenfotografier af kroppens indre.
Undersøgelse med scanning af urinvejene
En CT-urografi bruges især til undersøgelse for blod i urinen (hæmaturi) eller til undersøgelse af problemer i urinvejene, f.eks. efter operation.
Hos nogle få er det nødvendigt også at få lavet en MR-urografi og/eller at få taget en ultralydsvejledt biopsi.
Selvom lægen kan se nyrerne, urinlederne og blæren kan ses ved CT-urografien, skal man også have taget en kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren.
Rødfarvning af urinen behøver ikke skyldes blod eller betyde, at man har kræft. Det kan skyldes stor indtagelse af rødbeder, indtagelse af medicin, nyresygdom eller sportsaktivitet (f.eks. maratonløb).
Blod i urinen inddeles i to grupper:
- Blod som man kan se med det blotte øje (makroskopisk hæmaturi)
- Blod der kun kan ses ved hjælp af et mikroskop (mikroskopisk hæmaturi)
Hvis man får konstateret mikroskopisk hæmaturi, er der en meget lille risiko for, at man har kræft og i så fald er det i blæren. Hos den slags patienter er det ikke nødvendigt at lave en CT-urografi. I stedet vil man få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Ved CT-urografi skal man igennem to CT-scanninger
Først en scanning uden kontrast og derefter en med kontrast. Denne del af undersøgelsen kaldes CT-urografi.
Sådan foregår undersøgelsen
Man lægger sig på lejet og bliver skannet fra mellemgulvet til kønsbenet. Derefter får man kontraststof i en blodåre i armen. Hvis ens nyrefunktion er normal, vil der efter 10 minutter være udskilt så meget kontraststof, at man kan blive scannet igen anden gang og få et samlet billede af urinlederere og blæren. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at blive scannet en tredje gang.
Det er vigtigt, at kvinder fortæller den læge, der henviser til undersøgelsen, om der er mulighed for, at de kan være gravide.
Hvis man har lav nyrefunktion
Hvis man har symptomer på nedsat nyrefunktion, skal man have kontrolleret nyrefunktionen med en blodprøve inden CT-urografien via den henvisende læge.
Hvis man har lav nyrefunktion, kan det være, at man ikke udskiller kontraststoffet hurtigt nok til, at CT-urografien kan anvendes.
Hvis man har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen i en periode blive dårligere på grund af kontraststoffet. For at undgå dette vil man blive bedt om at drikke rigeligt med vand.
Fortæl om dine allergier
Det er vigtigt, at man fortæller den henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling, hvis man tidligere er blevet behandlet med medicin for en bivirkning efter at have fået kontraststof. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man har ubehandlet allergi eller astma.
Bivirkninger til CT-urografi
Mange oplever en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden, mens kontraststoffet bliver sprøjtet ind.
Der er en meget lille risiko for, at man reagerer på kontraststoffet. En hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) er langt det hyppigste. Rigtige allergiske reaktioner forekommer næsten ikke.
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen, fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
Her er en person på vej ind i CT-scanneren
Efter undersøgelsen
Billederne bliver gennemgået af en speciallæge, som sammenfatter en skriftlig beskrivelse af, hvad man ser på billederne.
Du får svar på undersøgelsen af en læge fra den afdeling, der har bestilt CT-urografien.
Forskel på CT-scanning og CT-urografi
CT-scanning af urinvejene bruges til at diagnosticere og kontrollere sten i urinvejene. Ved en CT-scanning af urinvejene får man i modsætning til ved en CT-urografi ikke noget kontraststof.
Læs alt om undersøgelser for kræft:
Sidst ændret:28.09.2017
Klinisk professor Henrik S. Thomsen
Kvalitetskoordinator Helle Baadsgaard Kaulberg