D-vitamin og kræft

Vi får D-vitamin fra kost og sollys

D-vitamin findes i en række fødevarer, særligt fede fisk, men også æg, kød, mælk og fedtstoffer (smør og margarine) indeholder D-vitamin. Den vigtigste kilde til D-vitamin er dog solen. Ved hjælp af solens UV-B stråler omdannes stoffet 7-dehydrocholestrol til D-vitamin i huden.

Hvor meget D-vitamin, der dannes, afhænger af, hvor meget af huden, der er fri, og hvor stærk solen er. Ved stærk sol – f.eks. midt på dagen ved skyfrit vejr i sommermånederne, dannes der store mængder D-vitamin i løbet af få minutter. Herefter sørger en naturlig reguleringsmekanisme for, at D-vitamin dannelsen i vores hud stoppes. Dermed sikrer kroppen selv, at der ikke dannes for meget D-vitamin.

Fra oktober til marts når solen ikke højt nok på himlen i Danmark til, at der kan dannes D-vitamin i vores hud. I denne periode trækker kroppen på det lager af D-vitamin, der er dannet gennem sommeren, i kombination med den D-vitamin, vi får fra vores kost.

Blodets indhold af D-vitamin varierer helt naturligt henover året

Den eneste måde til at vurdere om man får nok D-vitamin er en blodprøve. Det anbefales, at man har mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Har man mindre end 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er der tale om egentlig D-vitamin mangel. Men hos langt de fleste af os vil blodets indhold af D-vitamin variere henover året. Det er f.eks. meget typisk for en dansker at have 80 nmol/l D-vitamin i august mod 40 nmol/l i marts.

Vi ved ikke, om det er et sundhedsmæssigt problem at ligge under de anbefalede 50 nmol/l på nogle tidspunkter af året, hvis man ligger over på andre tidspunkter. Men sandsynligvis er der kun grund til bekymring, hvis man ligger lavt over hele året. Dvs. at hvis man om efteråret får taget en blodprøve, der måler under 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er det sandsynligvis er tegn på, at man kunne have brug for et kosttilskud med D-vitamin. Hvis værdien stammer fra en blodprøve taget i det tidlige forår, er der mindre grund til bekymring.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn over 4 år tager et dagligt tilskud D-vitamin i vinterhalvåret. For nogle befolkningsgrupper er der særlige anbefalinger. Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud med D-vitamin:

Fødevarestyrelsens anbefalinger om D-vitamin

Bivirkninger ved overdosering af D-vitamin

Symptomer efter for store mængder D-vitamin ses i praksis kun ved højdosis kosttilskud (typisk over 100 mikrogram per dag for voksne) og selv her sjældent. Symptomerne er mavesmerter, opkastning, hovedpine, dehydrering og hjerterytmeforstyrrelser.

Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin gennem kosten eller via solen.

Kan kosttilskud med D-vitamin forebygge kræft?

Flere forskere diskuterer, om for lidt D-vitamin øger risikoen for udvikling af kræft. Mange undersøgelser har vist, at personer, der har lave niveauer af D-vitamin i blodet, har en højere risiko for at udvikle kræft, særligt i tarmen. Omvendt har andre undersøgelser (lodtrækningsstudier), hvor raske mennesker har fået D-vitamin som kosttilskud, ikke vist, at tilskud med D-vitamin nedsætter risikoen for udvikling af kræft. Resultaterne er altså ikke entydige.

Kosttilskud med vitaminer forebygger ikke kræft

Ved mange vitaminer og mineraler har forskerne set det samme mønster: Lave blodniveauer af et vitamin er relateret til øget risiko for at udvikle sygdom, f.eks. kræft, men kosttilskud med det samme vitamin nedsætter tilsyneladende ikke risikoen for udvikling af kræft.

De præcise årsager til, hvorfor kosttilskud ikke nedsætter risikoen for kræft, kender vi ikke. Men en del af forklaringen ligger sandsynligvis i, at lave blodniveauer af et vitamin delvist er en markør for en usund livsstil; f.eks. usund kost, og i forhold til D-vitamin også en stillesiddende livsstil, der gør at man sjældent kommer udenfor. Den øgede risiko man har for at udvikle kræft, fordi man spiser usundt eller er fysisk inaktiv, kan ikke modvirkes med et D-vitamin tilskud.

Baseret på den viden vi har i dag, er der ikke baggrund for at anbefale kosttilskud med D-vitamin for at forebygge kræft. Desuden har nogle forskningsundersøgelser antydet, at personer med meget høje niveauer af D-vitamin i blodet har en øget risiko for at udvikle en række sygdomme, herunder kræft.

Forskning i D-vitamin til kræftpatienter

I forhold til D-vitamins betydning for kræftpatienter, er billedet meget lig det, vi ser i forhold til forebyggelse af kræft. Mange forskningsprojekter har vist, at de kræftpatienter der har lave blodniveauer af D-vitamin - enten før deres diagnose eller efter - har større risiko for at dø af deres kræftsygdom. Samtidig har de undersøgelser, hvor forskerne har undersøgt, om det så gavner kræftpatienter at tage et kosttilskud med D-vitamin, ikke fundet gavnlige effekter.

Forklaringen er måske den samme som ved forebyggelse af kræft, nemlig at det at have lave blodniveauer af D-vitamin er et mål for en usund livsstil og/eller et generelt dårligt helbred - uden at det i virkeligheden handler om D-vitamin i sig selv.

Det bedste forskningsprojekt der findes, er et studie offentliggjort i 2015 med 2000 amerikanere, der havde fået fjernet polypper i tyktarmen, og derfor havde forhøjet risiko for at udvikle egentlig tarmkræft. Her var resultatet, at 20 mikrogram D-vitamin om dagen i 3-5 år, ikke nedsatte risikoen for at få en ny polyp.

Der mangler dog flere store, velgennemførte forsøg blandt kræftpatienter, før der kan konkluderes med sikkerhed på, om D-vitamin har en effekt på kræft.

Kunstig D-vitamin undersøges som en del af fremtidig kræftmedicin

D-vitamin spiller også en rolle i den forskning, der arbejder med udvikling af nye lægemidler. Her undersøges de såkaldte ”D-vitamin analoger” for mulige kræfthæmmende virkninger. Med de kunstigt fremstillede D-vitamin analoger kan man nå op på meget høje koncentrationer uden at udsætte kroppen for overdoseringssymptomer.

Der er ingen tvivl om at D-vitamin er vigtigt for os. Men det væsentligste spørgsmål: ”har jeg gavn af at tage kosttilskud med D-vitamin”, kan vi desværre endnu ikke besvare. Det gælder både i forhold til raske personer, der gerne vil forebygge kræft, og kræftpatienter, der gerne vil sikre sig det bedst mulige helbred. Der er dog store, gode studier i gang flere steder i verden, og vi vil forhåbentligt være betydeligt klogere om 4-5 år.

Læs mere:

Vitaminer og mineraler - oversigt

Naturlægemidler og kosttilskud

Læs alt om kost og kræft:

Kost til kræftpatienter - forsiden