Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
T-celleterapi er en form for immunterapi
Ved T-celleterapi får man taget nogle af de hvide blodlegemer ud, der hedder T-celler. Immunterapi gør T-cellen til en aktiv dræber, der kan slå kræftceller ihjel.
Lægen udtager T-celler fra en patient, hvorefter der laves flere af dem (en såkaldt opformering). I laboratoriet aktiveres immuncellerne, og i nogle tilfælde manipuleres de genetisk, inden de igen sprøjtes ind i patientens blodbane.
T-celleproduktion på Center for Cancer Immunterapi
T-celler hjælpes i gang med at bekæmpe kræftcellerne
T-cellen er en vigtig dræbercelle i immunforsvaret mod infektioner.
Nogle T-celler har også evnen til at genkende og slå kræftceller ihjel. Det ved man, fordi kræftvæv ofte indeholder T-celler, som genkender kræftproteiner i kræftcellerne. Men T-cellerne er typisk blevet inaktiveret af forskellige beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og er derfor ikke i stand til at dræbe kræftcellerne alligevel.
CAR-T celleterapi kort fortalt
Behandlingen med genetisk manipulerede T-celler fra blodet kaldes CAR-T
Den første form for T-celle baseret immunterapi, der er godkendt, er CAR-T celleterapi. CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor. Ved CAR-T celleterapi får man taget T-celler ud direkte fra blodbanen. T-cellerne får ved hjælp af genteknologi tilført evnen til at genkende kræftceller. Herefter får man T-cellerne tilbage i blodbanen.
Denne metode har i forsøg vist sig meget effektiv til behandling af visse former for lymfe- og blodkræft. Her benytter lægen en CAR-T, der genkender proteinet CD19, som udtrykkes på immunsystemets B-celler, og de kræftceller, der opstår fra B-cellerne.
Patientbehandlingen med CAR-T celler er kompleks
For at etablere CAR-T cellerne høstes T-celler fra patientens blod ved en blodtapningsproces, der kaldes leukaferese. De høstede celler manipuleres herefter med indsættelse af et gen, der koder for CD19 CAR-receptoren. Herefter dannes (opformeres) CAR-T cellerne til et højt antal celler, der udtrykker CD19 CAR. Efter denne procedure, som oftest tager 2-4 uger, kan CAR-T cellerne igen sprøjtes ind i blodbanen på patienten. Metoden aktiverer patientens eget immunforsvar til bekæmpelse af kræftcellerne.
Patientbehandlingen med CAR-T celler er kompleks og kræver en tværfaglig indsats med henblik på timing, leukaferese, genmodificering, opbevaring og administrering af genmodificerede celler samt mulighed for hurtig adgang til intensiv afdeling grundet risiko for alvorlige bivirkninger.
Start øverst: T-celler isoleres fra patientens blod og manipuleres ved hjælp af genteknologi til at udtrykke en antigenreceptor (CAR) rettet mod et overfladeantigen på en kræftcelle. Herefter laves der flere CAR T-celler i et højt antal, før patienten efter kortvarig kemoterapi får dem tilbage.
Sådan foregår behandling med CAR-T celleterapi
Skal man have behandling med CAR-T celleterapi, får man typisk først en højdosis kemoterapi med stofferne cyclofosfamid og fludarabin for at mindske forekomsten af irrelevante T-celler og immunhæmmende celler. Herefter får man CAR-T cellerne direkte i blodbanen via et drop.
Normalt får man kun én behandling med CAR-T celleterapi. Behandlingen er intensiv og varer cirka to uger, hvor man er indlagt på hospitalet.
Bivirkninger ved behandling med CAR-T celleterapi
Bivirkningerne til behandlingen er blandt andet knyttet til højdosis kemoterapien og kan være hårtab, kvalme, øget tendens til infektioner og blødninger. Bivirkningerne afhænger af, hvilken type kemoterapi man får.
Bivirkninger til selve CAR-T celle behandling skyldes forstyrrelser i immunbalancen og den kraftige immunaktivering forårsaget af CAR-T cellerne. De fleste oplever varierende grader af såkaldt cytokin-release-syndrom (CRS) i dagene umiddelbart efter indsprøjtning af CAR T-celler. Symptomerne er høj feber, muskelsmerter, generel utilpashed og evt. påvirkning af blodtryk, nyrefunktion og blodstørkning. Forløbet er i de fleste tilfælde mildt, men hos nogle udvikler det sig mere alvorligt og kan i sjældne tilfælde blive livstruende.
Her kan man få behandling med CAR-T celleterapi
CAR-T celleterapi er en højt specialiseret behandling, der foregår på få hæmatologiske centre i Danmark, primært på Rigshospitalet og i Århus.
Hvor godt virker CAR-T celleterapi?
CAR-T celleterapi har vist god effekt hos mange patienter med undertyper af CD19 positiv lymfe- og blodkræft. Hos en del bliver sygdommen væsentlig formindsket eller forsvinder helt. Hos nogle har denne effekt varet i flere år.
T-celleterapi kan give uhelbredeligt syge en ny chance
Behandling med patientens egne T-celler kan blive en ny behandling mod fremskreden modermærkekræft, når den nuværende standardbehandling med immunterapi ikke virker. Det viser et ny forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer. Læs nyheden her:
T-celleterapi kan give uhelbredeligt syge kræftpatienter en ny chance
Behandlingen med T-celleterapi fra kræftvæv laves individuelt til hver enkelt patient
Denne behandlingsmetode er fortsat en eksperimentel behandlingsmåde. Ved denne type T-celle terapi anvendes der kræftspecifikke T-celler, som er taget fra frisk kræftvæv. Det er en forudsætning for behandlingen, at det er muligt for lægen at udtage noget kræftvæv fra patienten, samt at det er muligt at udvinde T-celler fra kræftvævet.
I laboratoriet bliver T-cellerne ved hjælp af vækstfaktorer aktiveret og opdyrket (opformeret), så der bliver mange flere (milliarder) af dem. Når der er opnået et meget højt antal celler, høstes cellerne, hvorefter patienten bliver behandlet med alle cellerne på én gang. T-cellerne gives som en behandling direkte ind i blodbanen.
Sådan foregår behandling med T-celleterapi
Skal man have behandling med T-celleterapi, får man først en højdosis kemoterapi med stofferne cyclofosfamid og fludarabin for at mindske forekomsten af irrelevante T-celler og immunhæmmende celler.
Efter behandling med de aktiverede T-celler, får man indsprøjtninger med interleukin-2 – et signalstof (cytokin) – der stimulerer immunforsvaret. Det får man for at sikre, at T-cellerne forbliver aktive.
Normalt får man kun én behandling med T-celleterapi. Behandlingen er intensiv og varer cirka to uger, hvor man er indlagt på hospitalet.
Læs mere om din medicin
Du kan slå din medicin op og læse mere om virkning og bivirkninger på min.medicin
Bivirkninger ved behandling med T-celleterapi
Bivirkningerne til behandlingen er først og fremmest knyttet til højdosis kemoterapien og kan være hårtab, kvalme, øget tendens til infektioner og blødninger. Bivirkningerne afhænger af, hvilken type kemoterapi man får.
Derudover kan interleukin-2 give bivirkninger, oftest i form af voldsomme influenzalignende symptomer. I sværere tilfælde kan blodcirkulationen og de indre organer blive påvirket.
I forbindelse med selve indsprøjtningen af T-cellebehandlingen kan man få let åndenød. Afblegning (depigmentering) af hud og hår kan ske, efter behandlingen er afsluttet.
Her kan man få behandling med T-celleterapi
I Danmark er den højt specialiserede behandlingsmetode etableret på Herlev Hospital. Behandlingen er eksperimentel og foregår udelukkende i forbindelse med godkendte forsøg.
Hvor godt virker T-celleterapi?
T-celleterapi er en eksperimentel behandlingsform, der gennem et par år har været under afprøvning på National Institute of Health i USA. Der er metoden blevet brugt til behandling af patienter med udbredt modermærkekræft. Hos en del af disse patienter har forskere registreret, at sygdommen er mindsket væsentligt eller helt forsvundet. Hos nogle har denne effekt varet i flere år.
Thorbjørn fik en ny chance med T-celleterapi
Thorbjørn Patscheider havde modermærkekræft med spredning, men efter en forsøgsbehandling med T-celler er kræften væk.
"Jeg havde været igennem et langt forløb op til indlæggelsen, men da jeg fik T-cellerne, havde jeg en oplevelse af, at nu ville det blive bedre, at nu var der endelig noget, der kunne hjælpe mig. Det var meget konkret og en god følelse."
Læs Torbjørns historie her: