Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, kaldet kræftantigener. Kræftvacciner understøtter kroppens immunforsvar og virker ved at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftcellernes antigener og derefter nedkæmpe dem.
Man skelner mellem forebyggende og behandlende vacciner, da de aktiverer immunsystemet på forskellige måde.
Vacciner, der indgår i vaccinationsprogram for børn og forebygger bestemte sygdomme – f.eks. mæslinger, fåresyge og røde hunde.
HPV-vaccinen, som tilbydes alle piger under 12 år, er den eneste vaccine, der kan forebygge kræft. Vaccinen beskytter mod Human Papilloma Virus (HPV) type 16 og 18, som er årsag til ca. 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
I behandlende kræftvacciner påvirkes immunsystemet på en måde, så det begynder at gå til angreb på selve kræftcellerne. Der er her tale om behandling af en allerede opstået sygdom.
Målet med behandlende kræftvacciner er at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og derefter hurtigt og effektivt dræbe dem.
Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, der kaldes kræft-antigener. Immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på kræft-antigener – oftest dog uden at være i stand til at nedkæmpe kræftcellerne.
Derfor vil forskere understøtte kroppens immunforsvar med en vaccine, som indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne indeholder. Ud over kræft-antigenet indeholder de fleste vacciner også hjælpestoffer kaldet adjuvans, der hjælper med til at starte og øge immunforsvarets reaktion mod kræftcellerne.
Kræft-antigenet i vaccinen optages i særlige immunaktiverende celler (dendritceller), der transporterer antigenet til lymfeknuderne, hvor cellerne præsenterer antigenet for immunsystemet. Via en kompliceret proces aktiveres immunsystemets celler, så de målrettet bekæmper kræftceller, der indeholder det samme antigen som vaccinen.
Indtil nu har der kun været meget få bivirkninger ved behandling med kræftvaccine. Bivirkningerne består primært af lokal irritation, der hvor man har fået indsprøjtningen.
Når der bliver udviklet mere effektive vacciner, kan der opstå andre bivirkninger, hvis den immunreaktion, som vaccinen fremkalder, også retter sig mod kroppens raske celler.
Ligeledes er det tænkeligt, at der kan opstå bivirkninger, hvis kræftvaccinen kombineres med andre behandlinger, f.eks. et immunregulerende antistof.
Forskere er ved at udvikle forskellige slags kræftvacciner, som rent indholdsmæssigt er opbygget på forskellige måder. Uanset typen indsprøjtes vaccinen oftest i eller under huden. Indlæggelse er normalt ikke nødvendig.
Det varierer, hvilke behandlende kræftvacciner der afprøves, og hvilke kræftafdelinger som deltager i undersøgelserne.
Siden slutningen af 1990’erne har forskere gennemført adskillelige undersøgelser, hvor kræftvacciner er afprøvet på mennesker – de fleste har dog været relativt små undersøgelser, som det er svært at konkludere ud fra.
Patienter med mange forskellige former for kræft – f.eks. modermærkekræft, prostatakræft, lungekræft og leukæmi – har deltaget i undersøgelserne.
Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men på det seneste er der også gennemført forsøgsbehandlinger af patienter med begrænset sygdom og forsøgsbehandlinger for at modvirke tilbagefald.
Effekten af behandling med kræftvaccine har været højst forskellig i de enkelte forsøg, ligesom der har været stor variation i, hvor længe den opnåede effekt holder.
Der er mange undersøgelser, hvor vaccinen ikke har vist nogen effekt på sygdommen. Men der findes kræftvacciner, der har kunnet bremse eller mindske sygdommen hos en mindre andel af de behandlede patienter. I undersøgelser af enkelte vacciner har det vist sig, at de kunne nedsætte patientens risiko for tilbagefald eller forlænge patientens levetid med kræft.
Kræftvacciner har potentielt brede anvendelsesmuligheder som supplement til den traditionelle kræftbehandling. I fremtiden vil det formentlig være muligt at udvikle vacciner til mange kræftformer.
Jens Elmquist har myelomatose og deltager i et vaccinationsforsøg, som skal forhindre, at knoglemarvskræften kommer igen.
Sidst ændret:04.12.2019
Professor ph.d. Inge Marie Svane, Center for Cancer Immunterapi - CCIT
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17