Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

A-vitamin og kræft

Vi får det nødvendige A-vitamin gennem kosten, bl.a. fra grøntsager, lever, kød og æg. A-vitamin kan lagres i vores fedtvæv, det er derfor ikke strengt nødvendigt at få A-vitamin hver dag. Forskning antyder, at kosttilskud med store mængder A-vitamin kan øge risikoen for kræft - i hvert fald hos rygere.

Særligt grøntsager i klare farver, f.eks. gulerødder og rød peber, er rige på A-vitamin.

Betegnelsen ”A-vitamin” dækker over en række stoffer, der er ”karotenoider” eller ”retinoider”. Karotenoiderne findes især i grøntsager, hvor de er ansvarlige for de klare farver hos f.eks. peberfrugter og gulerødder.

En af de former for A-vitamin, der oftest tales om i kræftsammenhænge, er betakaroten. Retinoiderne stammer fra animalske produkter – særligt lever, kød, mælk, æg og smør. A-vitaminer er antioxidanter.

Behov og mangel

A-vitamin er fedtopløseligt, hvilket betyder at det kan oplagres i fedtvæv (og i leveren). Det er derfor ikke strengt nødvendigt at få A-vitamin hver dag – de fleste vil kunne klare sig uden indtag af A-vitamin i flere måneder uden at opleve mangel.

I Danmark anbefales et gennemsnitligt dagligt indtag på 700 RE hos kvinder og 900 RE hos mænd. Langt de fleste får tilstrækkeligt gennem kosten.

RE (retinol ækvivalenter) er et udtryk for den samlede A-vitaminvirkning i kroppen.

Mangel på A-vitamin er dog et stort problem i ulande, hvor særligt børn med A-vitamin mangel har øget risiko for at få infektioner og risiko for at udvikle natteblindhed.

Overdosering af A-vitamin

Hvis man spiser kosttilskud med for meget A-vitamin gennem længere tid, vil man opleve symptomer som kvalme, opkastning og hovedpine. For meget A-vitamin over længere perioder kan også medføre knogleskørhed. Meget store mængder A-vitamin kan give akutte symptomer som tør, kløende og skællende hud og i værste fald leverforgiftning.

Særligt gravide skal være påpasselige med ikke at få for meget A-vitamin, da det kan have alvorlige konsekvenser for fosteret. Derfor frarådes gravide kosttilskud med høje doser A-vitamin, ligesom de ikke bør spise lever.

A-vitamin forebygger ikke kræft - tværtimod øges risikoen for kræft hos rygere

For 20 år siden var der stort fokus på en mulig kræftforebyggende effekt af beta-karoten - og særligt rygere var i fokus. Man vidste, at rygning udsætter kroppens celler for mange såkaldte ”frie radikaler” – det man også kalder ”oxidativt stress” - og at rygning derfor leder til en øget risiko for kræft. Teorien var, at den oxidative stress kunne modvirkes af høje doser beta-karoten, fordi beta-karoten er en ”antioxidant”.

Store lodtrækningsforsøg, hvor rygere fik enten tilskud med beta-karoten eller placebo (snydebehandling), blev sat i gang. Desværre var resultatet, at tilskud med beta-karoten ledte til forøget risiko for lungekræft. Derfor frarådes rygere i dag at tage tilskud med høje doser beta-karoten.

De biologiske mekanismer bag den forøgede risiko er ikke kendte. Dog har nyere forskning foreslået, at store mængder af A-vitamin (og E-vitamin) nedregulerer aktiviteten af det protein der hedder p53. P53 spiller en væsentlig rolle for kroppens eget forsvar mod kræft.

Der er ingen argumenter mod at spise beta-karotenrige grøntsager (f.eks. gulerødder og peberfrugter).

Forskningen som helhed viser, at tilskud med A-vitamin ikke forebygger kræft.

A-vitamin til kræftpatienter

Anbefalingerne omkring A-vitamin til kræftforebyggelse er også gældende til kræftpatienter. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at kræftpatienter har gavn af kosttilskud med A-vitamin, og hvis man er ryger bør man direkte undgå tilskud.

Høje doser antioxidanter kan nedsætte effekten af strålebehandling

A-vitamin er et antioxidant, og kan ved høje doser nedsætte effekten af strålebehandling. Man skal derfor være varsom med at tage kosttilskud med A-vitamin, hvis man får strålebehandling for sin kræftsygdom. Læs mere:

Naturlægemidler og kosttilskud samtidig med strålebehandling

Læs mere:

Vitaminer og mineraler - oversigt

Naturlægemidler og kosttilskud

Læs alt om kost og kræft:

Kost til kræftpatienter - forsiden

Sidst ændret:22.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og seniorforsker Anja Olsen

Kilde:

Cand.scient.,ph.d., seniorforsker Anja Olsen

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning