Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Trykkammerbehandling af stråleskader
Ved trykkammerbehandling indånder man 100 pct. ren ilt ved overtryk. Behandlingen øger ilt- og blodtilførslen til det stråleskadede væv, hvilket over tid kan hele sår og senfølger i hud, slimhinder, blodkar og knogler efter strålebehandling.
Behandlingen kaldes også 'hyperbar oxygen behandling' eller HBO2 -behandling. Iltningen bekæmper strålefølgerne i de små blodkar og er den eneste kendte behandling, som har dokumenteret effekt på heling af strålepåvirket væv.
Sene strålefølger af strålebehandling
Strålebehandling bruges til at slå kræftceller ihjel, men kan også beskadige de små blodkar i det omkringliggende raske væv. Desuden kan antallet af blodkar blive formindsket.
Det gør, at blodtilførslen nedsættes, og vævet får stadig mindre ilt og næring i takt med, at følgerne bliver værre, som tiden år.
De fleste kræftpatienter, der får strålebehandling, klarer sig igennem uden alvorlige strålefølger. Hos nogle vil strålefølgerne imidlertid give generende langtidsfølger, som giver nedsat livskvalitet.
Strålefølgerne viser sig typisk efter halvandet til to år, og tidligst et halv år efter strålebehandlingen. Men der er også observeret strålefølger mange år efter afsluttet strålebehandling. Uanset starttidspunktet for strålefølgerne kan HBO2 -behandling være en gavnlig behandling for at hele sårene.
Symptomer på stråleskader
-
smerter og eventuel blødning i det bestrålede område
-
ved strålefølger i og omkring den nederste del af bækkenet kan følgerne ses som blod i urin eller afføring, urin- eller afføringsproblemer med behov for hyppige toiletbesøg
-
huden og slimhinderne i det bestrålede område bliver tynd, der kan opstå sår, der får svært ved at hele, og bindevævet kan blive hårdt, hvilket gør huden mindre elastisk
-
vævet hæver med væskeansamlinger og kan ikke hele normalt efter f.eks. en operation
-
den underliggende knogle kan blive skrøbelig (osteoradionekrose) og evt. risikere brud
-
udtalt fysisk træthed og generelt nedsat livskvalitet
Trykkammerbehandling tilfører ilt til det strålebeskadigede område
Trykkammerbehandling virker ved, at der kommer mere ilt til det beskadigede område, så der med tiden dannes nye blodkar, og vævet bliver genoprettet.
Forsøg tyder på, at det høje tryk i kammeret får knoglemarven til at frigive stamceller, som kan genopbygge vævet. Derudover frigør den høje koncentration af ilt hormoner og medfører en biokemisk effekt, så der dannes nye blodkar samtidigt med eventuel infektion og inflammation bekæmpes. Effekten virker på både bløddele og knogler.
Efter strålebehandling af kræft i hoved-halsområdet kan der opstå knogleskade kaldet osteoradionekrose, hvilket oftest opstår i kæben.
Ved mistanke om knogleskade skal du undersøges af en kæbekirurg, som kan henvise til trykkammerbehandling. Trykkammerbehandling kan gøre det muligt, at du bagefter kan få kæben opereret med et godt resultat.
Omtrent halvdelen af alle kræftpatienter, der har fået trykkammerbehandling for sene stråleskader, bliver symptomfrie, mens en fjerdedel mærker en væsentlig bedring.
Erfaring og flere videnskabelige undersøgelser tyder på en varig eller meget langvarig effekt af behandlingen.
Trykkammerbehandlingen har givet mig et helt nyt liv. Mine smerter er markant reduceret, og jeg har perioder med fuld smertefrihed. Foruden smertefrihed har jeg fået bedre livskvalitet. Jeg kan træne og føle min krop på en langt mere naturlig og afslappet måde.
Kvinde, livmoderhalskræft
Effekten af behandlingen bliver målt løbende
For at lægen kan kontrollere, hvordan behandlingen virker, får du under behandlingsforløbet målt koncentrationen af ilt i det bestrålede væv.
Effekten af behandlingen bliver som regel også registreret ved vurdering af dine smerter, gennem spørgeskemaer om symptomer, appetit og træthed.
Trykkammerets sygeplejerske vil som regel ringe til dig en måned efter afsluttet behandling for at høre, hvordan det går.
Sådan foregår behandlingen
Før behandlingen forklarer en læge og en sygeplejerske fra trykkammeret, hvordan behandlingen virker, hvad der skal ske før og under behandlingen og fortæller om mulige bivirkninger og risici.
I nogle tilfælde tager lægen også et røntgenbillede af brystkassen og undersøger lungefunktion og ører.
På grund af brandfare skal du altid skifte til rent hospitalstøj af bomuld for at undgå risikoen for statisk elektricitet og gnister.
Du må ikke have makeup eller læbepomade på eller creme i ansigtet eller i håret, og du må ikke med medbringe noget i trykkammeret, medmindre personalet har godkendt det.
Trykkammer - et såkaldt monokammer til behandling af en patient ad gangen.
I trykkammeret øges trykket langsomt og kan øges til ca. 2,4 atmosfæres tryk, hvilket svarer til at dyke 14 meter under havets overflade. Som regel vil man blive behandlet i intervallet mellem 2,0 - 2,4 atmosfæres tryk.
Under behandlingen indånder du 100 pct. ilt gennem 1½ time. Som regel får man 40 behandlinger i et ambulant forløb over 8 uger. Der er ikke behandling i weekender eller på helligdage.
Trykkammeret på Rigshospitalet
På Rigshospitalet foregår behandlingen i et såkaldt multi-kammer, hvor op til syv personer kan blive behandlet samtidig.
Det er professionelle erhvervsdykkere, der betjener trykkammeret, som sammen med sundhedspersonalet instruerer og hjælper patienterne.
Trykkammer på Aarhus og Odense Universitetshospitaler
Trykkammeret er et såkaldt mono-kammer, som er en gennemsigtig cylinder med plads til én person, hvor du ligger ned under behandlingen og kan se TV, høre musik eller tage et hvil.
I trykkammeret kan du hele tiden få kontakt med personalet ved øjenkontakt eller via et samtaleanlæg. Der er altid sygeplejersker og læger til stede ved trykkammeret.
Der er kun få godkendte trykkamre i Danmark
Vær opmærksom på, at der udbydes ikke-godkendte, oppustelige trykkamre, der hverken har dokumenteret effekt eller overholder de lovmæssige sikkerhedskrav.
Trykkamre skal opfylde en række lovmæssige konstruktions- og sikkerhedskrav til effektfuld HBO2 -behandling, og skal være specialuddannet personale til at betjene trykkammeret.
I Danmark finder du de godkendte trykkamre på Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital.
Bivirkninger til trykkammerbehandling
Ondt i ørerne og følelse af klaustrofobi er nogle af de hyppigste bivirkninger ved trykkammerbehandling:
Ondt i ørerne og smerter i pandehulen
Når trykket ved behandlingsstart øges, er det nødvendigt at udligne trykket i mellemøret og pandehulen, ellers vil man få ondt. Hvis du får ondt, skal du sige til, så behandlingen kan stoppes, Det hjælper at anvende næsedråber, og du kan også blive tilset af en ørelæge. Du kan eventuelt få indlagt et lille dræn i trommehinden, for at gøre det muligt at udligne trykket i mellemøret, men det er de færreste, der har behov for dette.
Nogle kan opleve en grad af klaustrofobi i trykkammeret
Selvom man kan have det ubehageligt ved at skulle opholde sig i trykkammeret, giver det som regel ikke anledning til problemer. Du kan eventuelt få en beroligende tablet før behandlingen.
Forbigående nærsynethed
I løbet af de otte ugers behandling vil nogle opleve at blive lidt mere nærsynede. Det skyldes iltens påvirkning af øjets linse. Denne nærsynethed forsvinder normalt igen i løbet af uger eller måneder efter behandlingens afslutning.
Iltkramper
I sjældne tilfælde kan den høje koncentration af ilt i blodet give kramper. Krampeanfald er sjældne med ca. et tilfælde per 3.000 trykkammerbehandlinger. Det er vigtigt at forholde sig roligt under behandlingen, da det mindsker risikoen for at få iltkrampe.
Iltkramper starter omkring øjnene og i fingrene og kan udvikle sig til et epileptisk krampeanfald. En iltkrampe vil blive hurtigt behandlet af lægen og medfører ved hurtig behandling ingen følger.
Jeg så maskinen og sagde: ’Den skal jeg ikke ind i.’ Jeg lider af klaustrofobi og syntes, at den så meget skræmmende ud. Men det lykkedes personalet at få mig til at slappe af. Det er jeg virkelig glad for, for behandlingen har hjulpet mig rigtig meget.
Kvinde, hoved-halskræft
Sådan bliver du henvist til trykkammerbehandling
Hvis du har kroniske strålefølger efter strålebehandling, kan du blive henvist til trykkammerbehandling fra sygehusafdelinger eller fra din egen læge.
Kort efter henvisningen er modtaget, bliver du indkaldt til orientering og forundersøgelse. Det er først ved denne forundersøgelse, at det bliver besluttet, om trykkammerbehandling kan være en mulighed for dig. Det kan også være, at yderligere undersøgelser er nødvendige.
Trykkammerbehandling kan som regel kun komme på tale, hvis du er færdig med anden kræftbehandling. I meget sjældne tilfælde kan du få behandling i trykkammer, selvom du har en aktiv kræftsygdom. Din situation vil altid blive vurderet med alle forhold taget i betragtning.