Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Gynækologisk undersøgelse
En gynækologisk undersøgelse er en undersøgelse af kvindens underliv. Undersøgelsen foregår hos din egen læge eller hos en gynækologisk speciallæge.
Man kan få foretaget en gynækologisk undersøgelse af flere årsager:
- Som led i en almindelig lægeundersøgelse
- Ved graviditet
- Ved rådgivning om prævention
- For at få tage en celleprøve, som kan afsløre, om man har forstadier til kræft i livmoderhalsen
- Hvis man har symptomer fra underlivet
- Som led i kontrol efter operation eller anden behandling af sygdom i underlivet
Inden undersøgelsen
Inden den gynækologiske undersøgelse vil lægen spørge til, om du har symptomer fra underlivet samt forklare dig, hvordan undersøgelsen foregår.
Man skal have sine trusser af, men det er ikke nødvendigt at tage tøjet af overkroppen. Det er en god idé at tage en lang bluse på hjemmefra for ikke at føle sig så bar.
Du skal så vidt muligt have tømt blæren inden undersøgelsen.
Hvis du skal have taget celleprøve fra livmoderhalsen, må du helst ikke have menstruation.
Tegningen viser, hvordan man skal ligge på det gynækologiske leje
Hvordan foregår undersøgelsen?
Man ligger på et gynækologisk leje, som består af en briks med benstøtter. Benstøtterne kan være bøjler til fødderne/knæhaserne eller benholdere, som understøtter underbenene.
Under den gynækologiske undersøgelse vil der ofte være en sygeplejerske eller en lægesekretær til stede. Hvis lægen underviser en studerende, skal du først give tilladelse til, at den studerende overværer undersøgelsen. Hvis undersøgelsen foregår på hospitalet kan du blive spurgt om, om den studerende må udføre undersøgelsen under vejledning af lægen.
Selve den gynækologiske undersøgelse består af to dele:
- Inspektion - lægen ser på de ydre kønsorganer, skeden og livmoderhalsen
- Eksploration - lægen føler på de indvendige kønsorganer, dvs. livmoder, æggeledere og æggestokke
Lægen bruger forskellige instrumenter i den gynækologiske undersøgelse.
Inspektion
Lægen begynder med inspektion og undersøger de ydre kønsorganer. Kønslæberne skilles forsigtigt ad, og det første instrument kan føres ind. Herefter indføres det andet instrument, som bliver brugt til at løfte den øverste del af skeden op.
Nu kan lægen se livmoderhalsen. Hvis underlivsorganerne er fjernet ved en tidligere operation, kan lægen se toppen af den lukkede skede.
Hvis den gynækologiske undersøgelse udføres som led i opfølgning efter operation eller strålebehandling for en kræftsygdom, kontrollerer lægen, at der ikke er forandringer i skedetoppen eller på livmoderhalsen, som kan være tegn på tilbagefald af kræftsygdommen.
Efter at have set på livmoderhalsen tager lægen eventuelt en celleprøve fra livmoderhalsen. Celleprøven kaldes også for ’smear’ og tages som led i screening for livmoderhalskræft. Celleprøven kan vise, om der er mistanke om celleforandringer, som skal undersøges nærmere.
En inspektion, hvor lægen anvender et speculum og en depressor til at åbne skeden med.
Eksploration
Når inspektionen er færdig, fjerner lægen instrumenterne og foretager en eksploration, som er den indvendige undersøgelse.
Lægen tager creme på handsken og fører forsigtigt to fingre ind i skeden. Den anden hånd lægges fladt på den nederste del af maven.
Den indvendige hånds fingre placeres bag livmoderhalsen. Lægen kan nu fatte om livmoderen mellem sine hænder og vurdere, hvordan den ligger, dens form, størrelse og bevægelighed.
Lægen noterer sig også, om patienten oplever ubehag, ømhed eller smerter under undersøgelsen.
På samme måde føler lægen efter æggestokkene og æggelederne på begge sider af livmoderen. Der kan eventuelt føles cyster eller knuder på æggestokkene.
Undersøgelsen er mindst ubehagelig, hvis du slapper godt af. Du skal sige til, hvis du er øm, eller det gør ondt.
En eksploration, hvor lægen bl.a. føler på livmoderen.
Læs mere om gynækologisk undersøgelse for de forskellige sygdomme
Den gynækologiske undersøgelse kan også omfatte:
- Rektovaginal eksploration
- Ultralyd
- Kolposkopi
- Endometriesug
Rektovaginal eksploration
I enkelte tilfælde vil lægen også lave en såkaldt rektovaginal eksploration. Her placerer lægen forsigtigt en finger i skeden og en finger i endetarmen og lægger den anden hånd på den nederste del af maven.
Undersøgelsen giver de bedste muligheder for at vurdere eventuelle knuder, eller om der er noget, der fylder bagtil i bækkenet og på bækkenvæggen. Ved kontrol efter behandling for kræft i underlivet er rektovaginal eksploration ofte den bedste undersøgelse.
Ultralyd
Hvis du bliver undersøgt af en gynækologisk speciallæge, vil han eller hun ofte også lave en ultralydsscanning for at vurdere slimhinden inde i livmoderen og se efter, om der er cyster eller knuder på æggestokkene. Ved ultralydsscanningen kan det også ses, om der er væske i bughulen.
Ultralydsscanning foregår gennem skeden, og du vil selv kunne følge med i undersøgelsen på skærmen.
En kolposkopi, hvor lægen kigger på livmoderhalsens overflade gennem et slags forstørrelsesglas.
Kolposkopi
Den gynækologiske undersøgelse kan også udvides med kolposkopi. Det er en undersøgelse med en slags kikkert, som forstørrer billedet 10-20 gange.
Ved hjælp af kolposkopet kan lægen bedre se, om der er forandringer i slimhinden i forhold til de ydre kønsorganer, i skeden eller på livmoderhalsen. Undersøgelse bliver især anvendt ved celleforandringer på livmoderhalsen.
Det gør ikke ondt at få foretaget en kolposkopi, og vævsprøver fra livmoderhalsen kan normalt også foretages uden væsentligt ubehag.
Endometriesug
Hvis du har haft blødningsforstyrrelser, kan undersøgelsen suppleres med en vævsprøve fra slimhinden i selve livmoderen. Det foregår ved, at man indfører et lille plastikrør i livmoderen og suger en lille smule af slimhinden ud med en slags sprøjte. Udsugningen giver en menstruationslignende smerte, men det tager kun cirka 10 sekunder at tage vævsprøven. Hvis du på forhånd har aftalt med gynækologen, at der skal foretages en vævsprøve fra livmoderen, kan du tage 2 tabletter ibuprofen à 200 mg samt 2 tabletter Panodil à 500 mg cirka 1 time inden undersøgelsen.
Alle celle- og vævsprøver bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse.
Er en gynækologisk undersøgelse ubehagelig?
At få foretaget en gynækologisk undersøgelse kan for nogle være grænseoverskridende og for andre være forbundet med et vist ubehag, men det gør normalt ikke ondt. Ved betændelse i underlivet kan det dog godt gøre ondt.
Hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, er det vigtig at fortælle lægen om det inden undersøgelsen. Du må gerne have en pårørende med til undersøgelsen.
I tilfælde, hvor der er behov for at tage vævsprøver fra livmoderhalsen eller sug fra slimhinden i selve livmoderen, kan lægen, hvis du ønsker det, lægge en lokalbedøvelse.
Efter undersøgelsen
For at undgå svimmelhed, når du skal ned fra lejet igen, er det en god idé at sætte sig lidt på kanten af briksen, inden du rejser dig op.
Inden du går hjem, aftaler du med lægen, hvordan du får svar på eventuelle vævsprøver. Det kan også være, der er behov for andre undersøgelser, som lægen så vil informere om.