- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Smertebehandling
- Ved fantomsmerter
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Medicinsk behandling ved fantomsmerter
Fantomsmerter er smerter fra en legemsdel, man har mistet. Behandlingen er typisk en blanding af opioid (morfin), antidepressiv medicin og epilepsimedicin.
Smerter, der føles, som om de kommer fra en legemsdel, man har mistet, kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter opstår oftest hos mennesker, der har fået fjernet en arm eller et ben, men kan også opstå, hvis man har fået fjernet f.eks. brystet, endetarmen, penis, øjet eller tungen.
Fantomsmerter er en speciel form for nervesmerte. Lægerne kender ikke til fuldt ud årsagerne til udviklingen af fantomsmerter, men der er tale om en form for omkodning i det centrale nervesystem.
Fantomsmerter efter amputation
Fantomsmerter kan være til stede allerede umiddelbart efter operationen, men kan også opstå uger til måneder efter operationen.
Fantomsmerter er karakteriseret ved at være stikkende, borende, strammende, dunkende, brændende eller jagende. Smerterne kan påvirkes af tryk eller stress, men kan typisk også svinge i smerteintensitet fra dag til dag.
Behandling af fantomsmerter
Fantomsmerter kan som alle nervesmerter være vanskelige at behandle. De behandles fuldstændig som andre typer af nervesmerter med:
- Antidepressiv medicin, som f.eks. amitriptylin, nortriptylin eller venlafaxin
- Epilepsimedicin: gabapentin eller pregabalin
- Morfin og morfinlignende lægemidler (oftest i en kombinationsbehandling med antidepressiva og/eller epilepsimedicin)
- Stimulationsbehandling, f.eks. Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) og akupunktur
Forebyggelse af fantomsmerter
Lægerne forsøger at forebygge udviklingen af nervesmerter, herunder fantomsmerter, ved at give en kombination af forskelligt virkende medicin allerede fra operationens start. Det kan f.eks. være morfin, epilepsimedicin og evt. lokalbedøvelse.
Læs alt om behandling af smerter:
Sidst ændret:30.03.2022
Overlæge Bodil Abild Jespersen, Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital