Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose og stadieinddeling af brystkræft
At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdoms art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen brystkræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er tale om kræftceller.
Brystkræft opstår som regel i cellerne i brystets udførselsgange, som leder mælken frem til brystvorten. Brystkræft opstået i brystets udførselsgange kaldes invasivt duktalt karcinom. Invasivt betyder, at kræftcellerne er vokset igennem udførselsgangen og ind i det omgivende brystvæv.
Brystkræft opstået i brystets kirtelceller kaldes invasivt lobulært karcinom. Invasivt betyder, at kræftcellerne er vokset ind i det omgivende brystvæv. Kirtelcellerne producerer mælken ved amning.
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse for at vælge behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvor aggressive cellerne er.
Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling. Det kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.
Systemer til stadieinddeling
Der findes flere systemer til stadieinddeling. Det system, som anvendes i dag, kategoriserer knudens størrelse, art og spredning til lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Læs mere:
Stadieinddeling af kræftsygdomme
Risikogrupper og typen af brystkræft har betydning for medicinsk behandling
Man skelner overordnet mellem tre grupper af brystkræftpatienter: Lavrisiko-, moderat- og højrisikogruppen.
Inddelingen i risikogrupper og undertyper af brystkræft har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.
Behandlingsresultaterne er gode for alle tre grupper.
Lavrisikogruppen: 10 pct. af alle kvinder med brystkræft
Gruppen kaldes lavrisikogruppen, fordi der kun er en meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Man er i lavrisikogruppen, hvis man er 60 år eller ældre og opfylder følgende betingelser:
- Knuden er mindre end eller lig med 1 cm i diameter og
- Sygdommen har ikke spredt sig til lymfeknuderne og
- Knuden er ikke aggressiv og
- Knuden er udtalt følsom over for østrogen (østrogenreceptor-positiv) og
- Knuden er HER2-negativ
Hvis man tilhører lavrisikogruppen, bliver man som regel ikke tilbudt medicinsk behandling efter operationen, da der kun er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Moderat og højrisikogruppen: 90 pct. af alle kvinder med brystkræft
Højrisikogruppen omfatter kvinder, som har en større eller mindre risiko for, at sygdommen vender tilbage. Kvinder i denne gruppe bliver derfor tilbudt medicinsk efterbehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Man er i højrisikogruppen, hvis man er under 60 år, eller hvis man er 60 år eller ældre og blot mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
- Knuden er større end 1 cm i diameter eller
- Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne eller
- Knuden er aggressiv (mikroskopi) eller
- Knuden ikke er følsom over for østrogen (østrogenreceptor-negativ) eller
- Knuden er HER2-positiv
Er man i højrisikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling og eventuel strålebehandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Gravide med brystkræft har samme overlevelse
Kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft, mens de er gravide, har ofte mere fremskreden sygdom, men har ikke ringere overlevelse sammenlignet med ikke-gravide kvinder med det samme sygdomsstadium.
Triple-negativ brystkræft
En speciel type brystkræft er triple-negativ brystkræft, som tilhører højrisikogruppen. Her er cellerne hverken følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling.
Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes mod de særlige kønshormoner eller HER2-receptorer. Læs mere om sygdommen her:
Inflammatorisk brystkræft
Ved den sjældne type brystkræft kaldet inflammatorisk brystkræft kan kræftcellerne vokse langs lymfekarrene i huden på brystet, så der ikke opstår en knude.
Når lymfekarrene bliver blokeret, kan kroppen reagere og medføre, at brystet ser betændt og hævet ud. Læs mere:
Sara på 30 år og Anne Mette på 54 deler deres erfaringer med at få diagnosen brystkræft.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Undersøgelse af brystkræftknuden før samtalen om behandling efter operation
Kræftknuden og prøver fra lymfeknuderne i armhulen bliver sendt til nærmere undersøgelse hos en læge (patolog).
En patolog er specialist i at undersøge de faktorer, der har betydning for sygdommens følsomhed over for efterbehandling og dermed for prognosen.
Patologen undersøger bl.a.:
- Er kræftknuden fjernet helt ved operationen?
- Var der spredning til de fjernede lymfeknuder?
- Er kræftknuden følsom for det kvindelige kønshormon østrogen? Hos ca. 80 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af østrogen
- Har kræftknuden HER2-receptorer? Hos 10-15 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af forskellige naturligt forekommende væksthormoner i kroppen
- Er kræftknuden ufølsom for både østrogen og væksthormoner? Det kaldes, at brystkræften er triple-negativ. Ca. 15 pct. har triple-negativ brystkræft
- Hvor aggressive er kræftcellerne i knuden? Aktiviteten inddeles i 3 grader – I, II og III, hvor III er den hurtigst voksende
Hvis man har overstået overgangsalderen, og kræftknuden er følsom for østrogen, udregner patologen et såkaldt Q-score.
Beregnet ud fra en lang række faktorer - f.eks. ens alder og tumorstørrelse - inddeles ens prognose - dvs. den forventede overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen - som lav risiko (Q1), mellemlav (Q2, kaldes også Luminal A type brystkræft), mellemhøj (Q3) og høj (Q4).
Onkologen (kræftlægen) vurderer, om man skal anbefales supplerende behandling udover selve operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Overlevelsen af brystkræft er stigende
Siden år 2000 er 5-års-overlevelsen af brystkræft steget, og der findes flere muligheder for behandling. Læs om behandling af brystkræft:
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.
Her kan du få hjælp:
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i en af de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv eller rekonstruktion.
Læs alt om brystkræft
Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.