Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Når man er i behandling for kræft, oplever mange, at kroppen forandrer sig. For nogle er det svært at acceptere forandringerne. Ofte kan kroppen genoptrænes efter endt behandling, men nogle gange er kroppen permanent forandret, f.eks. efter en operation. Det tager tid at lære sin krop at kende på ny.
Behandling af kræft er forskellig fra sygdom til sygdom, ligesom der er forskel på, hvordan de enkelte kræftsygdomme påvirker kroppen. Når man er i behandling for kræft, bliver kroppen ofte svækket.
Behandlingen kan forandre udseendet
Udseendet kan også ændre sig under behandlingsforløbet. Nogle behandlingsformer hæmmer produktionen af kønshormon. For mænd kan det f.eks. betyde, at de får nedsat skægvækst, og både mænd og kvinder kan opleve at tabe muskelmasse.
Andre kræftbehandlinger kan give væskeophobning, så man ser tykkere ud, og er man i behandling med kemoterapi, kan man tabe håret.
Det kan også være andre synlige forandringer, hvor man f.eks. har fået bortopereret bryst eller kønsdele helt eller delvist.
Hvis man bliver opereret i ansigtsområdet kan det også ændre på ens udseende.
Når forandringerne af kroppen kan ses
Mange af os har vænnet os til at være én i mængden. Hvis vi går på gaden, får vi ikke speciel opmærksomhed, medmindre vi gør noget særligt.
Når man er i behandling for kræft, kan dette ændre sig. Kroppen afslører sygdom og behandling, selvom man måske slet ikke har lyst til at vise det eller at tale om det.
Man opleve, at andre mennesker pludselig forholder sig til én på en anden måde, og til hvordan man ser ud.
Nogle gange kan humor være en god genvej til at tale om det, der er svært.
Åbenhed og humor kan gøre mødet med andre lettere
Nogle oplever, at de kan få mere kontrol over situationen, hvis de kommer andre i forkøbet og selv kommenterer de fysiske ændringer: ” Ja, jeg ved godt, at jeg har tabt mig meget. Jeg glæder mig til, at jeg får appetitten igen”
En anden måde kan være at sige det, man tror, de andre tænker: ”Ja, nu har jeg tabt alt håret” eller hvis man er ude at spise, sammen med andre: ”Jeg har lidt svært ved at synke, så jeg spiser ret langsomt”.
Mange trives med ironi, sarkasme og humor. Og somme tider kan humor bruges til at ’bryde isen’ og være en genvej til at tale om det, der er svært.
Det var en befriende følelse at kunne joke med det hele. De mange dage, hvor jeg havde været skræmt fra vid og sans, forsvandt stille og roligt. Humoren fungerede som terapi for mig.
Komikeren Geo i bogen 'Ikk' for sjov', om at være kræftpatient.
Nogle dage kan det være rart at trække sig
Det kan kræve mentalt overskud at skulle forholde sig til andres kommentarer og blikke i det offentlige rum.
Mange oplever også bivirkninger af behandlingen, som gør, at man i perioder måske ikke kan spise som tidligere.
Derfor vælger nogle i perioder at begrænse sociale gøremål, som f.eks. at gå til sociale sammenkomster, købe ind, hente børn/børnebørn m.m.
Lysten til at gå ud igen kommer ofte tilbage i takt med, at man får det bedre fysisk, og når sygdommen kommer lidt på afstand.
Nogle kan have glæde af at mødes med andre nuværende eller tidligere kræftpatienter og dele tanker og erfaringer.
I Kræftens Bekæmpelses lokale rådgivninger er der mange forskellige gruppetilbud. Læs mere om vores rådgivninger og gratis tilbud her:
Mandenetværk
I flere af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger kan du tilmelde dig et mandenetværk.
Netværket er et mødested for kræftramte mænd, hvor man ikke nødvendigvis taler om følelser og sygdom.
De mænd, man møder (uanset hvordan de har det og reagerer), viser hvordan det er at være mand og ramt af kræft.
Hårtab – en tydelig fysisk forandring
Det kan være en stor belastning at miste håret, og for nogle kan det endda virke som et større problem end selve sygdommen. For andre betyder hårtabet i sig selv ikke så meget.
Behandling med kemoterapi kan påvirke al hårvækst på kroppen - også øjenvipper, øjenbryn og skæg. Det kan være sværere for nogle mænd at miste skægvæksten end håret på hovedet, fordi skægget er tættere forbundet med det at være mand.
Hvis man taber håret, kan man vælge at bruge paryk, kasket, hue, tørklæde eller slet ikke noget.
Med tiden vænner mange (både patienter og pårørende) sig til det forandrede udseende, og finder trøst i, at det som oftest kun er for en periode, at håret er væk. Læs mere:
Det tager energi at være i behandling for kræft. Jeg havde en oplevelse af at gå fra ’fit til flad’. Flad på energi – og flad på muskler.
Mand med kræft.
At gå fra fit til flad
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad det betyder, at kroppen ændrer sig i forbindelse med en kræftsygdom.
Hvis man er er vant til at træne ofte, og sport er en vigtig del af ens liv, kan det være sværere at forholde sig til, at ens krop ændrer udseende - og ikke kan det samme som før.
Det kræver både tid og tålmodighed at komme i form igen. Det tager lang tid at træne en krop op og kun meget kort tid at miste muskelmasse og kondition.
Fokuser på det du kan, og tag én uge ad gangen
Hvis du har svært ved at acceptere, at du i perioder ikke kan træne og bruge din krop, kan det være en hjælp at dele tiden op i mindre enheder.
Du kan f.eks. sige til dig selv, at i den næste uge, er det ok, at du ikke begynder at træne igen. Du kan give dig selv lov til at komme til hægterne uden fysisk aktivitet.
Til gengæld kan du sætte det som et mål, at du f.eks. efter en uge igen skal vurdere, om du er klar til at begynde at træne.
Nogle gange vil bivirkninger som kvalme have aftaget så meget, at man faktisk godt kan lidt igen. Andre gange er man nødt til at give sig selv endnu en uge eller 14 dage, inden man igen forholder sig til, at man skal i gang med at træne.
At tage én uge ad gangen kan gøre, at man ikke opgiver håbet om at komme i form igen. Det kan give én oplevelsen af, at man stadig har en smule kontrol over situationen.
Sæt gerne små mål for din træning og tag én uge ad gangen, så du trapper langsomt op. For nogle kan det også være rart at træne sammen med andre kræftpatienter.
Sæt realistiske mål for din træning
Når du går i gang med at træne igen – uanset om det er under eller efter behandling - er det vigtigt, at du sætter realistiske mål.
Sæt hellere barren for lavt de første gange, så du får succesoplevelser og dermed mod på at fortsætte.
Undgå at sammenligne dig med, hvad du var i stand til inden sygdommen.
Hvis du vil sammenligne din præstation med noget, så sammenlign med, hvad du kunne i går eller for en uge siden.
Kontakt evt. en træner med forstand på kræftbehandling og hør, hvad der er realistisk for dig.
Brug træningstilbud i din kommune
Flere kommuner tilbyder genoptræning for kræftpatienter. Det kan f.eks. være en fysioterapeut, som kan guide dig.
Hvis du er i behandling med kemoterapi, kan du søge om at blive tilknyttet motionsholdet Krop og Kræft, som er intensiv træning under behandling.
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud i din kommune eller region til bl.a. kræftpatienter. Læs mere her:
Gode råd i forhold til træning
- Vær tålmodig – det tager tid at træne kroppen op igen. Sæt små mål – og få succesoplevelser
- Du skal sammenligne din præstation med, hvad du kunne i går og i forgårs, ikke med hvad du kunne før sygdommen (og ikke med andre)
- Lav et skema over hvor meget, hvor længe, og hvor langt du kan gå/træne, så du kan se fremgang eller vedholdenhed – også selv om det er små skridt. Husk at lidt er bedre end ingenting!
- Meld dig til et motionshold for kræftramte
Mit forhold til min krop blev mærkeligt. Først og fremmest følte jeg, at den havde svigtet mig. Det tog tid at få tillid til den igen.
Mand med leukæmi
Sygdommen kan betyde, at man oplever en afstand til sin egen krop
Når man er rask, tænker man måske ikke særligt meget over sin krop. For mange af os er den der bare, fungerer og gør det, den skal.
Når sygdom og behandling rammer kroppen, bliver man til gengæld gjort opmærksom på kroppens begrænsninger.
Mange begynder at tænke på deres krop udefra. Som en ”ting”, der kan diagnosticeres og behandles. Man kan have en oplevelse af, at man har en syg krop, som er forskellig fra én selv.
De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Man kan have svært ved at genkende sig selv
Krop og udseende er for de fleste af os en vigtig del af, hvem vi er.
I perioder kan man opleve, at man har svært ved at genkende sig selv - som en følelse af at være ude af sig selv.
Det ændrede udseende kan også påvirke følelsen af, hvordan man oplever sig selv som kvinde eller mand.
Mange mænd forbinder f.eks. det at være maskulin med at føle sig fysisk stærk, være handlekraftig og have mod. Nogle kvinder forbinder f.eks. håret, og det at have overblik med kvindelighed.
Behandlingen kan være langvarig og hård og påvirke kroppens udseende, styrke og det mentale overskud. Måske gør træthed og frygt, at det er svært at føle sig helt så handlekraftig, rummelig og modig som før. Selvopfattelsen kan komme under pres, når man er syg.
For nogle vil det derfor føles rart at gøre ting, som minder én om, hvem man var, inden sygdommen. I perioder med intensiv behandling kan selv små aktiviteter eller gøremål ofte gøre en forskel.
Det er meget forskelligt, hvad der kan få os til at føle os som om selv. For nogle kan det være små hverdagsting som at betale regninger, gå en tur med hunden, ordne noget i haven eller invitere venner over.
Jeg har været bange for at miste mig selv. Bange for jeg forsvandt. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har fået et bedre billede og følelse af min krop, og jeg mærker, hvordan jeg bare elsker at føle mig som MIG, den jeg er. Et helt menneske igen.
Louise, 28 år, livmoderhalskræft
Lær din krop at kende på ny
Nogle oplever, at kroppen kan blive genstand for skuffelse og vrede.
Måske er man blevet syg på trods af, at man igennem hele livet har spist sundt og dyrket motion. Man kan føle sig forrådt af kroppen, som har udviklet sygdom på trods af dette.
De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Man skal på en måde lære sin krop at kende på ny.
Det kan hjælpe at forsøge at acceptere kroppen, som den er. Også selv om den ikke lever op til de forventninger, man har til den.
En måde at lære sig selv at kende igen er ved løbende at undersøge og afprøve, hvad kroppen kan lige nu, og hvad der føles godt for en selv.
Læs også:
Bivirkninger og senfølger af sygdom og behandling
Læs om bivirkninger og senfølger, og hvad du kan gøre for at lindre dem:
Parforholdet, når den ene har kræft
Når en kræftsygdom kommer ind i et parforhold, rammes begge parter. Få gode råd til, hvordan man passer på parforholdet:
Kræft og seksualitet
Kræftsygdommen og behandlingen kan påvirke lysten og hvad du kan seksuelt. Få gode råd om, hvordan du kan bevare intimiteten:
Hvad kan jeg selv gøre?
Gode råd om kost, fysisk aktivitet, alternativ behandling og hvordan man kan håndtere bivirkninger: