Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det under og efter behandling for brystkræft. Hvis du har været igennem en større operation, skal du måske til at lære at leve med en ændret krop. Her kan du bl.a. læse om den nye hverdag, brystproteser og få gode råd til at håndtere bivirkninger og reaktioner.
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.
Mange kvinder, som har fået fjernet et bryst, er bange for at se sig selv i spejlet efter operationen, fordi arret kan virke stort. Arret er selvfølgelig mest iøjnefaldende lige efter operationen, men det vil blive mindre og blegere med tiden. Alle kvinder reagerer forskelligt. Men det kan være svært, og det kræver tid at vænne sig til 'den flade side'.
Hos nogle kvinder udgør det ændrede udseende et stort problem, mens andre intet har imod at stå under bruseren i en offentlig svømmehal.
En del kvinder kan opleve fornemmelser i det fjernede bryst. Det kaldes fantomfornemmelser. De bliver dog sjældent så generende, at de kræver behandling.
Det er meget forskelligt, hvordan brystet ser ud efter en brystbevarende operation.
For nogle kan arret virke stort og iøjnefaldende, og brystets form kan være ændret. Tal med din partner og dine nærmeste og fortæl dem, hvad du føler.
Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Du kan også tale med lægen eller en sexolog. Læs mere om kræft og seksualitet:
Billedet viser en kvinde, der har fået fjernet begge bryster.
De fleste, der har fået fjernet hele brystet, vil gerne have en brystprotese. Kvinder, der har fået en brystbevarende operation, kan have behov for en delprotese. Der findes både selvsiddende brystproteser og proteser til at sætte ind i en bh.
Ifølge servicelovens §112 kan man få bevilget op til to proteser, første gang man søger, og derefter en om året eller to hvert andet år. Brystproteser betales af kommunen uafhængigt af ens indtægt.
Foreningen Vi strikker med hjertet strikker proteser til brystopererede kvinder. Det er frivillige kvinder, der selv betaler garnet og strikker proteserne og sender dem til foreningen, som så sender dem videre til brystopererede. Man betaler 50 kr. til porto og forsendelse.
Du kan læse mere om de strikkede brystproteser her:
Billedet viser en kvinde, som har fået foretaget en brystbevarende operation (lumpektomi) på højre side.
Når man har fået fjernet brystet, kan man i mange tilfælde få genskabt et bryst. Undersøgelser af danske kvinder viser, at ca. 20 pct. får en rekonstruktion efter fjernelse af brystet pga. brystkræft, men tallet er i stigning.
Efter operation for forstadier til brystkræft, hvor et eller begge bryster bliver fjernet, er der en højere andel kvinder, som får rekonstruktion under samme operation eller senere efter mastektomien. Det, at man ikke skal have efterbehandling, betyder muligvis, at flere kan overskue rekonstruktion samtidig med mastektomi.
Nogle kvinder fravælger en rekonstruktion og har det bedst med det ’flade valg’. Det er en personlig beslutning, om man ønsker brystrekonstruktion eller ej, og det vigtigste er derfor, at du vælger det, der føles rigtigt og bedst for dig.
Du kan ombestemme dig flere gange, efter du har fået fjernet brystet, og din livssituation kan ændre sig. Plastikkirurger kan rekonstruere brystet flere år efter operationen.
Plastikkirurger kan rekonstruere brystet ved 2-3 operationer et eller flere år efter operation.
Der er flere metoder til rekonstruktion. Lægen kan operere en protese ind under brystmusklen eller bruge hud og væv fra andre dele af kroppen. Man kan også få lavet en ny brystvorte.
Plastikkirurgen kan fortælle, hvilken metode der egner sig bedst for dig. Læs mere om forskellige muligheder for en brystrekonstruktion:
Operation med fjernelse af lymfeknuder i armhulen kan give hævelse af armen, kaldet lymfødem.
Risikoen øges, hvis man også har fået strålebehandling af både brystet og lymfeknuder.
Lymfødem kan vise sig mange år efter operationen, men de fleste udvikler det dog inden for 2-3 år efter operationen.
Hvis du mærker hævelse af hånden eller armen, skal du gå til lægen. Jo før man kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive.
Hvis lægen får mistanke om lymfødem, bliver du undersøgt for at udelukke, at lymfødemet skyldes aktivitet i sygdommen.
Hvis tilbagefald kan udelukkes, bliver du henvist til behandling med en særlig form for fysioterapi hos en specialuddannet lymfeterapeut.
Behandling af lymfødem består først og fremmest af bandagering med støttebind for at fjerne den ophobede lymfevæske og derefter en konstant brug af kompressionsstrømpe. Læs mere:
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte.
Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt:
"Jeg vil gerne give håb til andre ved at fortælle min historie. Jeg ledte efter gode historier, da jeg var syg – og jeg er jo en god historie", siger Gry på 41, der er mor til to.
Gry var 37, da hun opdagede en knude i brystet. I fortællingen herunder kan du læse om hendes vej fra diagnosen brystkræft til erklæringen 'kræftfri'. En vej, hvor hun mødte stor hjælp fra mange kanter:
Da Grys verden ramler, sker der noget, hun ikke havde regnet med
Har du smerter efter behandling for brystkræft, kan styrketræningsøvelser som squats, bænkpres og dødløft være med til at linde senfølgerne.
"Jeg er mere eller mindre kommet mine smerter til livs med styrketræningsøvelserne. Jeg er faktisk selv overrasket over, at øvelserne har betydet så meget. Mine smerter er betragteligt reduceret, og jeg føler, jeg har fået livsglæden tilbage".
Sådan siger 53-årige Karina From Larsen, som fik intense smerter i arm, skulder og nakke, efter hun blev opereret og modtog strålebehandling for brystkræft.
Læs mere i artiklen:
Træn smerterne væk: Ny forskning giver håb til brystkræftpatienter
Foto: Colourbox
Der kan være forskellige årsager til, at du fravælger eller er usikker på, om du ønsker en brystrekonstruktion efter, du har fået fjernet det ene eller begge bryster.
For nogle kvinder er fravalg af rekonstruktion en bevidst beslutning, som de tager i forbindelse med behandlingsforløbet, mens det for andre er et valg, de først træffer i tiden efter behandlingsforløbet er afsluttet.
For mig er det at leve fladt ikke en politisk beslutning. Det er ikke, fordi jeg vil gøre nogen som helst statements i forhold til køn, krop eller seksualitet. Det eneste jeg ville, efter 1½ års kræftbehandling, var bare at få min krop tilbage og begynde at leve mit eget liv igen - med så få hospitalsbesøg som overhovedet muligt.
Tidligere brystkræftpatient
For nogle er valget mellem at få brystrekonstruktion nemmere end for andre. En brystprotese, som kan bruges i BH’en efter behov, kan være den rette løsning for nogle kvinder. For andre kan et fravalg af både rekonstruktion og brystprotese være det rigtige. Det vigtigste er, at du vælger det, der føles rigtigt og bedst for dig.
Når jeg havde protesen på, så mindede tyngden og følelsen af et fremmedlegeme mod min hud mig hele tiden om mit sygdomsforløb. Uden protese går jeg bare ud i verden som mig selv. Så er jeg bare den person, jeg er lige nu og her uden hele tiden at blive mindet om mit sygdomsforløb, og så tænker jeg mindre over det og mere på fremtiden.
Tidligere brystkræftpatient
Forskere på Nationalt Center for Brystkræftsenfølger (DCCL) har udviklet en ny app, der skal opdage og støtte behandlingen af senfølger tidligere.
Appen er allerede blevet testet på over 200 kvinder og skal nu tilbydes endnu flere. Du kan læse mere i nyheden herunder:
Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer for behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm og armlymfødem efter operation for brystkræft.
Efter operation for brystkræft anbefales man:
Vær opmærksom på, at retningslinjerne er skrevet til sundhedsprofessionelle:
Efter operation og efterbehandling for brystkræft kan du opleve generende arvæv, smerter og nedsat bevægelighed i arm og skulder. Disse gener kan opstå selv længe efter behandlingen er afsluttet.
Flere kvinder oplever gener eller nedsat funktion i deres arm og skulder efter operation for brystkræft. På brystrehab.dk finder du bl.a. træningsøvelser, der kan være med til at forebygge og behandle senfølger efter operationen:
Manuel vævsstimulation er en slags massage, hvor man roligt forskubber huden let i forhold til hinderne nedenunder. På den måde bliver der mere plads til det naturlige flow af næringsstoffer og ilt til vævet.
Det anbefales, at du får instruktion af en fysioterapeut i selv at udføre manuel vævsstimulation for at undgå at danne stramt arvæv.
Hvis der allerede er opstået stramt arvæv eller stramningsfornemmelse, kan behandlingen i mange tilfælde også bruges til at gøre vævet mere normalt igen. Nogle gange kan det være nødvendigt, at en fysioterapeut undersøger dig og udfører behandlingen, for at sikre tilstrækkelig effekt.
Manuel vævsstimulation gemmer sig under flere navne, f.eks. forskydelighedsbehandling og myofascial release (MFR).
I Danmark foregår fysioterapi efter brystkræftoperation i meget forskellig regi alt efter, hvor i landet du bor, og hvor mange gener, du oplever. Alle kommuner i Danmark tilbyder kræftrehabiliteringsforløb, som man kan melde sig til. Se på din kommunes hjemmeside.
Hvis du har svært ved at komme i gang med at bruge din arm efter operationen, eller hvis du oplever problemer senere i forløbet, skal du sørge for at få dit behandlingssted til at udarbejde en genoptræningsplan, der beskriver generne. Genoptræningsplanen sendes til din kommunes fysioterapeuter eller hospitalets fysioterapeuter.
En del privatpraktiserende fysioterapeuter har også viden og erfaring om brystkræftrelaterede gener og tilbyder behandling. Her skal man have en henvisning fra egen læge for at få tilskud eller selv betale det fulde beløb for behandling.
Efter strålebehandling kan huden ændre sig der, hvor man har fået stråler. Lige efter strålebehandlingen vil huden på brystet ofte være rød og øm.
Der kan også dannes sår. Hudgenerne vil ofte tage til de første par uger efter strålebehandlingen, men vil så gradvist forsvinde i løbet af nogle uger.
Senere kan brystet få en fastere konsistens end det andet bryst, og huden kan også blive lidt mørkere. Den mørkere farve aftager gradvist, men kan godt vare flere år.
Hos nogle bliver huden rødsprængt og føles tykkere. Der er oftest en blivende følge, hvis den opstår.
Hvis du er i tamoxifenbehandling og oplever uregelmæssig menstruation, bør du kontakte lægen og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne kan være tegn på livmoderkræft. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Kemoterapi med stofferne docetaxel eller paclitaxel kan give vedvarende føleforstyrrelser i hænder og fødder.
Disse gener vil i en del tilfælde aftage med tiden, men i nogle tilfælde bliver de kroniske.
Nogle gange kan medicinsk behandling mindske generne. Derfor kan det være en god ide, at tale med lægerne på den afdeling, hvor du har fået din kræftbehandling.
Østrogenbehandling i tabletform frarådes generelt kvinder, som har haft brystkræft.
En international videnskabelig undersøgelse har vist en væsentlig øget risiko for tilbagefald ved brug af østrogen.
Som hjælp til tørre slimhinder kan ikke-hormonelle behandlingsmuligheder prøves før de hormonelle.
Det kan f.eks. være hormonfri cremer (Replens®), der kan bruges ved tørhed, svie eller irritation i skeden.
Desværre er ikke-hormonelle præparater ikke ligeså effektive som hormonelle præparater.
Antihormonel behandling af brystkræft medfører på grund af manglen på østrogen ofte en række gener, f.eks. tørhed og irritation af slimhinden i skeden og smerter ved samleje.
Man kan få lokal hormonbehandling i form af cremer og stikpiller mod disse gener.
Hvis du er i behandling med tamoxifen kan du tale med din læge om at prøve lokal vaginal østrogenbehandling ved disse gener.
Hvis du er i behandling med aromatasehæmmere kan der være en øget risiko for tilbagefald af sygdommen. Ved ønske om behandling med lokal vaginal østrogenbehandling er det en mulighed at skifte til behandling med tamoxifen efter 2 års behandling med aromatasehæmmere. Det tilrådes at bruge den minimale effektive dosis af vaginal østrogenbehandling - dvs. en lavere dosis end der står på indlægssedlerne.
Vaginal østrogenbehandling ser ikke ud til at nedsætte overlevelse af brystkræft, som tidligere antaget.
Det fastslår et stort dansk studie, som har undersøgt data fra mere end 12.000 tidligere brystkræftpatienter. Der er også udenlandske undersøgelser, der har vist det samme.
Kvinder, der havde været behandlet med vaginal østrogen, havde ikke en øget risiko for tilbagefald i forhold til de kvinder, der ikke havde fået vaginal østrogen.
Vaginal østrogenbehandling kan hjælpe ved mangel på østrogen i forbindelse med antihormon behandling ved brystkræft.
Mangel på østrogen kan give gener i form af tørhed i skeden, kløe, hyppige blærebetændelser og påvirke sexlivet.
Jeg er efter mit forløb blevet meget mere bevidst om, hvor dejligt livet for det meste er, og forsøger kun at gøre det, jeg har lyst til sammen med dem, jeg holder af. Og så er jeg blevet endnu bedre til at komme ud at gå og cykle – det gør mig så godt.
Brystkræftpatient
Nogle kræftbehandlinger hæmmer produktionen af kønshormon, og så går kvinden i overgangsalder. Læs mere om symptomerne og om, hvad du kan gøre ved dem:
Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder
Der er fundet en øget risiko ved brug af p-piller blandt kvinder med genetisk disposition (BRCA) til brystkræft.
Brystkræft forekommer lidt oftere hos kvinder, som anvender p-piller. Man bør derfor undgå at anvende p-piller, hvis man har, tidligere har haft eller er under mistanke for at have brystkræft.
Lægerne kender endnu ikke med sikkerhed sammenhængen. Forekomsten af tumorer i brystet bliver gradvist lavere, når man stopper med p-piller.
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener.
Det er en god ide, at man får en genoptræningsplan, hvis du har fysiske gener. Læs mere:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser.
Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Nogle kvinder tager på i vægt under og efter deres behandling og oplever det som et stort problem. Læs mere:
Jeg har både dage, hvor det er svært, og dage hvor jeg ser fremskridt og de gode veje. Jeg prøver at fylde mine dage med gode oplevelser og lave ting, der gør mig glad, og det er der heldigvis mange af. Jeg har gode mennesker omkring mig og mine piger, og det er mere end guld værd.
Mine piger og jeg har fået tilbud om samtale og kurser i Kræftens Bekæmpelse, og det har været en stor hjælp, så jeg ikke har været alene med sygdommen.
Karin 49 år, brystkræft
Kvinder, der er i behandling for brystkræft, eller som går til kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde. Dyreforsøg viser nemlig, at melatoninmangel kan accelerere kræftceller. Melatonin er et hormon, som dannes i hjernen, når man sover. Læs mere:
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden.
Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Mit sygdomsforløb har helt sikkert forandret mig som menneske og som person. Nu prioriterer jeg min tid helt anderledes. For tiden er blevet en anden. Og jeg synes også, at jeg er mere til stede i de ting, jeg er i nu.
Charlotte Langer Mortensen, tidligere kræftpatient
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere:
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Dansk Brystkræft Organisation
Patientforeningen DBO
Dansk Lymfødem Forening
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i en af de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv eller rekonstruktion.
'Støt Brysterne' skaber opmærksomhed om brystkræft og indsamler penge til forskning i sygdommen og til at støtte patienter og pårørende, der har sygdommen tæt på. Læs mere: