Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Basisk kost, natron og kræft
I reagensglas kan kræftcellers vækst bremses, hvis man hæver pH-værdien i det miljø, de vokser i. Desværre kan dette ikke overføres til menneskekroppen, fordi opretholdelsen af den naturlige syre/base balance er vigtig for vores organisme. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at det der kaldes 'basisk kost' kan hæmme kræft.
Såkaldt 'basisk kost' er bl.a. grøntsager, frugt og mandler, som jo er et sundt valg, så længe du sørger for at spise varieret.
Syre-/base balance i forhold til kræft
Fra laboratoriestudier ved man, at kræftceller trivest bedst i et surt miljø (lav pH-værdi). Den viden er baggrund for idéen om, at vi med kosten kan påvirke kroppens pH-værdi og af den vej påvirke kræft.
Nogle mener, at man kan hæve kroppens pH-værdi ved at spise en såkaldt ”basisk” kost og derved skabe ugunstige forhold for kræft. Natron nævnes ofte i samme forbindelse.
Natron (også kaldet natriumbicarbonat, natriumhydrogencarbonat og tvekulsurt natron) er et hævemiddel der bruges i fødevarer. Det har E-nummer E500. Natron er basisk (har høj pH-værdi).
Dokumentation for basisk kost til kræftpatienter
Der findes udmærket forskning, der viser, at væksten af kræftceller i reagensglas kan bremses, hvis man hæver pH-værdien i det materiale, som kræftcellerne vokser i. Der er også seriøs forskning, der beskæftiger sig med at få kræftcellerne til selv at ændre deres pH-værdi.
Desværre er situationen en helt anden, når det drejer sig om pH-værdi generelt i kroppen. Opretholdelse af syre/base balancen er en meget vigtig brik i den menneskelige organisme, og en ændring af blodets pH-værdi vil være særdeles alvorlig – udover kræftceller vil det også slå kroppens øvrige celler ihjel.
Vores kost påvirker ikke kroppens syre/base balance
Den kost (herunder natron), vi spiser, har kun minimal indflydelse på kroppens syre/base balance, da kroppen omgående vil forsøge at regulere pH-værdien, hvis vi spiser en kost, der er meget sur eller meget basisk. Blodets pH-værdi kan dermed ikke påvirkes af det, vi spiser.
Derimod vil man hurtigt kunne se en ændring i urinens pH-værdi, fordi kroppen udskiller uønskede stoffer via urinen. Også i spyt kan man måle at pH-værdien er påvirket af den kost man indtager.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at et indtag af natron kan hæmme kræftudvikling.
Der er velplanlagte forsøg i gang, der skal undersøge, om natron givet i kombination med kemoterapi måske kan øge effekten af kemoterapien eller mindske bivirkningerne. Men her er endnu ingen resultater.
Men den grundlæggende biologiske viden omkring kroppens regulering af syre-/base balancen gør det meget usandsynligt, at der er en generel effekt af at påvirke kroppens pH-værdi. Der er lavet adskillige studier, der netop viser, at pH-værdien i urin og spyt påvirkes, mens ændringerne i blodet er minimale.
'Basisk kost' er alligevel ofte et sundt valg
De fødevarer der kategoriseres som ”basiske” har dog et stort overlap med fødevarer, vi ellers karakteriserer som sunde, det gælder f.eks. grøntsager, frugt og mandler.
Mange af de fødevarer, der karakteriseres som ”syredannende”, er derimod på listen over ting, vi ikke skal have for meget af, f.eks. kød fra firbenede dyr, alkohol samt meget forarbejdede fødevarer som kager, slik og sodavand.
Det, der beskrives som en ”basisk” kost, vil derfor ofte være et sundt valg – selvom det ikke påvirker blodets pH-værdi. Enkelte ting falder dog udenfor, f.eks. beskrives kornprodukter som ”syredannende” og dermed noget man bør begrænse indtaget af. Det er i modstrid med forskningen, der viser at fuldkornsprodukter er noget af det sundeste, man kan spise.
Kræft er ikke en svampeinfektion
Natron nævnes også i forbindelse med kræft relateret til en anden teori, som har svampen ”Candida Albicans” som omdrejningspunkt. Man kan finde beskrivelser af, at kræft i virkeligheden er en svampeinfektion, at metastaser er svampesporer, og at denne svampeinfektion kan slås ned med natron.
At kræft skulle være en svampeinfektion er en teori, der ligger meget langt fra vores biologiske viden om kræft. Teorien er primært fremsat af den italienske læge Tullio Simoncini, som har anbefalet natronindsprøjtninger til kræftpatienter. Tullio Simoncini er dømt for manddrab i Italien, efter at en af hans patienter døde af behandlingen.
Måske bunder svampeteorien i, at kræftpatienter kan opleve gener af Candida Albicans. Candida Albicans er en svamp, der meget hyppigt lever på mennesker. Det er sjældent et problem, fordi immunsystemet holder infektionen i skak. Men i situationer hvor immunsystemet er dårligt, f.eks. ved HIV infektion og i nogle tilfælde efter kemoterapi, kan infektion med Candida Albicans blive et problem. Heller ikke her er natron dog en brugbar behandling.
Natron og basisk kost i samspil med kræftmedicin
Om natron påvirker kræftbehandlingen generelt ved vi ikke. At spise efter de ”basiske” kostprincipper har næppe nogen indvirkning på kræftbehandlingen, så længe man sørger for at spise varieret.
Bivirkninger ved natron og basisk kost
Hvis man indtager natron i så store mængder at det - på trods af kroppens forsøg på at modvirke dette - alligevel lykkes at hæve blodets pH-værdi udover det minimale, kan kroppen reagere med alvorlige symptomer. Symptomerne kan f.eks. være nedsat vejrtrækning, kvalme, opkastninger, diarré, hjertebanken, blodtryksfald, forvirring og i værste fald kramper og koma – dette kaldes metabolisk alkalose.
Den ”basiske” kost udgøres af helt almindelige fødevarer og der er ingen bekymringer i forhold til bivirkninger.
Læs mere om 'Basisk kost' og kræft på udenlandske hjemmesider:
MD Anderson Cancer Center (USA) - Alkaline diet
Memorial Sloan Kettering Cancer Center (USA) - The truth behind Three Natural Cancer 'Cures'