Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Målrettet behandling

Målrettet behandling mod kræft bygger på, at kræftceller hos mennesker med samme kræftform kan have forskellige kendetegn og derfor reagerer forskelligt på behandling. Behandlingens effekt afhænger af, om kræftcellerne har de fejl, som den personlige medicin er rettet imod.

Ellen fik personlig medicin som forsøgsbehandling

Ellen Margrethe Christensen levede et aktivt liv som efterlønner, da hun i 2011 fik kræft. Efter et utal af behandlinger fik Ellen personlig medicin. Det blev vendepunktet.

Læs beretningen fra vores medlemsblad Tæt på kræft:

Personlig medicin fik Ellens tumor til at skrumpe

Disse fejl og kendetegn bliver også kaldet 'biomarkører'. Biomarkører er genetisk data i blodet eller i vævet hos en person, og forskning i dette er i kraftig vækst.

Der findes mange forskellige fejl i cellerne eller såkaldte 'mutationer', der kan medvirke til, at man får kræft. Derfor skal kræftcellerne først undersøges, før lægen ved, om man tilhører den præcise gruppe, der har gavn af en bestemt type personlig medicin.

Gener og sygdomsdisponerende genvarianter (mutationer)

Arvematerialet i menneskets celler består af omkring 21.000 gener. Heri ligger al information om vores krop.

En sygdomsdisponerende genvariant er en forandring i et gen, som i nogle tilfælde kan fremkalde sygdom.

Ved hjælp af en række analyser af kræftknuden, kan lægen finde ud af, hvilken (eller hvilke) genvariant(er) der styrer væksten af kræft. Ud fra den viden kan lægen vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke.

Personlig medicin kan altså være en mulighed, hvis den passer til og kan angribe ens kræftceller.

Lægerne er derfor begyndt at underinddele de enkelte kræftsygdomme i flere, mindre sygdomsgrupper. Inddelingen i mindre sygdomsgrupper sker ud fra typer af genvarianter, der kræver den samme behandling.

Hvad er personlig medicin?

’Personlig medicin’ er skræddersyet til den enkelte patient og er udviklet, så den passer til det enkelte menneskes særlige variation af gener, livsstil og fysiologi.

Det vil sige, at det også har betydning, hvordan organerne fungerer. Alder og køn spiller også ind.

Ved personlig medicin er det typerne af kræftcellerne, der er afgørende for valget af behandling og ikke, hvor i kroppen kræften er opstået.

Ved den samme type kræft f.eks. prostatakræft kan kræftcellerne nemlig have forskellige kendetegn, som har betydning for, hvilken behandling der virker.

Andre betegnelser for personlig medicin er præcisionsmedicin, skræddersyet medicin, individualiseret behandling, genomisk medicin og targeteret behandling.

Andre forhold har også indflydelse ved valg af behandling

Ud over kræftcellernes mutationer spiller en lang række andre forhold ind, når lægerne skal vælge den bedste behandling. Lægerne er bl.a. altid nødt til at vurdere behandlingsmulighederne ud fra:

Ens alder, køn, vægt, funktion af hjerte, lunger, nyrer og lever
Om man har andre sygdomme og eventuelle handicap
Sygdommens type og omfang
Behandlingens effektivitet, bivirkninger og mulige senfølger

Grafisk billede fra film om begrebet personlig medicin

Hvad er personlig medicin? Filmen giver en kort forklaring på et svært begreb. 1:15 min.

Eksempler på, hvordan målrettet behandling kan bruges

Et eksempel på personlig medicin er, når kvinder, der har brystkræft, får forskellige behandlinger alt efter, om brystkræftcellerne har østrogenreceptorer eller ej.

Kvinder med mange såkaldte østrogenreceptorer i kræftcellerne kan få behandling, der mindsker mængden af østrogen.

Hvis kræftcellerne kun har få østrogenreceptorer, har det derimod ingen betydning at hæmme østrogen, og man skal derfor have en anden behandling.

Et andet eksempel på målrettet behandling er ved fund af såkaldte HER2-positive brystkræftceller, som har et meget stort antal HER2-receptorer på celleoverfladen.

Det unormalt store antal HER2-receptorer medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret.

Her virker antistoffet trastuzumab målrettet ved at binde sig til de HER2-positive kræftceller. Derved ændres cellernes overflade, og den ukontrollerede celledeling ophører.

Ved visse kræftformer bliver man undersøgt for, om der er særlige kendetegn (tumormarkører) i kræftcellerne. Ud fra denne viden kan lægerne afgøre præcist, hvilke typer kræftceller der er tale om.

Genændringer kan være arvelige (germline) eller erhvervede (somatiske)

Arvelige genændringer skyldes ændringer (mutationer) i arvemassen (genomet). Denne type mutationer findes i alle ens celler.

Det er somatiske genvarianter, der bliver undersøgt for ved kræft. Flere kræftformer skyldes genvarianter (mutationer), der er opstået i kroppens celler, som fører til, at cellerne ikke fungerer normalt og begynder at vokse ukontrolleret.

Denne type mutationer er ikke arvelige og kan derfor ikke videreføres til ens børn.

Skemaet viser eksempler på kræftgener, som kræftpatienter rutinemæssigt undersøges for:

(Hyppigheden af genforandringer er angivet som procent i parentes for hver kræfttype)

Kræftgen	Kræfttype	Behandling
HER2	Bryst og mavesæk	Trastuzumab, pertuzumab,lapatinib og TDM-1
CDK4/6	Bryst	Palbociclib, ribiciklib
EGFR	Lunge	Gefitinib, erlotinib, afatinib, osimertinib
ALK	Lunge	Crizotinib, ceritinib, brigatinib, alectinib
ROS	Lunge	Crizotinib
BRAF V600E	Modermærke	Vemurafenib, dabrafenib, trametinib, cobimetinib
BCR-ABL	Kronisk myeloid leukæmi	Imatinib, dasatinib, nilotinib
M3 med t(15:17)	Akut myeloid leukæmi	ATRA, FLT, BCL2, HH og IDH inhibitorer
BRCA1, BRCA2	Æggestok	Olaparib, niraparib
KRAS, NRAS, BRAF	Tarm	Her betyder mutationen, at der ikke er effekt af behandling med cetuximab eller panitumumab
CD30	Hodgkin lymfom ALCL	Brentuximab vedotin
CD38	Knoglemarvskræft	Daratumumab
CD20	Lymfeknudekræft (non-Hodgkin)	Rituximab, Obinutuzumab
JAK1/2	Myelofibrose	Ruxolitinib

Personlig medicin er stadig kun muligt for en mindre gruppe kræftpatienter

Inden for kræftbehandling er brugen af personlig medicin øget gennem de senere år.

Ved flere former for kræft spiller genvarianter i kræftcellerne en rolle i behandlingen, og her er undersøgelse for bestemte genforandringer blevet fast procedure.

Behandling med personlig medicin i fremtiden

I dag er det kun muligt for en mindre del af alle kræftpatienter at vælge en skræddersyet behandling baseret på genforandringer.

For et stigende antal kræftsygdomme er der fundet bestemte typer af genetiske ændringer, men endnu er aflæsning af den genetiske kode i patienters kræftvæv (DNA-sekventering) kun relevant for et mindre antal kræftsygdomme.

For de kræftsygdomme, hvor det er relevant, er det stadig ikke dem alle, hvor den medicinske behandling virker, selv om den er tilpasset kræftcellernes arvemateriale.

En vævsprøve fra en kræftknude kan afsløre risiko for at udvikle andre sygdomme

Når lægen undersøger alle generne i en kræftknude, kan han også opdage, at kræftsygdommen er arvelig eller, at man måske har risiko for at udvikle andre arvelige sygdomme.

Det kaldes sekundære fund.

Nogle patienter ønsker at få at vide, hvis lægen finder sekundære fund – andre ønsker at leve uden den viden.

Derfor bliver man som regel inden undersøgelsen spurgt, om man ønsker at blive oplyst om eventuelle sekundære fund.

I yderst sjældne tilfælde sker det, at lægen opdager en ’arvelig disponering’, dvs. en risiko for at få en alvorlig sygdom, som også kan have konsekvenser for familiemedlemmer, men som kan forebygges eller behandles effektivt.

I disse sjældne tilfælde kan lægerne have en etisk forpligtelse til at sikre, at familiemedlemmerne får oplysning om risikoen – også selv om patienten har frabedt sig viden om sekundære fund.

Læs mere:

Den strategiske indsats med bestemmelse af danskernes genprofil er beskrevet i Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners Nationale Strategi:

Personlig medicin til gavn for patienterne (pdf)

Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling fra hele Danmark af biologisk materiale til genetisk analyse inden for kræftområdet til forskningsbrug:

Regionernes Bio- og Genombank

Man kan forske i kræft på mange måder. Læs om biologisk forskning, forskning baseret på statistik (epidemiologi), klinisk forskning, psykosocial forskning og forskning i alternativ behandling:

Kræftforskning

Ny forskning kan være første skridt på vejen til personlig medicin til en lang række kræftpatienter. Læs nyheden her:

Danske og internationale forskere afslører en afgørende brik i delingen af vores celler