Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Der er brug for mere forskning på området, men samlet set viser forskning hidtil ikke, at almindelig brug af mobiltelefon øger risikoen for kræft. Der er heller ikke fundet en øget risiko for at udvikle kræft, fordi man bor tæt på mobilmaster, tv- og radiosendemaster, eller fordi man udsættes for trådløse netværk (wi-fi) hjemme og på arbejdspladser.
5G-teknologien er forholdsvis ny, og der findes hidtil ingen forskning, der specifikt har undersøgt effekten på mennesker. 5G bruger dog frekvenser, der er brugt tidligere til blandt andet mobiltelefoni og wi-fi. Det er disse frekvenser, der først tages i brug, og den nuværende forskning tyder ikke på, at de er forbundet med kræftrisiko. Du kan læse om elektromagnetisk stråling her:
På længere sigt kan 5G også bruge mere højfrekvente felter. Energien fra disse felter afsættes i de yderste hudlag, og der er ikke noget, som sandsynliggør, at de skulle være kræftfremkaldende. Det er dog sådan, at der kun findes meget begrænset forskning af god kvalitet, i forhold til hvilken effekt dette frekvensområde kan have på helbredet. Det er derfor nødvendigt med yderligere forskning.
EU, WHO og andre, som har nedsat ekspertpaneler, der repræsenterer medicin, biologi og fysik bredt, har gennemgået litteraturen på området, og de har på nuværende tidspunkt ikke fundet indikationer på, at stråling fra mobilmaster (inden for de etablerede grænseværdier) er forbundet med kræftrisiko hos mennesker.
Kræftens Bekæmpelse følger forskningen på området tæt.
Er du bekymret? Læs mere her:
"Udrulning af 5G vækker bekymring - men skal du være nervøs?" (tv2.dk)
Mobiltelefoner bruger mikrobølger, der har den egenskab, at de kan opvarme det væv, de passerer - som det f.eks. sker i mikrobølgeovne.
Hvis vævet opvarmes tilstrækkeligt, kan det måske ændre på cellernes arvemateriale (DNA). Derfor er der fastsat grænseværdier, som begrænser den påvirkning, vi udsættes for fra mikrobølgerne, når de bruges i trådløst kommunikationsudstyr som mobiltelefoner, tv og radio.
Der har været bekymring for, om der alligevel kunne være en risiko påvirkning af helbredet, hvis man bliver udsat for mikrobølger, der ligger under disse grænseværdier.
Den internationale kræftforskningsinstitution IARC gennemgik i 2011 den videnskabelige litteratur om mobiltelefoner og kræft. Her fandt de to studier (bl.a. den såkaldte Interphone-undersøgelse), som kunne tyde på en sammenhæng mellem kræft i hjernen og hyppig brug af mobiltelefon.
Selvom disse undersøgelser fandt indikationer på en sammenhæng, kunne man ikke med sikkerhed udelukke, at det skyldtes fejlkilder eller tilfældigheder.
På den baggrund satte IARC i 2011 stråling fra mobiltelefoner i kategori '2B'. Det betyder, at stråling fra mobiltelefoner muligvis er kræftfremkaldende for mennesker, men at undersøgelserne er belagt med usikkerhed, og der er derfor brug for mere forskning på området. Du kan læse mere om IARCs kategorisering i boksen nederst på siden.
Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har efterfølgende ladet et ekspertudvalg gennemgå videnskabelige studier, som er udgivet frem til 2018. FDA-rapporten omfatter dermed studier, som er udgivet efter IARCs rapport fra 2011. Den nye rapport konkluderer, at der er store udfordringer i at designe dyreforsøg på en måde, så man er sikker på, at de effekter, man finder, skyldes det elektromagnetiske felt og ikke bivirkninger ved forsøgsdesignet.
Nogle studier blandt mennesker peger på, at der muligvis kan være en kobling mellem nogle tumortyper og højt mobilbrug. Men metodeproblemer og usikkerheder gør, at FDA’s ekspertpanel vurderer, at der ikke er tilstrækkelig bevis for, at der er sammenhæng mellem radiofrekvente felter og dannelse af tumorer. De konkluderer også, at den nuværende evidens tyder på, at hvis der skulle være en risiko, så er den ekstremt lav, både i forhold til den naturlige forekomst af disse cancersygdomme og i forhold til kendte risikofaktorer.
Så baseret på den aktuelle viden og vurderinger fra internationale ekspertpaneler er Kræftens Bekæmpelses vurdering, at der mangler endegyldig evidens på området. Forskning har ikke fundet beviser for en sammenhæng og tyder ikke på, at almindelig brug af mobiltelefon er forbundet med forøget kræftrisiko i befolkningen generelt.
Fordi mobiltelefoner befinder sig i kategorien 2B, betyder det, at der skal mere til at afklare, om der er tale om en reel risiko for at få kræft. Både WHO, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
Trådløse netværk (wi-fi) i hjemmet og på arbejdspladser giver ikke en øget risiko for at udvikle kræft.
Hvis mobiltelefoner forårsager hjernetumorer, så vil man forvente en stigning i forekomsten af disse tumorer, når mobiltelefoner er blevet så udbredt, som de er.
Der findes studier, som har fundet en stigning i antallet af nogle specifikke typer af hjernetumorer. Men da der samtidig har været et fald i andre typer af hjernetumorer, mener forskerne, at det skyldes ændringer i den måde, man klassificerer/inddeler hjernetumorerne på - og at man er blevet bedre til det. Samtidig er befolkningen blevet ældre, og brugen af scanning er blevet mere almindelig. Disse faktorer medvirker også til tumortilfælde. Når der tages højde for disse faktorer, så ses der ikke en udvikling i hjernetumorer, som understøtter en sammenhæng med brug af mobiltelefoner.
Det er stadig uafklaret, om der er sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og risikoen for, at børn udvikler kræft i hjernen – især når børnene har et større og længerevarende forbrug af mobiltelefon.
Bekymringen for, at der kan være en mulig risiko, bunder i, at børns hjerner er mere udsatte end voksnes, da deres kranium er tyndere.
Et samarbejde mellem de nordiske lande og Schweiz, som analyserede og undersøgte brug af mobiltelefoner, fandt ikke, at der var en øget risiko for kræft i hjernen knyttet til forbruget af mobiltelefoner hos børn og unge.
Undersøgelsen var den første undersøgelse på verdensplan, der undersøgte denne problemstilling, og andre forskergrupper arbejder nu på tilsvarende studier.
Strålingen fra mobilmaster, trådløse netværk og radio- og tv-master aftager, jo længere man er fra dem. Derfor er den stråling man udsættes fra disse kilder typisk også meget lavere end fra mobiltelefoner, og der er ikke samlet set noget, der tyder på, at de medfører en øget risiko for kræft.
Use of mobile phones and risk of brain tumours: Update of Danish cohort study
Mobile Phone Use and Brain Tumors in Children and Adolescents: A Multicenter Case-Control Study
Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderer forskellige påvirkninger og giver dem en kategori efter, hvor stor sandsynlighed der er for, at den enkelte påvirkning kan føre til, at man får kræft.
Der er tale om en vurdering af, hvor god evidens der er, for at der er en sammenhæng - og ikke en vurdering af, hvor stærk sammenhængen i givet fald er.
Kategori 1: Hvis der er god dokumentation for, at der er sammenhæng mellem en bestemt påvirkning og kræft, så tildeles påvirkningen kategori 1, som betyder, at den bestemte påvirkning er kræftfremkaldende.
Kategori 2A: Hvis der er en god – men ikke fuldstændig – dokumentation for sammenhængen mellem en bestemt påvirkning og kræft, tildeles påvirkningen kategori A2, hvilket betyder, at påvirkningen sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Kategori 2B: Kategori 2B betyder, at påvirkningen er på en mistankeliste, men at der er behov for større og bedre undersøgelser, før det er muligt at give en mere sikker risikovurdering. Denne kategori har fået overskriften 'Påvirkninger, som muligvis er kræftfremkaldende for mennesket'.
Kategori 3: Betyder, at påvirkningen ikke er klassificerbart i forhold til, om den er kræftfremkaldende.
Kategori 4: Betyder, at stoffet formentlig ikke er kræftfremkaldende.