Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Protonterapi
Strålebehandling med protoner kan i nogle tilfælde være bedre end traditionel strålebehandling. Protoner kan give en mere koncentreret stråling mod det syge område, og den bruges derfor især til behandling af kræftknuder, som ligger tæt på væv eller organger, der skal beskyttes mod stråling. Derudover anvendes protoner ofte til behandling af børn med kræft.
Strålebehandling er generelt en effektiv behandling af mange kræftsygdomme. Ved traditionel strålebehandling udsættes kræftknuden for stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler.
Både traditionel strålebehandling og protonterapi har celledræbende effekt.
Hvad er partikelterapi?
Hvornår vælger lægen protoner frem for traditionelle røntgenstråler?
Protonterapi er en sikker og effektiv behandling, men er endnu ikke standardbehandling. Forskningsforsøg skal vise i hvilke tilfælde, den er bedre end traditionel strålebehandling.
Protoner har ikke større celledræbende effekt end røntgenstråler, men de er i nogle tilfælde mere skånsomme. På grund af protoners særlige egenskaber er det muligt at give protonstråling mere koncentreret i en kræftknude, så det omkringliggende normale væv får mindre stråling.
Protoner kan derfor med fordel benyttes til behandling af nogle former for kræft, der ligger tæt på kritiske organer som øjet, hjernen, rygmarven, nyrerne og tarmen. Partikelterapi er desuden egnet til kvinder med kræft i venstre bryst, hvor det ikke altid er muligt at undgå at bestråle hjertet ved traditionel strålebehandling. Det er vigtigt at undgå, da bestråling af hjertet øger risikoen for senere at få en blodprop.
Man forventer dermed at kunne mindske risikoen for bivirkninger i det raske væv og organerne omkring kræftknuden i forhold til ved traditionel strålebehandling. Det forventes, at protonterapi er velegnet til omkring 10 procent af alle strålebehandlinger i Danmark.
Specielt hos kræftramte børn og unge er protonterapi velegnet. Børn, der får protonterapi, har væsentlig mindre risiko for at få en ny kræftform senere i livet på grund af behandlingen, end børn der får traditionel strålebehandling.
Endelig kan lægerne udnytte protoners skånende egenskaber til at øge stråledosis og i princippet øge chancen for helbredelse ved strålebehandling af kræftformer, der er resistente for stråling.
Hos mange er traditionel røntgenstrålebehandling bedst
Traditionel røntgenstrålebehandling er højt avanceret og præcis og er for de fleste patienter lige så god som protonterapi, i nogle tilfælde endda bedre.
Protoners koncentrerede og præcise effekt kan ved behandling af nogle kræftknuder vise sig som en ulempe. For eksempel kan ændringer i kræftknudens afstand fra hudoverfladen få betydning for, om strålingen rammer præcist. En kræftknude, der kan ændre position fra dag til dag eller under vejrtrækningen, er derfor ofte mindre velegnet til protonterapi.
Hvis lægerne forventer, at protonterapi vil medføre færre bivirkninger end traditionel stråling, vil man få tilbudt protonterapi.
Derimod vil lægerne benytte traditionel stråling, når protonerne ikke har fordel.
Læs om traditionel strålebehandling:
Under behandlingen med partikelterapi ligger du på et leje under stråleapparatet. Apparatet kan rotere 360 grader omkring lejet og afgive stråler fra forskellige vinkler. Det gør ikke ondt at få protonterapi.
Udvælgelse af patienter til protonterapi
Det er eksperterne på de syv stråleterapi-afdelinger i Danmark, som udpeger de patienter, der er egnet til partikelterapi.
Der foregår i et tæt samarbejde med læger og hospitalsfysikere på Dansk Center for Partikelterapi. Daglige videokonferencer mellem stråleafdelingerne og partikelcenteret i Aarhus skal sikre, at de rette patienter får tilbuddet om protonterapi.
Protonterapi tilbydes kun i Aarhus
Patienter, der bor langt fra Aarhus, kan tilbydes ophold i nærheden af centret, mens andre patienter kører frem og tilbage til de daglige behandlinger.
I kort afstand til Dansk Center for Partikelterapi findes der forskellige tilbud, som man kan benytte sig af undervejs i behandlingsforløbet. F.eks. findes der muligheder for genoptræning og Kræftens Bekæmpelses lokale Kræftrådgivning, der tilbyder en række arrangementer.
Første gravide i Danmark til at modtage protonbehandling
Ann Louise Simonsen var kun få uger henne, da lægerne fandt en 6 cm lang tumor i hendes hjerne. Dermed blev hun den første gravide i Danmark, som modtog protonterapi.
I dag har hun en sund og glad lille baby, og det meste af tumoren er væk. Der er dog stadig en lille rest, og Ann Louise skal regne med at gå til kontrol jævnligt resten af livet.
Du kan læse hele Ann Louises historie her:
Før du skal i behandling med partikelterapi
Det er læger og hospitalsfysikere, der planlægger strålebehandlingen med protoner, så protonerne rammer kræftknuden bedst muligt og samtidig beskytter væv og organer omkring. Det er vigtigt, at du ligger korrekt og ens ved alle behandlinger for at sikre, at strålerne rammer præcist i kræftknuden.
Hvis kræften sidder i hjernen eller i halsen, skal du have udformet en behandlingsmaske, som du skal have på under alle skanninger og behandlinger. Den sikrer, at du ligger helt stille under behandlingen, hvor strålerne skal ramme kræftknuden med millimeters præcision.
Du kan ikke åbne øjnene, mens du har masken på, men du kan uden problemer trække vejret.
Hvis kræften sidder i hjernen eller i hoved-hals området, skal du have behandlingsmaske på under behandlingerne. Den sikrer, at du ligger helt stille under behandlingen.
Ved behandling mod en tumor i kroppen bruger lægerne andre hjælpemidler til at sikre, at du ligger korrekt og så behageligt som muligt under behandlingen.
Du ligger på et leje og får strålerne udvendigt på kroppen
Protonstrålerne dannes i en såkaldt cyklotron. Protonerne styres ved hjælp af magneter og kan ramme tumoren meget præcist fra forskellige vinkler. Strålerne rammer kun den afgrænsede del af kroppen, hvor kræftknuden sidder.
Du er alene i rummet under behandlingen, men personalet kan se dig på en skærm i betjeningsrummet, og de holder øje med dig under hele behandlingen og kan tale til dig.
Du kan også vælge at lytte til musik, mens du får behandlingen.
Der kan komme små pauser eller maskinen kan standse under behandlingen med protonterapi. Hvis maskinen stopper, husker den nøjagtigt, hvor den er nået til og fortsætter derfra, så du får den mængde stråling, du skal have. Du skal derfor ikke være bekymret for, om du får for lidt eller for meget stråling, selvom maskinen midlertidigt stopper.
Under behandlingen er du alene i rummet, men personalet kan se dig på en skærm og holder øje med dig og kan tale med dig under hele behandlingen.
Hvor ofte får man strålebehandling med partikler?
Antallet af behandlinger afhænger af kræftformen og kan variere fra 15 til 39 behandlinger dagligt over 3-8 uger. Hver behandling tager 20-60 minutter. Nogle patienter får protonterapi som den eneste behandling, mens andre gennemgår operation og kemoterapi sammen med strålebehandlingen. Hvis du skal have kemoterapi, vil du få det i sammenhæng med protonterapien.
Som regel bliver du ikke indlagt under behandlingsforløbet med protonterapi, men møder til behandlingen og kan så tage hjem eller på hotellet igen. For mange betyder det, at man kan fortsætte en dagligdag, mens man er i behandling.
Det kan være en god ide at tage en pårørende med som kan se, hvordan behandlingen foregår.
Mens du er i strålebehandling, er det vigtigt at:
- Beskytte stregerne på huden, der markerer området, der skal bestråles
- Kun anvende uparfumeret creme på det bestrålede område
- Anvende tøj af bomuld eller silke
- Undgå karbad og ikke svømme i klor- eller havvand. Gå kun i brusebad og dup huden tør
- Ikke bruge parfumeret sæbe, deodorant eller plaster på det bestrålede område
- Undgå sol og solarium på det bestrålede område i op til 1 år efter afsluttet behandling
- Undgå at indtage mere antioxidant, end hvad du får fra sund kost og en almindelig vitaminpille
- Lade være med at ryge under dit behandlingsforløb
Bivirkninger ved protonterapi
Når strålerne rammer cellerne, opstår der skader på cellerne, og det kan føre til, at cellen dør. Målet er at dræbe kræftcellerne og skade det sunde væv mindst muligt. Men strålehandling påvirker også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger.
Protonterapi medfører ofte færre bivirkninger end traditionel røntgenstrålebehandling. Bivirkningerne ved protonterapi afhænger af, hvilken del af kroppen du får strålebehandlet og af hvor høj dosis er.
Læs mere om behandling med partikelterapi i Danmark
Partikelterapi tilbydes på Aarhus Universitetshospital. På Dansk Center for Partikelterapis hjemmeside finder du viden om både praktiske forhold og behandlingen.
Centeret arbejder på at få lavet en række små film, der beskriver alle dele af behandlingsforløbet. Læs mere:
Fakta om protonbestråling
Protoner er de positivt ladede kerner i atomerne. Hvis de accelereres op i høj hastighed, kan de benyttes til strålebehandling.
Når protoner sendes ind i kroppen, afsætter de en relativ lille strålingseffekt, inden de bremses ned til et bestemt energiniveau. Når de når det niveau, afgiver de hele deres energi i ét bestemt punkt. Det punkt, hvor al effekten afsættes, kaldes 'Bragg-peaken'.
Om traditionel strålebehandling med røntgen
Røntgenstråling er den mest udbredte form for stråling, som bruges ved behandling af kræft. Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling.
Læs om, hvordan traditionel strålebehandling foregår: