- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Tyktarmskræft
- Hvad er tyktarmskræft?
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er tyktarmskræft (kræft i tyktarmen)?
Tyktarmskræft er en kræftform, der opstår af slimhindecellerne i tyktarmen. Sygdommen kaldes også kræft i tyktarmen, coloncancer eller cancercoli. Alle personer i alderen 50-74 år bliver tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år.
Her får du et kort overblik over tyktarmskræft med links til mere viden:
Tyktarmen er farvet lyserød på tegningen. Gennem tyndtarmen optager kroppen næringsstoffer fra maden. Tyktarmen er fortsættelsen af tyndtarmen og fortsætter ned til endetarmen.
Årsager til tyktarmskræft
Årsagen til tyktarmskræft er som regel ukendt. Men overvægt, type 2 sukkersyge, alkohol, stort indhold af industrielt forarbejdet kød i kosten, rygning, ioniserende stråling og sandsynligvis asbestpåvirkning øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
I visse tilfælde kan sygdommen være arvelig betinget. Nogle sygdomme øger også risikoen.
Fysisk aktivitet, fiberrig kost og de såkaldte NSAID-lægemidler har en beskyttende effekt. Læs mere om mulige årsager:
Symptomer på tyktarmskræft
Blod i afføringen er det mest almindelige symptom på kræft i tyktarmen. Andre symptomer kan være diarré og forstoppelse og en fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg. Læs mere:
Undersøgelser ved tyktarmskræft
Hvis lægen har mistanke om tyktarmskræft vil han/hun først undersøge tarmen. Desuden får du foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor lægen samtidig kan tage vævsprøver, der kan vise, om der er kræftceller.
Undersøgelser på tyktarmskræft
En præcis diagnose er vigtig for din behandling
Tyktarmskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. Læs mere:
Diagnose og stadieinddeling af tyktarmskræft
Behandling af tyktarmskræft er operation
Kræft i tyktarmen behandles først og fremmest med operation, hvor man fjerner kræftknuden. Nogle gange får man kemoterapi i et halvt år efter operationen. Det forbedrer mulighederne for, at du bliver rask.
Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft. 3:04 min.
Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft. 3:04 min.
Få gode råd til livet med tyktarmskræft
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til den - uanset om den er midlertidig eller permanent. Det tager tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion:
Opfølgning efter behandlingen er afsluttet
Efter behandling vil man blive fulgt i opfølgningsprogrammer. Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, behandling af bivirkninger og senfølger.
Opfølgning efter tyktarmskræft
Hvis kræften vender tilbage
Risikoen for, at tyktarmskræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Der er ofte mulighed for ny behandling.
Screening for tyktarmskræft
Alle personer i alderen 50-74 år er fra 2014 blevet tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år.
Tyktarmskræft i tal
Tyktarmskræft opstår hos cirka 2.980 personer om året i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos personer over 50 år.
Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:
Mød andre online
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Tarmkræft' på cancerforum.
Læs mere om tyktarmskræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om tyktarmskræft.
Alt om tyktarmskræft
Sidst ændret:01.02.2023
Professor, dr.med. Hans Bjarke Rahr (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?