Opfølgningsforløb efter brystkræft

Opfølgningen foregår ambulant, dvs. at man ikke bliver indlagt ved kontrolbesøgene.

I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum, mens man får efterbehandling. 

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen eller en særlig uddannet sygeplejerske om eventuelle gener eller symptomer. Er der nogen symptomer vil man blive undersøgt nærmere.

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Der findes i dag ingen blodprøver, røntgenundersøgelser eller lignende, som kan anvendes til rutinekontrol hos kvinder behandlet for brystkræft.

Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Læs mere om mulighederne for behandling af tilbagefald her:

Tilbagefald ved brystkræft

Undersøgelser ved opfølgning

Ved opfølgningsbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden i det opererede bryst, eller der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Dette kaldes en klinisk undersøgelse.

Har du fået en brystbevarende operation, føler lægen på det sted, hvor knuden sad, og nogle gange får man også lavet en røntgenundersøgelse af det opererede bryst.

Man kan også få undersøgt det sted, knuden sad, brystet og lymfeknuder med ultralyd, hvis lægen vurderer at det er nødvendigt.

• Kvinder under 50 år får foretaget mammografi og ultralyd en gang om året
• Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening hvert andet år, med mindre der er symptomer, som kræver nærmere undersøgelse
• Kvinder over 70 år tilbydes mammografi hvert andet år, frem til de fylder 80 år.

Om opfølgningsundersøgelser før og efter 50-årsalderen

Årlig klinisk mammografi anbefales før 50-års alderen, fordi brystvævet er tættere før overgangsalderen, hvorfor det er sværere at finde kræftknuderne.

En klinisk mammografi er en røntgen- og ultralydsundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end en screeningsmammografi.

Efter 50-års alderen vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med screeningsmammografi hvert andet år, idet kirtelvævet reduceres, og det bliver nemmere at finde eventuelle kræftknuder.

Det danske screeningsprograms høje kvalitet er desuden en medvirkende faktor til, at screeningsmammografi er tilstrækkeligt som opfølgning efter brystkræftbehandling hos 50+ årige kvinder.

Undtagelser, hvor lægerne anbefaler en mere intensiv kontrol, er hos kvinder med øget risiko for at få brystkræft igen pga. genetiske forhold. Desuden anbefales klinisk mammografi hvert andet år (i stedet for screeningsmammografi) hos en mindre gruppe kvinder over 50 år, som har tæt brystvæv. Efterhånden som kirtelvævet aftager, kan denne gruppe kvinder også overgå til screeningmammografi.

Opfølgning efter medicinsk efterbehandling og evt. strålebehandling

Dit opfølgningsforløb aftales individuelt med din læge på den onkologisk afdeling.

Nogle steder er det sygeplejersker, der taler med dig og udleverer din antihormonelle medicin, andre steder er det læger.

Nogle gange aftales det, at du selv ringer ind, hvis du har brug for at tale med afdelingen, andre steder får du en ny aftale med det samme.

I Danmark er man dog enig om at anbefale følgende undersøgelser:

• En ny mammografi og ultralydsundersøgelse 18 mdr. efter en brystbevarende operation hvis man er ældre end 50 år
• En ny mammografi og ultralydsundersøgelse 12 mdr. efter en brystbevarende operation hvis man er yngre end 50 år
• Mammografi i screeningsprogrammet hvert andet år, hvis man har fået fjernet hele brystet og er ældre end 50 år
• Mammografi og ultralyd årligt, indtil man er 50 år, hvis man har fået konstateret brystkræft før man fyldte 50 år – og stadig har brystkirtelvæv tilbage

Der er selvfølgelig altid undtagelser, som din læge vil orientere dig om.

Det anbefales ikke, at man får rutinemæssige scanninger (PET-CT, CT eller MR-scanninger) efter operation for brystkræft, medmindre man har specielle symptomer.

Det skyldes, at rutinescanninger mhp. at opspore spredning/tilbagefald ikke har vist sig at forbedre overlevelsen.

Læs mere:

Arbejde og pension

Mød andre:

DBO – Dansk Brystkræft Organisation

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden