Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Permanent centralt venekateter (CVK)
Du kan få anlagt et permanent centralt venekateter, hvis du skal have medicin sprøjtet ind i blodet (intravenøst) i en længere periode (typisk måneder til år). Med et sådan kateter behøver du ikke blive stukket hver gang, du skal have behandling eller have taget blodprøver.
Et centralt venekateter (CVK) er en blød, tynd plastslange, som føres ind i en blodåre (vene) på halsen eller ved kravebenet og derfra videre frem til hjertets højre side.
Centrale venekatetre bruges, hvis du skal have:
- Taget mange blodprøver
- Kemoterapi i blodbanen
- Anden hyppig eller langvarig væsketerapi i blodbanen
- Ernæring i blodbanen
- Blodtransfusion
- Visse lægemidler eller væsker, der kan irritere blodkarrene
- Intensiv smertebehandling
Eller hvis det er vanskeligt at anlægge et drop i en blodåre.
Levetiden af et CVK afhænger meget af, om der opstår komplikationer i form af infektion, blodpropper eller mekaniske problemer.
Nogle af disse komplikationer kan minimeres ved at anlægge et såkaldt permanent CVK.
Der findes flere forskellige typer permanente centrale venekatetre:
- Tunneleret kateter (f.eks. Hickman eller Broviac)
- PICC-line kateter
- Intravenøs port (f.eks. Port-a-Kath)
Tunneleret kateter
Kateteret føres væk fra indstiks-stedet ved at lave en lille tunnel i underhuden hen mod brystvæggen. Den synlige del af denne plastikslange er typisk fikseret med en syning og et plaster.
Plastikslangen kan forgrene sig og have et eller flere rør. Hvert rør kan åbnes og lukkes med en klemme, så det er nemt at bruge, når der skal gives medicin eller lignende, og nemt at lukke af igen.
Illustration venligst udlånt af: CancerReseach UK: www.cancerresearchuk.org
Det er bare så dejligt, at jeg slipper for at skulle stikkes, hver gang jeg skal have taget blodprøver eller have kemoterapi
Kvinde, 63 år, med lungekræft
PICC- line kateter
PICC-line står for Peripherally Inserted Central Catheter.
Anlæggelsesstedet (=indstikstedet) for kateteret er en vene i armen (typisk enten i albuebøjningen eller på overarmen). Denne placering giver stor bevægelighed og er særligt egnet til hjemmebehandlingen. Ligesom et tunneleret CVK kan PICC-line have et eller flere rør, som kan lukkes med en klemme.
Illustration venligst udlånt af: CancerReseach UK: www.cancerresearchuk.org
Port-a-kath
Er et CVK, hvor kateterslangen bliver koblet til et lille kammer, som er blevet opereret ind under huden på forsiden af brystet. Kateteret er derved ikke synligt, men til gengæld skal der stikkes en nål gennem huden ned i kammeret for at få adgang til blodbanen. Du kan eventuelt få et lokalbedøvende plaster på huden, før du skal stikkes.
Du får udleveret et kort, hvor der står, at du har fået opereret en intravenøs port ind i kroppen. Du kan med fordel bære kortet på dig, da kateteret kan forårsage alarm i f.eks. metaldetektoren i lufthavnens sikkerhedskontrol.
Illustration venligst udlånt af: CancerReseach UK: www.cancerresearchuk.org
Sådan får man lagt et permanent centralt venekateter
Når man skal have lagt et permanent centralt venekateter, kan man som regel nøjes med at blive lokalbedøvet. I enkelte tilfælde er det nødvendigt med fuld bedøvelse. Det er muligt at få beroligende og smertestillende medicin i forbindelse med operationen.
Lægen bruger ultralyd til anlæggelsen og oftest også røntgen for at sikre sig, at kateteret ligger helt korrekt.
For at forhindre at kateteret flytter sig eller bliver trukket ud, bliver det som regel syet fast til huden eller eventuelt holdt fast med en særlig forbinding. En vandtæt forbinding over kateteret sikrer, at der ikke trænger snavs ind.
Mulige komplikationer når man får lagt venekateteret
I sjældne tilfælde kan der ved anlæggelsen opstå blødning eller et lille hul på lungehinden, så lungen klapper sammen.
Hvis der går hul på lungehinden, vil det vise sig ved, at du får smerter ved vejrtrækning, åndenød og utilpashed – generne opstår inden for det første døgn efter operationen. Opstår disse symptomer i dagene efter indgrebet skal du kontakte en læge eller ringe 112. En sammenklappet lunge skal oftest behandles med et dræn i lungehinden, så lungen folder sig ud igen.
At leve med et permanent centralt venekateter
Et permanent centralt venekateter kan blive liggende og bruges i flere måneder, og du kan stort set leve, som du plejer.
Du kan godt foretage dig lette hverdagsaktiviteter med armen, men hårdt fysisk arbejde frarådes dog i den første uge efter, at du har fået anlagt kateteret.
Du må godt tage brusebade, men i de første uger skal du passe på, at vandet ikke trænger ind der, hvor kateteret er ført ind i kroppen. Brug eventuelt en vandafvisende plastikbandage, når du skal i bad.
Har du fået indlagt en port, kan du også bade, når såret er helet (typisk efter 2-3 uger).
Forebyg blodpropper i slangen (såkaldt clotning)
Kateteret skal gennemskylles regelmæssigt med medicinsk saltvand og nogle gange med blodfortyndende medicin (heparin) for at forhindre blodpropper. Det sker enten på hospitalsafdelingen, af hjemmesygeplejerske eller hos egen læge.
Pleje af tunneleret CVK og PICC-line
Forbindingen skal altid skiftes, hvis den er våd eller har løsnet sig.
På afdelingen kan du få undervisning i, hvordan man plejer et permanent CVK derhjemme, enten selv eller ved hjælp af hjemmesygeplejerske. Plejen skal gøre, at infektioner og blodpropper undgås så vidt muligt.
Venekateteret skal lukkes med en klemme
Når du trækker vejret, opstår der et undertryk i brysthulen, og der kan derfor suges luft ind gennem kateteret, hvis det ikke er lukket. Kateteret skal derfor altid holdes lukket med en klemme, når det ikke er i brug.
Mulige komplikationer når man har et permanent centralt venekateter
Opdager du symptomer, eller bliver du bekymret i forbindelse med dit permanente centrale venekateter, så henvend dig til den afdeling, hvor du går til behandling.
Mulige komplikationer kan være betændelse, blodprop eller at kateteret bliver beskadiget.
Betændelse
Betændelse omkring et permanent centralt venekateter viser sig typisk ved rødme, varme, ømhed og hævet hud omkring indstiksstedet og/eller feber over 38º C. Der kan også komme væske fra kateteret under forbindingen.
Betændelse behandles eventuelt med antibiotika gennem kateteret, og hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at få fjernet kateteret.
Blodprop
I sjældne tilfælde kan der opstå en blodprop rundt om kateterslangen i blodbanen. En eventuel blodprop viser sig ved hævelse, rødme eller ømhed af armen, brystkassen eller op ad halsen på den side, hvor kateteret ligger.
Behandlingen er blodfortyndende medicin, der kan opløse blodproppen.
Hvis kateteret bliver beskadiget
Kontakt straks lægen på hospitalet, hvis kateteret bliver beskadiget.
Fjernelse af kateteret
Når kateteret skal fjernes igen, sker det ambulant i lokalbedøvelse.