Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Der er mange forhold, der har indflydelse på udviklingen af brystkræft. Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle, men også arvelighed, livsstil, arbejdsforhold og om man får børn, hvor mange og i hvilken alder kan bl.a. også have en betydning for risikoen for at udvikle brystkræft.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Årsagerne til, at mennesker udvikler kræft, findes desuden i vores livsstil, i miljøet og i arvelige forhold. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer. Risikoen for at få kræft stiger generelt med alderen.
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder. Sygdommen er sjælden hos unge kvinder.
Brystkræft er meget sjælden hos mænd.
Faktorer der øger risikoen: | Faktorer der beskytter: |
---|---|
Faktorer, der sandsynligvis øger risikoen:
|
|
På disse sider kan du læse mere om, hvilken betydning livsstilsfaktorer, arvelighed, natarbejde og andre sygdomme har for udviklingen af brystkræft:
Livsstilsfaktorer som årsag til brystkræft
Arvelighed som årsag til brystkræft
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:26.10.2021
Professor Niels Kroman, Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer grupper (DMCG)
Afdelingslæge, ph.d. Karin Wadt
Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Volume 75 (2000), Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-Radiation, and Neutrons
Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, June 2007 'Risk of Breast Cancer After Exposure to Fertility Drugs: Results from a Large Danish Cohort Study'.
Lancet, 2003; 362: 419-27 'Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study'.
Journal of the National Cancer Institute Advance Access published online on May 13, 2008 , doi:10.1093/jnci/djn135: 'A Prospective Study of Age-Specific Physical Activity and Premenopausal Breast Cancer'
BMJ 2009;339:b3410: Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial.
J Natl Cancer Inst 2003; 95: 1079-85 'Premenopausal fat intake and risk of breast cancer'.
British Medical Journal 2005, 331;548: 'Self reported stress and risk of breast cancer: prospective cohort study'.
Journal of Clinical Nursing 2013 Aug 13. doi: 10.1111/jocn.12368: Breastfeeding and the prevention of breast cancer: a retrospective review of clinical histories.
EU-anbefalinger om alkohol og kræft: Europe Code Against Cancer 2003.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17