Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation bruges som led i kræftbehandling af sygdomme i blodet og knoglemarven. Du kan få en transplantation med egne stamceller eller med stamceller fra en donor.

Stamcelletransplantation bruges typisk som en del af behandlingen hos nogle patienter med:

leukæmi (kræft i blodet)
kræft i knoglemarven (myelomatose)
lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)

Det er dog langtfra alle, der får en blodsygdom, som har brug for en transplantation med stamceller.

Stamcelletransplantation kan bruges som en del af kræftbehandlingen på to måder:

Hvis du skal have en mere intensiv behandling med højdosis kemoterapi og ikke vil skade knoglemarven

Hvis ens kræftsygdom kræver, at du får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven.

For at bevare knoglemarvens funktion tager lægen derfor knoglemarvsstamceller ud fra blodet og fryser dem ned, inden den kraftige kemoterapi gives. Når kemoterapien er ude af kroppen efter 1-2 døgn, optøs stamcellerne og føres igen ind i kroppen ligesom en blodtransfusion. Stamcellerne finder selv vej til knoglemarven og opbygger den på ny.

Denne transplantationsform med dine egne stamceller kaldes autolog stamcelletransplantation. Med denne transplantation kan du tåle at få en mere intensiv og kraftigere behandling med kemoterapi og eventuelt strålebehandling, end det ellers er muligt.

Brug af egne stamceller

Hvis du vil opnå en immunreaktion

Efter kemoterapibehandling kan du få stamcellebehandling med stamceller fra en donor. Stamceller fra en donor vil starte en immunreaktion, som kan slå kræftcellerne ihjel.

Ved transplantation med donorstamceller vil kroppens immunsystem altså angribe kræftcellerne. Denne transplantationsform med celler fra donor kaldes allogen stamcelletransplantation.

Stamcelletransplantation har tidligere været brugt som forsøg i behandlingen af andre kræftsygdomme end leukæmi, myelomatose og lymfekræft, men metoden har ikke givet tilfredsstillende resultater.

Brug af stamceller fra donor

I knoglemarven produceres nye celler til blodet

Læs om, hvad knoglemarvens funktion er.

Om knoglemarven

Hvordan får du udtaget og tilbagelagt stamceller?

Stamceller kan suges ud fra knoglemarven eller høstes direkte fra blodet. Når du skal have en stamcelletransplantation efter kemoterapi, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion. Læs mere her:

Metode ved stamcelletransplantation

Du kan melde dig som knoglemarvsdonor

Læs her om, hvad du skal gøre, hvis du vil melde dig som donor af stamceller.

Stamcelledonation

Stamceller fra navlesnorsblod

Hvis ens navlesnorsblod bliver frosset ned ved fødslen, kan stamcellerne herfra i visse tilfælde bruges, hvis man får brug for en transplantation - f.eks. i forbindelse med behandling af en børnekræftsygdom.

Stamceller fra navlesnorsblod og moderkage

Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven - og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation. Men ved at bruge vækstfaktorer er det nu muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man kan 'høste' dem. Det vil altså sige uden at være inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.

Mange steder bruger man derfor begrebet stamcelletransplantation i stedet for knoglemarvstransplantation.

Læs mere om stamcelletransplantation for de forskellige sygdomme

Læs alt om kræftbehandling

Behandling for kræft - forsiden

Sidst ændret:22.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anne Møller Gaardsted

Kilde:

Professor, overlæge, dr.med. Henrik Sengeløv, Knoglemarvstransplantations Enheden, Rigshospitalet

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning