Gå til sygdomsliste

Behandling i udlandet

Kræftbehandling i udlandet kan i nogle tilfælde blive nødvendigt. Her kan du læse om, hvornår du har ret til gratis behandling i udlandet. Du kan også finde råd og vejledning, hvis du overvejer at tage til udlandet og få en bestemt behandling for egen regning.

To mænd, der taler sammen

I langt de fleste tilfælde kan du blive behandlet for din kræftsygdom i den region, du bor i. Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes, kan behandling i udlandet dog være en mulighed.

Planlagt sygehusbehandling i EU efter eget ønske

Ønsker du at få planlagt kræftbehandling på et sygehus i et andet EU/EØS-land, kræver det en henvisning fra din læge og som udgangspunkt en forhåndsgodkendelse fra din region. Ambulant behandlerhjælp i udlandet kræver dog ikke en forhåndsgodkendelse. Læs mere:

Planlagt behandling i et andet EU-land efter eget ønske


Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes i Danmark

Hvis dit hospital ikke kan tilbyde dig behandling inden for den maksimale ventetid, kan behandling i udlandet være en mulighed. Regionen har pligt til at finde et behandlingssted til dig her i landet eller i udlandet. Læs mere:

Hvis behandlingsgarantien ikke kan opfyldes


Nødvendig specialbehandling i udlandet

Hvis du ikke kan få tilbudt den nødvendige kræftbehandling i Danmark, kan du få en henvisning til specialbehandling i udlandet. Henvisning til specialbehandling i udlandet sker kun ganske sjældent og kan f.eks. komme på tale, hvis du har en meget sjælden kræftsygdom, som ikke kan behandles i Danmark. Læs mere:

Specialbehandling i udlandet


Forsøgsbehandling i udlandet

Du kan blive henvist til forsøgsbehandling i udlandet, hvis der ikke er flere muligheder for behandling i Danmark. Den forskningsmæssige forsøgsbehandling skal foregå i samarbejde med et dansk hospital.

Forsøgsbehandling i udlandet


Behandling i udlandet for egen regning

Hvis du overvejer at tage til udlandet og få kræftbehandling for egen regning, har vi samlet en række spørgsmål og råd, som kan være gode at tage stilling til, inden du beslutter dig for at rejse. Læs mere:

Behandling i udlandet for egen regning


Eksperimentel behandling i udlandet

Eksperimentel behandling kan være en mulighed, hvis du har en livstruende kræftsygdom, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling. Det vil sige standardbehandling på offentlige hospitaler her i landet, specialbehandling og videnskabelig forsøgsbehandling i udlandet.

Hvis du ønsker at blive henvist til eksperimentel behandling, skal du tale med din hospitalslæge. Det er lægen, der beslutter, om der skal sendes en ansøgning om eksperimentel behandling til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel. Læs mere om eksperimentel behandling:

Eksperimentel behandling i udlandet og på privathospital


Læs mere om behandling for kræft:

Behandling for kræft (forside)

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning